Viser opslag med etiketten Kød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kød. Vis alle opslag

mandag den 14. januar 2013

FILOPAKKER MED RICOTTA OG SPINAT

De her filopakker var et lille eksperiment vi kastede os ud i som en lille variation til forårsruller. Dejen er nemlig den samme og de her pakker er også blevet bagt i ovnen - dvs. ikke en masse olie snask ;-). Fyldet er lavet af spinat, oksekød, løg og smagt til med rød karry pasta, salt og peber. Tilsæt gerne andre grøntsager som gulerødder eller kål i pakkerne - de kan selvfølgelig også sagtens laves vegetariske. Til pakkerne havde vi en ganske enkelt tomatsauce, som vi bare varmede op i en gryde. Rullerne er dejlig nemme og kræver ikke en masse fancy - udover filodejen, som kan købes i enhver asiatisk shop. Pakkerne indeholder 20-50 stk. hvilket er meget svært at spise i en portion medmindre man skal lave mad til en masse eller er mega sulten :-)!! Lav enten pakkerne af alle stykkerne og frys dem ned eller brug dem i madpakken. De er nemme at varme op igen, og bliver også dejlig sprøde ved anden omgang i ovnen. Derudover kan i gøre som vi gjorde; lade dejen tø "halvt" op i køleskabet og på den måde lige få 6 frie stykker og derefter fryse de resterende ned igen - ikke sikkert det er så smart at lave det her trick mere end en gang derfor frøs vi resten ned i portioner i poser, så der er passende antal til næste gang ;-) Har i andre gode forslag til grøntsager man kunne putte i? Vi håber i har fået en dejlig snart på ugen og ha' en rigtig dejlig mandag!

Læs mere »

lørdag den 5. januar 2013

TÆRTE MED HAKKET OKSEKØD, AUBERGINE OG FETA

Det er ikke første gang denne tærte er blevet lavet hjemme hos os - det er nemlig en af favoritterne herhjemme. Fyldet i tærten består af hakket oksekød, fetaost og aubergine - virkelig et godt mix, som bare smager lækkert! Opskriften kommer oprindeligt fra et Spis Bedre blad, og vi har fået den gennem en af Christine's studieveninder. Man kan altid udskifte dejen med sin favorit, men vi synes nu ikke denne var dårlig. Den er ret grov i det mht. mel, men det gør ikke noget her, den har nemlig også smør :-) Vi håber I får en dejlig weekend! Herhjemme står den på eksamens læsning (Laura) og arbejde (Christine). I skal forresten huske at i udover Facebook og Bloglovin' også kan følge os på Instagram - vi hedder Twinfood. 

Læs mere »

torsdag den 20. december 2012

SQUASH SPAGHETTI MED KØDBOLLER

De af jer der følger os på Instagram (Twinfood), kunne se hvilken noget lækkert mad jeg fik til madklub i lørdags. Det var denne ret der blev serveret til hovedret og jeg var helt solgt, hold nu op den var god! Det gør intet at spaghettien er skiftet ud med squash og man er faktisk mæt på en meget rarere måde bagefter. Retten skrev min veninde, at man kan finde på juliekarlaskoekken, som vandt med denne ret i DM i hverdagsmad. Jeg har undladt et par ting i opskriften, da det ikke lige var noget der var på lager herhjemme - men den blev nu alligevel ret lækker! :-) Jeg ved godt at ingredienslisten ser uoverskueligt lang ud, men langt de fleste ting, vil jeg mene, er standard ting i et køkken. Det er en god aftensmadret til en aften efter alle de lidt tungere juledage! YES - i dag får jeg juleferie, hvis i vil være så søde at krydse fingre mellem 13-14 vil det være lækkert ;-)!

Læs mere »

torsdag den 4. oktober 2012

CALZONE MED SPAGHETTI BOLOGNESE

 
Calzone - spaghetti bolognese - spaghetti bolognese - calzone!? Hvorfor ikke bare lave en calzone med spaghetti bolognese?? Det var hvert fald hvad min kæreste og jeg gjorde den anden dag. Vi havde besluttet at lave calzone med chili chorizo og tænkte at vi ligeså godt kunne lave en stor portion dej, så vi kunne have aftensmad til to dage. Derfor blev disse calzoner med spaghetti bolognese også lavet. Jeg har én gang prøve at få sådan en calzone før, men det var faktisk en fejl. Jeg havde bestilt en calzone med skinke, men da jeg kom hjem opdagede jeg til min store ærgelse at det var med spaghetti kødsovs - det var nu slet ikke så dårligt, som jeg havde troet - den hele blev hvert fald spist! Og begge vores calzoner med spaghetti bolognese blev også spist herhjemme i går :-).

Læs mere »

tirsdag den 18. september 2012

LASAGNE BOLOGNESE

Da jeg sad og lavede madplan i søndags, spurgte jeg min kæreste hvad han havde lyst til at spise i den kommende uge. Der gik ikke lang tid før han svarede; Lasagne med KØD i - han synes vist ikke vi får nok kød, heh. Det er længe siden jeg har fået lasagne og det kom på madplanen til mandag. Vi fik altså denne lækre lasagne bolognese til aftensmad i går. I kødsovsen kom vi lidt svampe og reven gulerød, for at give den lidt mere fylde. I lasagnen blev der også drysset med lidt frisk chili, men mest på min kærestes 'side' af lasagnen. Han kan spise meget stærk mad og det er lidt som om min grænse for hvornår mad er stærkt, kommer langt før hans. Derfor måtte vi lave en side til ham med ekstra chili og en side til mig, hvor der ikke var så meget chili :-)! På toppen blev der revet lidt gouda og her kan man også sagtens bruge fx parmesan. Denne lasagne er nok den bedste jeg har smagt og var helt perfekt i konsistensen, blød og på inden måde 'våd' i det - jeg synes I skal prøve den! :-)

Læs mere »

lørdag den 1. september 2012

TYKSTEGSBØFFER MED SQUASH/CITRUS SALAT

Da min kæreste og jeg var nede og handle i føtex i løbet af ugen, faldt vi over disse tykstegsbøffer til kun 12 kr. De røg med det samme ned i kurven, da de passede perfekt til de ovnbagte kartofler og den lidt syrlige salat, vi havde tænkt os at lave. Min kæreste havde lavet sin egen 'rub' som bøfferne blev marineret i, super lækkert og rimelig stærkt, heh. De fik lige tilpas, så de stadig var røde i midten. Som sagt blev der lavet ovnbagte kartofler til bøfferne sammen med en squash salat. Squash salaten tager ikke mere end 5 min at lave og består af citron, parmesan, salt og peber - den har godt af at stå i køleskabet og trække lidt, og kan derfor sagtens laves lidt i forvejen, hvis man fx skal have gæster. Dagen efter vi havde fået bøfferne gik vi i føtex igen, da min kæreste fik en ven på besøg, og bøfferne ville være rigtig gode til lejligheden. Vi havde egentlig planer om, at købe lidt ekstra til fryseren, men der var desværre ikke særlige mange tilbage, så det blev kun til én i fryseren - måske var det OK, for er ikke sikker på der havde været plads til mange flere ;) Det er faktisk ret sjældent, at vi får, det jeg vil kalde en rigtig bøf herhjemme - så den blev virkelig nydt, specielt af kæresten!

Læs mere »

mandag den 27. august 2012

PASTA MED CHORIZO, SQUASH OG TOMAT

I lørdags havde vi den skønneste dag med høj sol og blå himmel. Vi havde holdt øje med vejrudsigten og besluttet at lørdag skulle vi lege ordentlige turister. Vi startede tidligt ved Operahuset og Sydney Habour Bridge. Derefter tog vi færgen til Manly - som bare er et fantastisk sted, med en lækker lækker strand. Derudover ser man Sydney skyline, Operaen og Habour Bridge ude fra, så der blev klikket massere af billeder (har selvfølgelig lige sat lidt stemningsbilleder ind ;-)). Da vi kom hjem var det madtid, og som en nem ret blev det altså til denne her pastaret. Den tager maks 30 min. Af kød valgte jeg chorizo-pølse, en spansk pølse med masser af krydderri. Derudover blandede jeg squash, hakkede tomater og lidt sweet potato i som grøntsager. Det er muligt at tilsætte alle sine yndlings grøntsager, hvilket gør retten nem, da den kan varierer ift. hvad man har i køleskabet. Kan forestille mig det også er godt med kylling, peberfrugt og svampe.

Læs mere »

torsdag den 16. august 2012

MOUSSAKA

Det er ikke første gang jeg prøver at lave moussaka. Christine og jeg har prøvet at lave det før, men der gik det simpelthen galt. Første gangs resultatet blev en flydende masse med aubergine i. Smagen var der, men vi var godt klar over, at det ikke var sådan musaka skulle se ud. I mandags da jeg lavede denne her gik det meget bedre! :) Jeg tror det vigtige ved musaka er, at 'kødsovsen' er relativt tør i det, sådan at den færdige musaka ikke bliver for flydende. I en musaka skal der jo normalt hakket lammekød, men da jeg havde noget hakket oksekød i fryseren, som skulle bruges - var det lidt nemmere bare at tage det op. Jeg ved faktisk ikke hvor meget det gør ved smagen, at bruge hakket oksekød, men lidt må det da gøre. Denne var bestemt ikke dårlig og tror at hakket oksekød er lidt mere SU-venligt :) Auberginerne blev grillet på min grillpande indtil de var bløde og disse blev lagt i lag sammen med en kødsovs og mornay sauce. På toppen ville jeg egentlig havde drysset med feta, men når det ikke står på indkøbssedlen og i stedet er noget man skal huske i hovedet, kan det hurtigt blive glemt. Derfor blev det til revet parmesan på toppen i stedet!

Læs mere »

torsdag den 28. juni 2012

CHIMICHANGA

Chimichanga kan nok bedst beskrives som en pandekage, foldet til en firkant og stegt på panden! Utroligt at sådan en ting behøver så fanzy et ord som chimichanga (det ligger ret godt i mundet egentligt ;-)) En pandekage med lige det fyld man kan lide og ved at stege den på panden bliver skorpen ekstra sprød. I vores chimichanga kom der en oksekødsblanding med cannellinibønner og rødløg. Derudover blev der tilsat radiser, tomater, oliven, friske spinatblade og mozerella. I dag skal der bages kage - Christine har sidste dag i hendes praktik i morgen, hvor hun har tilbragt de sidste 20 uger. Når fredag er forbi er 5. semester overstået og det næste semester i Sydney er lige om hjørnet, helt præcist 1 UGE - tiden flyver afsted!
Læs mere »

søndag den 24. juni 2012

LAMMEBURGER MED KRYDREDE KARTOFLER

Fredag aften var jeg (Christine) alene hjemme og havde inviteret min kæreste til spisning. Jeg havde lyst til en rigtig fredags ret som burger, men synes ikke det skulle være de traditionelle. Jeg har længe ville prøve noget med hakket lammekød, så det blev til lammeburger. Det hakkede lammekød findes blandt andet i føtex på frost. Mht. til burgerboller havde jeg ikke lige overskud til at kaste mig over det store projekt, så vi gik til Schwizerbageren og fandt nogle lækre boller, der havde nogenlunde samme form som burgerboller. Til burgeren lavede vi nogle kartofler i ovnen, der blev krydret med paprika og tørret basilikum. I burgeren kom der sammen med lammebøffen også friske spinatblade, radiser, tomater, agurk og løg - brødet blev smurt med mayo og ketchup.
Læs mere »

mandag den 18. juni 2012

RULLE AF SVINEKOTELET MED SVAMPE OG ASPARGES

Det er faktisk sjældent at vi gør sådan rigtig meget ud af et stykke kød - vi synes dog at vi gjorde en del ud af dette. Det er svinekoteletter, som vi har banket fladede. Koteletterne blev rullet omkring noget fyld af svampe, persille og asparges - man kan bruge et par træpinde til at holde kødet sammen, så det ikke falder fra hinanden. Vi lavede kødet i ovnen, men inden det kom ind, havde vi brunet det af på panden i lidt olie. Retten kan nemt laves hvis man får gæster, da den ikke kræver de vilde ingredienser og den tager faktisk heller ikke særlig lang tid at lave. Ovnbagte kartofler og en salat ville fungerer rigtig godt til. Hvis i har andre ideer til fyld hører vi gerne fra jer - så kan vi prøve noget nyt næste gang! :) Det behøves selvfølgelig ikke at være svinekoteletter man bruger, bare et stykke kød man kan rulle noget ind i. Og øv hvor var det ærgeligt med Danmark i går! 

Læs mere »

søndag den 10. juni 2012

GRØNTSAGS- OG KØDFYLDTE FORÅRSRULLER

Vi har et par gange prøvet at lave de friske vietnamesiske forårsruller, som vi er ret stor fan af. Denne gang skulle vi prøve noget nyt og vi ville derfor prøve at lave nogle, som vi også ville bage i ovnen. I stedet for rispapir brugte vi noget forårsrulledej, som man finder på frost hos de fleste asiatiske forretninger. Forårsrulledejen består hovedsageligt af hvedemel, vand, salt og kokosolie. Det er super tyndt og kan sagtens blive sprødt, selvom de bliver bagt i ovnen. Som fyld brugte vi kål, gulerødder, svampe, hakket oksekød og løg. Vi synes altid det er rart at lave forårsruller når vi har god tid, da det ofte kræver lidt - ikke fordi det er svært, men mere fordi vi altid laver en del fyld, hvor det hele selvfølgelig skal bruges ergo vi ender med ret mange forårsruller til os selv (men så er der også lidt til frokost dagen efter). Vi lavede disse i går aftes, hvor det passede med at vi sad og nød dem, mens vi så fodbold! Vildt fedt at DK vandt!! :-)

Læs mere »

onsdag den 30. maj 2012

GRILL-SPYD MED KØD OG MYNTE DRESSING

Fredag er en dag, hvor der næsten altid er en helt masse overskud fra min (Laura) side af. I fredags fik jeg læseferie - så nu står den bare på en masse læsning indtil den sidste eksamen er overstået d. 20 juni. Det er lidt hårdt med læseferie, fordi jeg synes man kan have tendens til meget hurtigt at få dårlig samvittighed hvis man ikke lige laver noget relevant - derudover har man jo egentlig ret meget frit spil over hvordan man fordeler tiden, bare man når det :). Med overskud følger der altid noget lækkert aftensmad, og i fredags bestemte min kæreste og jeg at vi skulle grille. Det blev til disse lækre spyd, som bestod af hakket svine/kalvekød blandet med krydderier fra vores urtehave. Til spydende lavede vi en myntedressing. Det hele smagte super godt sammen, og det er bestemt ikke sidste gang denne sommer, at de spyd for lov at komme på grillen :)
Læs mere »

lørdag den 19. maj 2012

BEEF TAMALE PIE

Sidste forsøg med tamale pie var et hit, og vi ville derfor prøve en ny version - en med kød i stedet for kylling. Dejen er lavet på samme vis, men fyldet er en anelse anderledes. Her er oksekød blandet med en masse krydderrier, cherry tomater, peberfrugt, tomat sauce og rødløg. Inden bagning i ovnen blev der drysset med lidt revet ost. Vi spiste pie'en med friske spinatblade og det var super lækkert. Dejen havde vi gjort en smule grovere ved at erstatte noget af hvedemelem med fuldkornshvedemel. Fyldet var lidt stærkt efter vores mening, så hvis man ikke er til det helt stærke, skal man nok passe lidt på med for mange chiliflager :) Retten har rigtig meget smag vi synes den smager rigtig godt! Hvis man prøve vores Chicken Tamale Pie - og kunne lide den - kan man helt sikkert også lide denne ;) Hvis man ikke spiser kød, kan denne selvfølgelig erstattes af andre grøntsager. I dag skal vi begge to på arbejde og håber at I får mulighed for at nyde det forhåbentlig gode vejr.

Læs mere »

mandag den 7. maj 2012

SUPPE MED OKSEKØD OG PIKANTOST

Puha! Så er det blevet mandag igen, og weekenden er slut. Mandag er altid hård og skal helst gøres så nem som mulig. En nem start på ugen er denne her suppe, der hurtigt kan gøres lækker og smagfuld. Denne her suppe består af meget få ingredienser, og kan nemt stå og simre i løbet af dagen. Derudover skal den ikke blendes og er altså hurtig klar til servering. Søndage er stille og rolige dage hvor der tit spises nem mad. Vi har før skrevet at vi spiser meget pizza, men suppe er faktisk også noget der tit bliver lavet søndag. I suppen skal porre og oksekød først svitses. Derefter tilsættes bouillon og tilsidst en pakke pikantost. Herefter skal suppen faktisk bare stå indtil servering med et lækkert stykke brød. Vi lod den stå i 2-3 timer og serverede med creme fraiche og lidt revet mynte på toppen.

Læs mere »

lørdag den 28. april 2012

QUINOA MUFFINS MED GOUDA OG KRYDDERPØLSER

Ja, så blev det endnu tid til en ret med quinoa, og nok ikke en helt almindelig quinoa-ret. Inspirationen til opskriften kommer faktisk fra vores lillebror, som viste os den. Han var sikker på at det var lige noget for os, og han tog på ingen måde fejl ;-). Disse quinoa muffins, hvor vi har tilsat gouda, krydderpølser, løg og lidt rucola egner sig til både frokost, tilbehør til aftensmad eller en brunch. De var ikke særlig svære at lave og kan sagtens laves i forvejen, hvis de fx skal bruges til en brunch. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan komme i disse muffins. Næste gang vi laver dem, vil vi prøve at lave dem uden kød og i stedet komme lidt forskellige grøntsager i. Man kan sagtens fryse dem ned og tage dem op fra dag til dag til madpakken! :-)

Læs mere »

torsdag den 26. april 2012

SUNDE HJEMMELAVEDE HOTDOGS

Hotdogs bliver ofte forbundet med fastfood - nogle rigtig usunde krabater med alt muligt usundt. De smager ikke nødvendigvis dårligt, der er bare en lille dårlig samvittighed der tit sniger sig frem når de er spist. Forleden dag i føtex fandt vi nolge lækre oksekødspølser fra levevis og ville af den grund prøve at lave et lidt sundere alternativ. Som tilbehør havde vi rucola, syltede agurker, rødløg, æbler i tynde skiver, ketchup, chili mayo og sennep. Her er der sikkert nogle drenge (og måske piger) der vil ryste gevaldigt på hovedet, da vi faktisk har ødelagt hotdog'en fuldstændig. Men det skal lige siges at det smagte virkelig godt, og det sprøde æble var slet ikke dårligt til oksekødspølsen. Så vi vil mene at det er en god variation til den ellers så klassiske hotdog, hvis man er på udkig efter et lidt sundere måltid. Tiden er stadig den samme - pølserne skal steges på panden, og tilbehøret skal skæres i stykker. Derudover var der hjemmelavede grove pølsehorn, lavet af mælk, gær, yoghurt, rugmel og mel.
Læs mere »

torsdag den 19. april 2012

PASTA MED TOMAT/CREME FRAICHE SAUCE OG KØDBOLLER

En oksekøds rest i køleskabet blev hurtig blandet med hytteost, rødløg, hvidløg, lidt krydderost, hakket rosmarin og basilikum, lidt chili/hvidløgs pasta og salt og peber - og vupti dejlige krydrede kødboller. Hvis ikke alle ingredienserne haves kan nogle sagtens undlades, kun fordi køleskabet nærmest var fyldt med forskellige rester ;-). I øvrigt heldigt at de fleste af tingene kunne blive blandet med kød. Nå men det blev i hvert fald til de her lækre kødboller. Dejen blev blandet godt sammen og derefter blev der rullet små boller, der blev stillet i køleskabet i omkring 20 min. Sammen med kødbollerne blev der serveret pasta blandet med en tomat/creme fraiche sauce. En nem sauce der til hver en tid kan blandes med pasta og spises med et smil på læben :)

Læs mere »

onsdag den 18. april 2012

SVINEMØRBRAD FYLDT MED MOZERELLA OG FORÅRSLØG

For et stykke tid siden fandt vi nogle lækre svinemørbrader i hos Irma. En af disse blev taget op af vores fryser den anden dag da vi fik familien på besøg. Det store arbejde ved en svinemørbrad er at få skåret diverse hinder og sener væk. Da vi havde fået pudses vores fin og ren, skar vi mørbraden op langs midten og fyldte den med en blanding af mozerella og forårsløg. Den blev smurt med olie og rosmarin og derefter svøbt i seranoskinke. Vi startede med at brune den på panden - et par minutter på begge sider ved forholdsvis høj varme. Derefter kom den i en 160 grader varm ovn. Vi havde sat et stegetermometer i og tog mørbraden ud ved ca. 60 grader. Den blev dækket med et stykke sølvpapir for lige at stå og trække det sidste. Svinemørbraden skæres i skiver og serveres med det ønskede tilbehør! Derudover er det jo til sommer en helt fantastisk ting at putte på grillen. Det smart at svøbe den i seranoskinke så alt fyldet ikke flyder ud.

Læs mere »

tirsdag den 10. april 2012

THAI BEEF SALAD MED CASHEW NØDDER

Det er ikke så forfærdelig meget thai-mad vi får, men min (Laura) kæreste elsker maden. Da jeg skulle spise med ham den anden dag, bestemte han derfor, at vi skulle have denne salat. Han havde smagt den før, og vidste at den smagte rigtig godt ;-). Salaten er meget nem og lave samtidig med at den er frisk og let. Udover oksekød i tern er der også tilsat agurk, forårsløg, rødløg, frisk ingefær, chili, lime og cashew nødder. Alle disse ingredienser blev serveret oven på glasnudler og der blev drysset med lidt sorte sesam på toppen. I stedet for glasnudler, ville man også kunne servere ris til. Opskriften kommer faktisk fra den samme salat bog som salaten med sukkerærter og kylling. Den har en masse uimodståelige salater, der venter på at blive lavet!
Læs mere »
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...