mandag den 2. januar 2012

NYTÅRSAFTENS FORRET

Først og fremmest, rigtig godt nytår til jer allesammen! Vi tilbragte vores aften sammen med 7 piger, det var rigtig hyggeligt. Vi havde delt maden ud og vi havde sagt at vi gerne ville tage forret med. Det blev til tre forskellige ting. Bruschetta med tomat, et stykke ristet brød med hjemmelavet pesto, serranoskinke og mozzarella og en laksewrap hvor vi havde lavet en dressing til at komme i. I wrappen kom der også frisk spinat og avokado.
Vi skulle kun have forret med, men som snack til talen fik vi muslinger og asparges svøbt i serrenoskinke og lidt brød. Til hovedret fik vi oksekød med ovnbagte rodfrugter og en super salat. Til dessert blev det til pandekager med vaniljeis og en masse lækkert frugt - det hele var meget lækkert! :-)

- Christine og Laura

Ingredienser til bruschetta med tomat:
Et par tomater tomater
Et fed hvidløg
1/2 løg
Lidt basilikum
Skiver af ristet brød

Fjern frugtkødet fra tomaterne og skær resten i små firkanter. Hak løg, hvidløg og basilikum. Bland alle ingredienser sammen i en skål og smag til med salt og peber. Kom en portion på det ristede brød og de er klar til at blive spist.


Ingredienser til bruschetta med serranoskinke og mozzarella:
Mozzarella
Seranoskinke
Hjemmelavet pesto, en opskrift kan ses her
Skiver af ristet brød

Start med at kom lidt af den hjemmelavede pesto på det ristede brød. Kom derefter et stykke serranoskinke på og top med mozzarella.


Ingredienser til lakse wraps:
Røget laks
Dild
Natural flødeost
Cremefraiche
Avokado
Frisk spinat
Hjemmelavede pandekager (blev lavet ud fra 2 æg, 100 gram mel, 1/4 tsk salt, 2 1/2 dl mælk)

Start med at lave pandekagerne. Pisk alle ingredienserne sammen og lav pandekagerne på panden.
Lav derefter dressingen som pandekagerne skal smøres med. Den laves ud fra natural flødeost, lidt cremefraiche, dild og salt & peber. Smør dressingen på pandekagerne og kom derefter spinat, laks og avokado på. Sørg for at rulle wraps'ne stramt ind i vita wrap så de holder formen. Læg rullerne på køl og sker dem i skiver når de skal serveres.



På den færdige tallerken kom der lidt dressing udover lakse wrap'en. Dressingen var rørt op af lidt natural flødeost, cremefraiche, lidt limesaft, dild, salt og peber.


- Christine og Laura
Læs mere »

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...