Viser opslag med etiketten Til madpakken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Til madpakken. Vis alle opslag

mandag den 14. januar 2013

FILOPAKKER MED RICOTTA OG SPINAT

De her filopakker var et lille eksperiment vi kastede os ud i som en lille variation til forårsruller. Dejen er nemlig den samme og de her pakker er også blevet bagt i ovnen - dvs. ikke en masse olie snask ;-). Fyldet er lavet af spinat, oksekød, løg og smagt til med rød karry pasta, salt og peber. Tilsæt gerne andre grøntsager som gulerødder eller kål i pakkerne - de kan selvfølgelig også sagtens laves vegetariske. Til pakkerne havde vi en ganske enkelt tomatsauce, som vi bare varmede op i en gryde. Rullerne er dejlig nemme og kræver ikke en masse fancy - udover filodejen, som kan købes i enhver asiatisk shop. Pakkerne indeholder 20-50 stk. hvilket er meget svært at spise i en portion medmindre man skal lave mad til en masse eller er mega sulten :-)!! Lav enten pakkerne af alle stykkerne og frys dem ned eller brug dem i madpakken. De er nemme at varme op igen, og bliver også dejlig sprøde ved anden omgang i ovnen. Derudover kan i gøre som vi gjorde; lade dejen tø "halvt" op i køleskabet og på den måde lige få 6 frie stykker og derefter fryse de resterende ned igen - ikke sikkert det er så smart at lave det her trick mere end en gang derfor frøs vi resten ned i portioner i poser, så der er passende antal til næste gang ;-) Har i andre gode forslag til grøntsager man kunne putte i? Vi håber i har fået en dejlig snart på ugen og ha' en rigtig dejlig mandag!

Læs mere »

onsdag den 3. oktober 2012

RUGBOLLER

Opskriften på disse rugboller kommer fra Jakobsens, men jeg synes de er så gode, at I også skulle have den :-)! Der er lavet få ændringer i opskriften, da jeg synes der var for meget salt i og for lidt kerner - så nedenfor kan i se min udgave af bollerne. Egentlig hedder de mini rugbrød til madpakken, men min kæreste og jeg har brugt dem som morgenboller. Vi kan ikke rigtig undvære vores rugbrødsmad i madpakken. Bollerne er ikke helt ligeså 'hårde' som rugbrødsboller og passer derfor fint som morgenboller, som stadig mætter en masse. De kan selvfølgelig også sagtens bruges til madpakken. Bollerne er hurtige og lave og kræver ikke surdej eller nogen lang hæve-tid, hvilket kan være en fordel.

Læs mere »

onsdag den 12. september 2012

SNEGLE MED SOLTØRRET TOMATTAPANADE

I sommerferie bagte jeg snegle med pesto, og lige siden de blev lavet har jeg haft lyst til at bage nogle igen! Der altid været noget jeg synes der skulle bages i stedet, men i mandags blev det disse snegles tur. De blev spist til en lækker salat med bl.a havtorn - opskriften kommer også på bloggen snarrest. De var super lækre til salaten, men kan også sagtnes spises som en eftermiddagssnacks eller puttes i madpakken! På den udrullede dej kom jeg en tapanade lavet på soltørret tomater, hvidløg, frisk timian og olie. Jeg er vild med parmesan, så oven på tapanaden rev jeg lidt parmesan. Sneglene blev lavet i muffins forme, som gør at de får en rigtig fin højre. Jeg ved godt at de ser lidt brændte ud på toppen, men de smagte ikke brændte - og derfor tænkte jeg, at jeg godt kunne dele opskriften ;-)!

Læs mere »

torsdag den 30. august 2012

GROV ÆGGESALAT MED AGURK OG CHILI

Hvis man synes den almindelige æggemad er ved at være lidt kedelig i det, kan man hurtigt pifte den op. Det tager ingen tid at lave en æggesalat - faktisk kan alle tingene gøres klar mens æggene koger. Denne æggesalat består af hvad jeg lige kunne finde i køleskabet: æg, lidt agurk, chili, hytteost, creme fraiche, en lille smule god mayo, lidt karry, salt og peber. Den blev spist i søndags, hvor jeg nød min sidste 'sommerferie-dag'. I mandags startede jeg nemlig på uni igen og det er faktisk lidt rart at komme igang - selvom jeg nok hurtigt kommer til at savne sommerferien en smule, heh. Heldigvis er der ikke fantastisk lang tid til næste ferie, som i kan tro jeg går og tæller ned til. Glæder mig simpelthen så meget til at komme ned og besøge Christine i Australien i midten af oktober!! :) :)

Læs mere »

onsdag den 22. august 2012

PØLSEHORN MED SQUASH OG GULEROD

Til madpakken, gåture og frokoster er det altid lækkert med en ekstra lille snack. Mit bud på en god lille snack til diverse lejligheder er de her pølsehorn med et twist af squash og gulerod. Det kan godt være det lyder mærkelig i nogens øre, men det er faktisk slet ikke dårligt. Smagen er slet ikke kraftig af gulerod eller squash, det giver bare lidt ekstra fylde (hvis man vil kan man godt tilsætte mere). Derudover blev dejen bikset sammen af mælk, tørgær, creme fraiche, rugmel, fuldkornshvedemel, salt og hvedemel. Denne her portion er ret stor og kan sagtens halveres.
Jeg har heldigvis en masse i fryseren som jeg gerne snupper med på madpakke, stranden, eller lige spiser efter en bytur ;-) I dag er der fridag fra skolen, og der er faktisk kun halvanden uge til spring-break - det bliver så skønt at komme lidt væk fra skolearbejdet og i stedet se lidt mere af Australien :)

Læs mere »

søndag den 22. juli 2012

PESTO/PARMESAN SNEGLE

Disse snegle blev lavet hjemme i DK inden vi tog til Italien. Når jeg har ferie, og det regner og er gråt udenfor, går meget af min tid i køkkenet. For at jeg kan bruge tid i køkkenet, skal jeg selvfølgelig finde på noget at lave! Det er ofte søde sager jeg laver når jeg pludselig har god tid, men det går altså ikke, at det altid er det der bliver lavet - så ender det galt med vægten på et tidspunkt :) Denne gang blev det derfor til noget lidt sundere, en lækker snack - snegle med hjemmelavet pesto + ekstra parmesan. Dejen er blevet gjort grov ved at tilsætte grahamsmel og det synes jeg ikke at sneglene tager skade af overhovedet. De er super gode at have i fryseren, så man lige kan hapse en når man er sulten. Derudover er jeg også sikker på at de vil være et hit i næsten alles madpakker. Fyldet kan man varierer som man vil og jeg blev faktisk så stor fan af dem, at jeg allerede har lagt hovedet i blød mht. nyt fyld. Måske bliver det noget med noget rørt feta, nu må vi se - én ting er sikkert; de skal helt sikkert laves igen! Jeg haaber i nyeder det hjemme i DK - her i firenze er det laekkert og jeg nyder det gode vejr :)

Læs mere »

onsdag den 11. juli 2012

NEMME MORGENBOLLER MED ET TWIST AF SYDNEY

Så fik jeg endelig gang i lidt til bloggen, og jeg kan vidst godt sige allerede nu at det nok desværre ikke bliver meget jeg får lagt ind. Dog skulle der bages lidt til madpakken, og det blev med udgangspunkt i de nemme morgenboller, og så med lidt ingredienser her fra Sydney (som man selvfølgelig også kan få hjemme) Desværre er den fuldkornshvedemel man kan få her, ikke særlig fuldkornsagtig, og det er faktisk det groveste jeg indtil videre har fundet. Nå men der blev brugt lidt af det der nu var købt ind til de første dage, hytteost, list müesli, solsikkekerner, tørgær og ellers de generelle ting som salt, mel og vand. Indtil videre er tiden gået med ture til Coogee Beach, campus, hygge i huset, opstart, osv. På mandag starter skolen og det bliver spændende! 
Læs mere »

mandag den 25. juni 2012

RUGKLAPPER MED MELON OG SERRANOSKINKE

Laura har jo fået sommerferie og det betyder overskud! Overskud til at lave en lækker frokost med det man allerbedst kan lide! Vi elsker melon med serranoskinke, som er en sikker vinder til en forret - specielt om sommeren! Her har vi lavet det om til en sandwich ved bare at komme melon og skinke i en rugklapper - meget simpelt, men super lækkert. På bunden smurte vi med lidt Hellmanns mayo - bare for at gøre det lidt lækre :-) Hvis man ikke er til mayo, er vi sikre på, at den også vil smagte rigtig godt uden. Det blev også til et par haspere ved siden af, bare med melon og skinke! Melonen vi brugte var en galia melon, da det er den vi synes smager bedst til denne ret! Hvis vi havde haft avocado var dette også kommet i rugklapperen, men det havde vi desværre ikke.

Læs mere »

søndag den 10. juni 2012

RUGKLAPPER MED BRIE OG JORDBÆR

Fra løbet i onsdag fik vi også en lille smagsprøve på Président Créme med brie. Vi elsker brie, så den var vi bestemt ikke kede af lå i vores goodie back. Vi skulle finde på noget at lave med den og det blev til denne meget simple sandwich lavet i en rugklapper. Rugklapperne er lavet efter samme opskrift som vores rugboller, de blev bare trykket flade. I rugklapperen kom der udover brie også lidt spinatblade og friske jordbær. Vi er sikre på den smager bedst hvis man bruger de danske ;-). Jordbær sammen med brie lyder måske underligt, men vi synes at det smagte rigtig godt - de friske jordbær sammen med den cremede brie var lækker! Helt sikkert en rugklapper vi skal lave mange gange igen i løbet af sommeren. 'Rigtig' brie kan selvfølgelig også sagtens bruges :-) Vi håber i får en god start på ugen. Laura skal til eksamen i dag og i aften skal vi (+kærester) ud og spise ved vores forældre - det bliver dejligt.

Læs mere »

lørdag den 9. juni 2012

NØDDEBAR

Opskriften på disse nøddebarer stammer faktisk fra vores mor. Den indeholder forskellige kerner og nødder og super god som en lækker og sundere snack i løbet af dagen. Barrene består af mandler, hasselnødder, solsikkekerner og sesamfrø. Derudover tilsatte vi også to lidt anderledes ingredienser hvor den ene var en lille pakke kelloggs All-bran regular. Efter "Alt for damernes" kvindeløb i onsdag havde vi fået et par smagsprøver med hjem, hvor disse var en af dem. Vi kan gode lide dem oven på morgenmad, og tænkte at de ville sagtens ville kunne blive tilsat denne snack - det synes vi faktisk fungerede rigtig fint. Den anden ingrediens er hampfrø. Dem tilsatte vi som fint mel, efter de var blevet kørt på vores kaffekværn. Frøene indeholder nærmest alle de aminosyrer og essentielle fedtsyrer, som vi mennesker skal bruge for at fungere optimalt. De har en lidt nøddeagtig smag og var derfor gode at tilsætte til denne snack. Vi er sikker på at de som snack gør det godt, men derudover kunne de også knuses og smides på yoghurten. Vi håber i får en rigtig dejlig lørdag!



Læs mere »

torsdag den 31. maj 2012

GULERODSBOLLER

Vi plejer at have boller i fryseren, som vi nemt kan tage op hvis vi har lyst til det. Til frokost har vi de grove rugbrødsboller og til morgenmad plejer vi har have nogle lidt lysere nogle, fx disse. Det var tid til lidt udveksling og det blev til de her gulerodsboller. Vi spiste dem til en lækker salat til aftensmad. Vi har også spist dem til både morgenmad og frokost - hvor de også egner sig rigtig godt! Bollerne består af hvedemel, gær, grahamsmel, lidt honning, solsikkekerner og gulerødder. De er super nemme at arbejde med, da den ikke kræver at man har hænderne i dejen. Opskriften kommer fra Jakobsen's honning. Nogle boller hvor vi ikke helt er færdige med at eksperimentere, da vi tænker at prøve at udskifte guleroden med squash eller rødbede. Hvilke grøntsager plejer i at putte i jeres boller?

Læs mere »

lørdag den 12. maj 2012

AVOCADOSALAT SANDWICH

Denne sandwich er til de dage, hvor man skal forkæle sig selv til frokost! Ikke i forhold til at den er besværlig at lave, men fordi den virkelig smager godt! Hvis man har lyst til noget nemt og let til aftensmad, kan den også sagtens gå der. Til alle dem der elsker guacamole - eller bare avocado, er denne opskrift et sikkert hit! Udover avocado er der også kikærter, hytteost, tomater, hvidløg og citron i salaten - hvis man ikke er så vild med kikærter, kan disse selvfølgelig bare undlades. Avocadosalaten ville også sagtens kunne bruges som dipping til fx gulerødder og agurker i stænger eller crackers (ligesom guacamole). Hvis salaten blandes med koldt kogt pasta er vi sikre på, at dette også ville smage vildt godt! Det er bestemt ikke sidste gang vi laver denne sandwich. Opskriften giver en rimelig stor portion, så der var også til madpakken dagen efter - mums :)!
Læs mere »

lørdag den 31. marts 2012

LÆKRE WRAPS

Vi havde lidt forskellige rester tilbage i køleskabet, som skulle bruges - bl.a serrano skinke og laks. Vi besluttede os for at lave nogle wraps, som vi er stor fan af! Da vi var ude og handle faldt vi over nogle fuldkornspandekager, som straks røg ned i kurven. Hjemmelavede pandekager smager godt, men hvis man ikke har god tid, kan man også sagtens finde nogle gode i supermarkedet. I pandekagerne kom vi cream cheese og spinatblade. Derudover puttede vi røget laks i den ene og serrano skinke i den anden. Det var det eneste vi fik til aftensmad, og det var super lækkert og let. :-) Som fyld kan man bruge mange forskellige ting, så det er bare med at vælge sit eget favorit fyld! Wraps'ne ville sagtens kunne fungerer som en snack eller forret. Vi lavede faktisk den med laks til forret nytårsaften. Til frokost ville de også være lækre!

Læs mere »

tirsdag den 13. marts 2012

GRILLEDE PANINIS


Søndag er ofte en af de dage, hvor man ikke helt kan overskue at kaste sig ud i det store projekt til aftensmad. Weekenden er ved at være slut og man ønsker bare at nyde så meget som muligt af de sidste timer søndag. Derfor er det hvert fald hos os, tit noget nemt vi kaster os over - også så vi ikke skal rydde op efter rodet hele aftenen. Vi havde været til fødselsdag om dagen, og havde nok heller ikke den største appetit. Det blev til nogle lækre grillede paninier - produceret i vores smarte toaster. Vi havde pesto, en lækker hjemmelavet hvidløg-basilikums smør, frisk mozzarella, friske spinatblade, roastbeef og chorizo. En nem og lækker måde at spise sandwich på, som også sagtens kan medbringes kolde på madpakke.
Læs mere »

torsdag den 8. marts 2012

HJEMMELAVET RØGET MAKREL SALAT

I går aftes skulle det være en forholdsvis nem ret og det blev derfor til en sandwich med noget lækkert fyld. Vi kan generelt godt lide røgede madvarer, blandt andet laks, makrel, hellefisk, mørbrad osv. I denne uge faldt vi, da vi var ude og købe ind, over en hel røget makrel og synes at det var en glimrende ingrediens, vi gerne ville prøve. Den hele makrel skulle selvfølgelig have fjernet ben, men det var ikke så bøvlet som det lyder. Den røgede makrel blev smuldret i stykker og blandet med kvark, store kapers, løg og lidt citronsaft. Derefter kom den i en lækker hjemmebagt bolle. En dejlig makrel salat der også vil kunne bruges til en frokost/forret tallerken med fisketapas eller lign.

Læs mere »

søndag den 12. februar 2012

HUMMUS MED KARRY

Denne hummus er fra Skovmøllen. Hummus er en 'dip', som kan bruges til rigtig mange ting. Fx til en snack med agurker og gulerødder, eller i  en sandwich til madpakken. Det er nemt at lave og smager helt fantastisk. Denne hummus er lavet ud fra de 'almindelige' ingredienser til hummus, nemlig kikærter, olie, hvidløg salt og peber - udover disse kom der også karry i, som giver hummus'en en ekstra god smag. Hver gang vi spiser hummus, går det op for os, at det simpelthen er noget, som vi for sjældent har i vores køleskab - det må vi til at lave om på :-)

- Christine og Laura

Læs mere »

torsdag den 9. februar 2012

FRU MØLLERS KNÆKBRØD

Siden vi fik opskriften på disse knækbrød, fra fru Møllers Mølleri, har vi haft lyst til at lave dem. Knækbrødene minder egentlig lidt om dem vi har lavet før, men i de her skal der også kærnemælk, udover vand og olie. Knækbrødene er en rigtig god snack til madpakken, til de lange dage - eller til en eftermiddags (oste)mad med en kop the. Det er noget der altid bliver spist rigtig hurtigt hjemme ved os, fordi de bare smager så godt. Derfor plejer vi også at lave en rimelig stor portion, når vi laver dem. Det gode ved knækbrød er, at det ikke er så vigtigt, at få præcise mængder i, af de forskellige kerner- hvis man ikke har alle kerner, tilsætter man bare lidt ekstra af noget af det man har, de skal helt sikkert nok blive gode alligevel :-)

- Christine og Laura

Læs mere »

tirsdag den 31. januar 2012

MEGET NEM MINI CALZONE

Denne calzone er simpelthen så nem, at lave og egner sig derfor rigtig godt til en dag, hvor man er sent hjemme. Den tager lige omkring 20 min at lave, og derudover er det ikke mange forskellige ingredienser der skal i. Vi orkede ikke det store, så vi købte en færdig lavet pizzadej og tomatsauce (selvom vi er lidt imod det), men det blev faktisk rigtig godt. Opskriften er taget fra det nyeste Bolig Liv, som udover disse mini calzoner også har nogle andre opskrifter, som ser gode ud. I calzonerne kom vi tomatsauce, serranoskinke, frisk mozzarella og svampe. Da de var færdige, kom vi lidt friske spinatblade udover. Calzonerne er super gode til både aftensmad eller frokost.

- Christine og Laura
Læs mere »

onsdag den 18. januar 2012

PØLSEHORN

På fredag drager vi til sydfrankrig på ski, og til en skitur, er det altid super lækkert med pølsehorn. Vi plejer, at have et par med i lommerne når vi er ude på pisten (så store er de jo ikke :-)). Og så er det også altid lækkert, at få et om eftermiddagen når man kommer hjem efter en lang dag, eller om natten når man kommer hjem fra byen :-). I de her pølsehorn, er der tilsat lidt rugmel, så de mætter lidt mere end normalt. Derudover er der heller ikke noget smør i - som også gør dem lidt sundere! Det er også altid rart at have en pose pølsehorn liggende i fryseren til eftermiddagsmad.

- Christine og Laura
Læs mere »

onsdag den 11. januar 2012

RUGBOLLE MED ÆGGESALAT

Æggesalat er virkelig nemt og lækkert. Mange indeholder en masse mayo, men den kan hurtigt blive lidt sundere, hvis man erstatter mayo med græsk yoghurt. Det gode ved den græske yoghurt er, at den har samme konsistens som mayo'en. Selvom man bruger græsk yoghurt, smager den stadig ligeså lækkert (synes vi hvert fald). I vores æggesalat havde vi udover græsk yoghurt også tilføjet lidt løg, hytteost, dild æg og lime - og det blev vores frokost i en rugbolle :-). Man ville også sagtens kunne lave det til en lille snack/forret på f.eks. små blinis, eller i en mini sandwich.

- Laura og Christine

Læs mere »
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...