mandag den 31. december 2012

TWIN FOOD - ÅRETS MEST SETE


Der er tradition for, at man på forskellige blogs laver et tilbageblik på årtet der gik, så det skal i selvfølgelig heller ikke snydes for her ;-) Det har været et vildt år, som er gået sindsygt hurtigt. Bloggen har udviklet sig meget og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Vi har nydt at skrive hvert et indlæg på bloggen, nydt at læse hver enkel af jeres kommentarer og nydt at se, hver gang der kommer flere følgere til bloggen :-) Vi håber den vil blive ved med at udvikle sig i samme retning i 2013. 

Vi har prøvet at lave et lidt anderledes tilbageblik, hvor vi har fundet forskellige ting, der er blevet set flest gange indenfor forskellige kategorier/temaer i 2012.

Læs mere »

lørdag den 29. december 2012

NYTÅRSAFTENS MENU A LA TWIN FOOD

Nu nærmer nytåret sig jo og vi har i den forbindelse kigget lidt i bloggens gemmer. Vi har fundet forslag til forskellige nytårs menuer ud fra vores favoritter, der er udgivet på bloggen. Menuerne er sammensat tilfældigt, så de kan selvfølgelig bare mikses rundt som man har lyst til ift. snack, forret, hovedret og dessert. 
Vi håber vi kan hjælpe lidt med nytårsmenu bekymringerne og hjælpe Jer til at få sammensat en fantastisk middag! :-)

Til Dronningen's nytårstale får vi altid serveret et dejligt glas bobler og lidt snacks. Her er et bud på forskellige snacks vi synes kunne være lækre at spise til Dronningen's tale. 

Snack med gedeost og honning: Består af et lækkert stykke flute, spinatblade, gedeost og honning. Lav dem i løbet af dagen og varm dem 5-10 min. i ovnen inden de skal serveres.

Grønne bønner i serrano skinke: Serrano skinken vikles om de grønne bønner (kan laves klar i løbet af dagen). Varmes i ovnen til serrano skinken er sprød lige inden servering.

Spicy Nuts: Brug alverdens nødder; mandler, hasselnødder, cashew eller usaltede peanuts. Af krydderrier tilsættes paprika, salt, frisk timian, cayenne peber, citron saft og honning. Lav dem tidligt på dagen og opbevar dem i en lufttæt beholder, så skulle de gerne stadig være sprøde og knasende til kl. 18.

Mini pebre med feta: Kræver kun mine pebre og feta. Kan nemt laves i løbet af dagen og opbevares i køleskabet indtil de skal serveres.

Pesto/parmesan snegle: Bedst at servere disse nybagte/lune. Kræver lidt tid med dejen i løbet af dagen. Lav dem evt. lidt mindre end skrevet i opskriften (husk: hvis de laves mindre er bagetiden kortere) og hav de rullende snegle stående klar under et viskestykke (gør ikke noget de hæver mere end 30 min.), så de er klar til at komme i ovnen en halv times tid før servering.

Soya ristede mandler: Mandlerne brændes af på panden, hvorefter de blandes med soya. Lad dem køle af og opbevar dem i en lufttæt beholder til servering. Kan sagtens laves tidligere på dagen.

Vores bud på 5 nytårsmenuer

Aubergine pizza: Nemme at lave i forvejen, kan sagtens serveres kolde/lune. Ellers kan de stå klar i køleskabet og smides i ovnen i 10 min inden servering. I løbet af dagen er auberginerne blevet bagt (det gør ikke noget de bliver kolde, når de alligevel varmes op igen.)

Rulle af svinekortelet med svampe og asparges: Rullerne kan laves klar i løbet af dagen og derefter brunes af. Inden servering steges de færdige i ovnen i 13-15 min. Svinekorteletterne kan sagtens blive erstattet af andet kød.

Gulerodskage med cream cheese frosting: Kagen kan laves i god tid i løbet af dagen. Når den er afkølet puttes frostingen på og herefter kan kagen opbevares i køleskabet indtil servering.

Fjordrejer med mango/avocado salat: Hav de pillede rejer klar i køleskabet sammen med avocado/mango salaten. Inden servering anrettes rejer og salat på brødet. Hvis man ønsker brødet mere knasende kan man riste det i løbet dagen - vi foreslår at man serverer på koldt brød.

Honning og citron marineret kylling: Læg kyllingen i marinade i løbet af dagen (omkring 4 timer) og brun den af på panden. Inden servering skal den steges færdig i ovnen i 35-40 min.

Marengsreder med hindbærskum: Lav marengsrederne i løbet af dagen. Hav hindbærskummen klar i køleskabet og anret på tallerken inden servering.

Lakse wraps: Lav rullerne klar i løbet af dagen og opbevar dem i køleskabet. Skær dem ud inden anretning.

Kalveschnitzel med pesto og mozzarella: Lav rullerne klar og hav dem opbevaret i køleskabet. Inden servering brunes de af på panden og steges derefter færdig i ovnen i 7-8 min.

Svampet æblekage: Kan serveres kold/lun og laves i løbet af dagen. Hvis man ønsker den lun kan man evt. bage den det sidste lige inden servering. Servér med creme fraiche eller vaniljeis.

Vietnamisiske forårsruller: Kan laves i løbet af dagen og opbevares i køleskabet. Put de grøntsager i man ønsker. Lav dem vegetariske, tilsæt kylling eller evt. rejer.

Svinemørbrad fyld med mozzarella: Lav svinemørbraden klar i løbet af dagen med fyld. Brun den af og steg den færdig i ovnen inden servering (ca. 20.30 min.)

Vanilje is: Lav den et par dage inden og tag den ud lidt tid inden servering.

Blinis med creme fraiche, rødløg og stenbidder rogn: Lav rødløg, rogn og creme fraiche klar i skåle i køleskabet, der bare skal stilles på bordet inden servering. Man kan selvfølgelig også selv anrette dem på tallerken inden servering.

Lækker laks med knasende top: Fyldet til den knasende top kan laves klar i god tid. Inden servering steges laksen først på skindsiden på en panden, hvorefter den steges færdig i ovnen i 5-7 min.

Svampet brownie med marcipan: Lav brownien tidligt på dagen og opbevar den på køl i køleskabet. Server med creme fraiche, vanilje is eller frisk frugt.

Det var vores bud på en nytårsaftens menu a la Twin Food. Skriv endelig hvis i har spørgsmål til noget. De forskellige retter er angivet med link til fuld beskrivelse af fremgangsmåde. Hvis man ønsker inspiration til tilbehør eller brød kan man kigge igennem kategorierne.

Held og lykke med middagen!!
Laura & Christine
Follow Twin Food
Læs mere »

onsdag den 26. december 2012

CHOCOLADE MUFFINS MED CREAM CHEESE

Rigtig rigtig glædelig jul allesammen :-) 
Vi håber i indtil videre har haft nogle skønne juledage! Vi er samlet igen bag skærmen - Christine kom hjem i lørdags og siden har vi tilbragt tiden med familien i julehus på Fyn. Vi havde en skøn juleaften med lækker mad, godt selskab og hyggelige stunder. I går var vi på Sjælland til julefrokost hos den anden side af familien. I dag tilbringer vi sidste dag i julehuset inden turen går tilbage til Aarhus i morgen og Christine skal tilbage på plads i lejligheden. Hvad har i lavet i jeres juledage?
De her lækre chokolade muffins lavede Laura inden juleferien og de blev taget med som en lille sød sag til julehuset, hvor de blev spist af hele familien. I midten gemmer der sig en lille lækker hvid chokolade overraskelse og på toppen en anelse creme cheese!


Læs mere »

søndag den 23. december 2012

JULE SMÅKAGER - ADVENTSSNACK #4

Så er det d. 23 december og 4.- og sidste- advent i denne omgang. Denne lille snack stammer fra Odense Marcipan. De sendte et par pakker til mig for 1-2 ugers tid siden, hvor der både var nougat, marcipan og smeltechokolade. Derudover havde de også været så rare at komme lidt små forme med. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle prøve disse små julekager og de blev rigtig gode. I mellem har jeg lavet en blanding af mørk chokolade og nougat. De blev ret lækre og er helt perfekte som adventssnack i mine øjne :-) Det er en tørkage og med nougatfyld er den lige til at spise. Christine kom jo hjem i går, og det er bare så skønt :-) Vi håber i allesammen får en dejlig jul. Det er muligt der bliver en lille ferie på bloggen, idet det ikke er sikkert, at vi udgiver et nyt indlæg hver dag mellem jul og nytår.

Læs mere »

lørdag den 22. december 2012

SHRIMP SCAMPI

Denne ret blev lavet i torsdags, da jeg fik ferie. Den er smadder let at lave og med et glas rødvin til, er den så lækker! Den er selvfølgelig også god med et glas hvidvin ;-)! Ved ikke om det er det man kalder Shrimp scampi, men det kalder vi det her alligevel. Tigerrejerne er lavet på på panden med en masse hvidløg, frisk hakket basilikum og lidt chili. Jeg kan godt lide at der er lidt 'sauce' ved, så jeg tilsætte også cremefine (her kan man også tilsætte fløde). Tilslut blev frisk kogt pasta vendt i panden med saucen og tigerrejerne - mums! 

Læs mere »

fredag den 21. december 2012

INGEFÆRSHOT MED ÆBLE OG CITRON

YES- i går fik jeg juleferie og det betyder, at jeg i dag kan starte dagen meget stille og roligt. Det blev bl.a med et ingefærshot. Jeg er ret vild med ingefær og specielt den stærke krads smag, som ingefæren kan give i halsen. Jeg brugte min juicemaskine til at lave shot'tet og udover ingefær, røg der også et par æbler og citron gennem juicemaskinen. Det blev et sindsygt lækker shot og jeg kan love jer at man vågner helt op bagefter. I dag drager jeg mod Odense med min lillebror, hvor julen skal fejres sammen med hele min mors familie. Min bedste julegave ved jeg allerede, og det er at Christine kommer hjem i morgen. Kl ca. 7:00 skal hun hentes i Kastrup og det kan simpelthen ikke beskrives, hvor meget jeg glæder mig til at se hende igen!! :-)

Læs mere »

torsdag den 20. december 2012

SQUASH SPAGHETTI MED KØDBOLLER

De af jer der følger os på Instagram (Twinfood), kunne se hvilken noget lækkert mad jeg fik til madklub i lørdags. Det var denne ret der blev serveret til hovedret og jeg var helt solgt, hold nu op den var god! Det gør intet at spaghettien er skiftet ud med squash og man er faktisk mæt på en meget rarere måde bagefter. Retten skrev min veninde, at man kan finde på juliekarlaskoekken, som vandt med denne ret i DM i hverdagsmad. Jeg har undladt et par ting i opskriften, da det ikke lige var noget der var på lager herhjemme - men den blev nu alligevel ret lækker! :-) Jeg ved godt at ingredienslisten ser uoverskueligt lang ud, men langt de fleste ting, vil jeg mene, er standard ting i et køkken. Det er en god aftensmadret til en aften efter alle de lidt tungere juledage! YES - i dag får jeg juleferie, hvis i vil være så søde at krydse fingre mellem 13-14 vil det være lækkert ;-)!

Læs mere »

onsdag den 19. december 2012

SVAMPET BROWNIE MED MARCIPAN

Yes yes yes!! Så er jeg næsten tilbage på blogge-bænken! Hvor har jeg glædet mig. Som i ved har den sidste måned jo foregået i Tanzania sammen med min kæreste, med blandt andet bestigning af Kilimanjaro, afslapning på Zanzibar, safari tur og en masse hygge. Det har betydet at der ikke er blevet lavet meget mad, og derfor heldigt at Laura har været så kreativ. I øjeblikket befinder jeg mig i byen hvor min kæreste arbejder på et vej-projekt og af denne grund er der nu et køkken, hvor der skulle laves en kage. Der var noget marcipan, der skulle bruges, og herefter gik jeg i tænke-mode. Resultatet blev en super lækker svampet brownie - jeg vil vove at påstå at det er den bedste jeg nogensinde har smagt. Jeg elsker når de er sådan næsten "halvt" bagte og denne her var helt perfekt med et twist af marcipan og jeg har på fornemmelsen at denne også spiller en rolle ift. konsistensen. Nyd den som den er, eller med vaniljeis / creme fraiche og lidt friske bær til dessert eller eftermiddags kaffen. Der har forresten lige sneget sig lidt billeder ind af to gode venner jeg har fået i huset - nogle mere interesserede end andre (det ses også af billedet ;-)) På fredag flyver jeg tilbage til DK og jeg glæder mig sådan til at se min familie/venner igen efter næsten 6 måneder fulde af eventyr!

Læs mere »

tirsdag den 18. december 2012

SALAT MED AVOCADO OG RØGET LAKS

Først og fremmest; tusind tak for jeres kommentarer til hvordan jeg næste gang skal bruge mine overmodne avocadoer ;-)! Denne ret opstod, da der var laks i køleskabet der skulle bruges. Den er meget nem og ret let i det - man føler sig derfor ikke helt proppet bagefter. Salaten består af laks, avocado, agurk og spinatblade. På toppen er der pyntet med lidt brøndkarse. Derudover lavede jeg en dressing af lime, honning og sesamfrø. I dag har jeg haft sidste undervisningstime og det betyder jo egentlig juleferie! Men da jeg lige har en eksamen på torsdag, bliver det først der, jeg rigtig kan nyde ferien, jeg er nemlig så heldig, at min næste eksamen først ligger i midten af januar :-)!

Læs mere »

mandag den 17. december 2012

AVOCADO SHAKE

Det hele startede med ideén om en lækker avocado shake, men endte faktisk ud med noget lidt andet. Jeg havde 3 avocadoer liggende, som var på vippen til at skulle smides ud. I stedet for at smide dem ud, besluttede jeg mig for, at lave dem til en avocado shake. Sådan en shake har en intens smag af avocado og man kan helt sikkert ikke drikke særlig meget, før man får kvalme (jeg kunne hvert fald ikke). Jeg var tæt på at smide den resterende shake ud, men i stedet kom den oven på en rugbrøds mad med tun - der fungerede den heldigvis godt! Jeg tror ikke jeg skal lave avocado shake lige forløbet, og hvis jeg skal, skal det bare være et shot. Er der nogen af jer der har bruget at lave en avocado shake - og hvad synes I om den!?

Læs mere »

søndag den 16. december 2012

SVAMPET ÆBLEKAGE - ADVENTSSNACK #3

1. advent blev fejret i vores nye sommerhus på sjælland med vores mormor og morfar. Der skulle selvfølgelig være lidt sødt til kaffen, og det er her denne æblekage kommer ind i spillet. Den blev nemlig lavet til eftermiddagskaffen. Inspirationen stammer fra et af de mange madblade der blev læst, mens jeg besøgte Christine i Australien. Kagen er super til en kop kaffe/the med en smule creme fraiche eller vaniljeis på toppen. Man kan gøre den ekstra julet ved at drysse med kanelsukker på toppen, inden den kommer i ovnen. I ønskes alle en dejlig 3. advent :-)

Læs mere »

lørdag den 15. december 2012

SPINAT GALETTE MED SVAMPE OG LAKS

Efter at havde købt en ordentlig portion laks, var der stadig noget der skulle bruges. Jeg fik lyst til tærte og kunne huske at pigerne bag Plat Du Jour havde lavet noget lignede. Da jeg ikke kunne huske at det hed en Galette, var det lidt svært at finde, men det gik da! :-) dejen stammer fra deres blog, hvor jeg har erstattet havregryn med hvedemel. Denne tærte, som egentlig hedder en galette, kræver ingen æggemasse og det gør den faktisk smadder nem! I fyldet kom jeg spinat, svampe, hvidløg og feta - og på toppen, da den var kommet ud af ovnen, blev den pyntet med røget laks og brøndkarse.

Læs mere »

fredag den 14. december 2012

TWIN FOOD I NOVEMBER



Salat med rødbede, feta og valnødder - Chorizo burger - Gulerods/ricotta tærte - Tun på ristet brød
Nemt rugbrød uden surdej - Vinter juice - Varm chokolade på pinde - Burger med tunbøf
Rødkåls pesto - Morgenmads- & frokostpizza
Grøntsagslasagner med chorizo - Rugotto på perlerug med rødbede - Kyllingenuggets - Cookies med kokos
Snack med gedeost og honning - Grønne bønner i serrano skinke - Bagt rødkål med feta - Rødkålssalat med appelsiner 
Appelsin/mandel kage - Tortillas lasagne med kylling - Sprøde æblechips -Pasta med citron, mandler og feta
Pizza med peanut butter og banan - Hvidløgs knuder - Bagt rugotto - Fiskefrikadeller med lime og chili
Pastagratin med svampe
Vi beklager at denne her november måned kommer lidt sent, men som man siger bedre sent end aldrig ;-) Man kan vidst ikke sige andet end at november har været en farverig måned på mad-siden!
Læs mere »

MINI PEBRE MED FETA

I mandags havde min far fødselsdag og vi var ude og spise allesammen. I år blev det på Restaurant Flammen, som har all you can eat grill- og salatbuffet. Der var ikke noget der manglede! Jeg var bl.a ret vild med nogle små bagte peberfrugter med feta. Da jeg dagen efter så en lille bakke med små røde peberfrugter, tænkte jeg med det samme, at jeg ville prøve at lave dem selv. Det var ikke spor svært og kræver kun de små nuttede peberfrugter og fetaost. De kan spises som en snack til et glas bobler, serveres med en pastaret eller i en salat. Jeg er kæmpe fan! :-)

Læs mere »

torsdag den 13. december 2012

SANDWICH MED CREME CHEESE OG RØGET LAKS


Creme cheese, laks og avocado er en sikker kombi. Faktisk kan man nøjes med laks og creme cheese, avocadoen er bare prikken over i'et. Jeg kan tydeligt huske da Christine og jeg var små (5-6 år) og vi var på skiferie hos min moster og onkel i Colorado, USA. Der fik vi ofte en bagel med creme cheese, røget laks og capers til morgenmad - det var et kæmpe hit! Her er capers blevet erstattet af avocado og derudover er der også kommet lidt grønt i form af brøndkarse i sandwichen. Jeg kunne spise denne sandwich hver dag til frokost uden at blive træt af den.

Læs mere »

onsdag den 12. december 2012

BURGER DRESSING


I fredags var mine forældre og lillebror inviteret til hjemmelavede burgere. For at gøre det ekstra lækkert ville jeg prøve at lave en burger-dressing. Opskriften faldt jeg over på en hjemmeside for lidt tid siden og gemte den på computeren. I dressingen er der egentlig bare ingredienser, som man normalt vil komme i en burger + lidt ekstra. Den består af mayo, ketchup, sennep, cornichoner, hvidløg og blev krydret med paprika, cayennepeber og salt. Hele bordet synes at dressingen var et hit (inkl. mig selv), så denne dressing skal hvert fald på bordet igen, næste gang der skal laves burgere.

Læs mere »

tirsdag den 11. december 2012

CANTUCCI MED PISTACIE NØDDER OG CHOKOLADE


Faktisk er jeg ikke klar over, om disse lækre sprøde kager går under navnet biscotti eller cancucci. I min familie har vi altid kaldt dem cantucci, så det kalder jeg dem også her. Selvom jeg synes det er et svært ord at udtale, heh. Ideen kom efter at have set Kristines meget fine biscotti med kanel. Dejen blev en blanding af opskrifter jeg fandt rundt på nettet og nedenfor kan i se den endelige opskrift. Cantucci er virkelige gode til en lækker kop kaffe eller the. Da disse blev lavet med rimelig neutral smag, valgte jeg at dyppe bunden i mørk chokolade - det gjorde dem bestemt ikke dårligere! Jeg har allerede tænkt på endnu en version, som jeg selvfølgelig deler med jer, når den er lavet :-)

Læs mere »

mandag den 10. december 2012

JORDSKOKKESUPPE

Det er ved at være længe siden vi har fået suppe herhjemme, og jeg synes derfor det var på tide i løbet af sidste uge. Det varmer altid så godt med en skål suppe, når vejret er så koldt og snefuldt. Den eneste grøntsag er der i denne suppe er jordskokker, og derudover er der tilsat et stærkt twist i form at noget rød karry pasta - her kan man også sagtens tilsætte friskt hakket chili. Jeg har tilsat mælk og bouillon som væske, men noget af mælken kan godt erstattes med fløde. Alt efter hvilken konsistens man ønsker suppe skal have, kan man altid tilsætte ekstra eller lidt mindre mælk. På toppen pyntede jeg med lidt sprøde rødbede chips. I dag har min far fødselsdag, og det betyder at vi skal fejre ham i aften, hvor vi skal ud og spise - jeg glæder mig :-)!

Læs mere »

søndag den 9. december 2012

CHOCOLATE CRINKLE COOKIES - ADVENTSSNACK #2

I dag er det 2. søndag i advent og det betyder måske at der skal laves en lille adventssnack - hvert fald for mig! Æbleskiver er en klassiker, som man aldrig går galt med, men får at prøve noget nyt lavede jeg disse chocolate crinkle cookies. Jeg tror faktisk at jeg allerede faldt over dem sidste år på foodgawker - men først i løbet af ugen fik jeg prøvet dem. Cookie dejen er ret fast og kan rulles til kugler, som derefter skal rulles i flormelis. Den bagte flormelis giver et ekstra sprødt lag til cookie'n og gør dem ekstra julet. De er ret bløde i det og minder ikke helt om en cookie, men nærmere om en lille flad kage-cookie, heh. Jeg synes de var rigtig gode og smagen var også lækker! Glædelig advent til alle der måtte svinge forbi :-)

Læs mere »

lørdag den 8. december 2012

MANGO LASSI

Hvorfor ikke starte dagen med en mango lassi?! Det var hvert fald hvad jeg gjorde i går. Jeg har ikke så mange timer tilbage på uni inden læseferien starter og fredag er derfor blevet uni-fri. Det er rart med en lille forlænget weekend. I går blev min fridag brugt på arbejde og inden arbejde blev den brugt på at lave denne mango lassi. Det er ikke noget jeg har prøvet før, men da netto et par dage i ugen havde mango til en flad 5'er, tænkte jeg det var på tide :-)! Fordi det snart er jul kom jeg lidt kanel i, men det kan man godt undlade, hvis man ikke er til det. Jeg synes sådan en mango lassi er smadder god og hvis man er vild med mango (som jeg), er det helt sikkert værd at prøve at lave en!

Læs mere »

fredag den 7. december 2012

RØDBEDE CHIPS

Rødbede chips er en super lækker chips i mine øjne og så er den ret nem at lave selv! Mine blev altså ikke så brændte som det ligner på billedet, heh ;-)! Det eneste man skal bruge til chipsene er rødbeder, olie og evt. lidt salt eller andre krydderier. Rødbederne skal skæres i tynde skiver og dette kan både gøres i hånden eller med et mandolinjern. De skal ikke være alt for tynde. Man bestemmer selv hvor meget olie man vil give dem og derefter skal de bare i ovnen. Man kan give dem lidt grill til slut i ovnen, så synes jeg de bliver rigtig gode! Læg rødbederne på et stykke køkkenrulle efter - så suger det lidt af den overskydende olie :-) De er gode til alverdens ting fx i salater eller oven på en suppe.

Læs mere »

torsdag den 6. december 2012

LÆKKER CHOKOLADEKAGE UDEN ÆG


En dag for lidt tid siden fik min kæreste besøg af en ven. Han var kommet til at sige, at der ville være kage, og jeg blev derfor nød til at lave en :-)! Der var et lille problem og det var, at vi ikke havde nogle æg. Jeg orkede ikke at gå ned for at købe nogle og i stedet satte jeg mig til at lede på kageopskrifter uden æg på nettet. Jeg faldt over en opskrift fra New York Times, som lød som noget for mig. Det var en svampet chokolade kage og opskriften jeg endte med finder i nedenunder. På toppen kom der et generøst lag chokolade glasur og derefter pyntede jeg med kandiserede violer, som jeg købte sidst jeg var i Torvehallerne. Kagen blev virkelig god og tog ikke skade af, at der ingen æg kom i. Den var svampet og lidt klistret, som jeg godt kan lide kager :-)


Læs mere »

onsdag den 5. december 2012

RUGBRØDSSANDWICH MED KYLLINGESALAT


Hvis man har kylling til overs, som man ikke lige ved hvad man skal gøre ved, kan man hurtigt forvandle det til en lækker kyllingesalat. Det var hvad der blev gjort herhjemme i går! Det blev en fedtfattig en af slagsen lavet på yoghurt naturel. Derudover kom der også pesto og sennep i for at give den en ekstra lækker smag. Af tilbehør kom jeg rødløg og hvidløg, da det var det der lige var på lager. Kyllingesalaten blev spist oven på nybagt rugbrød og selvom det ikke var 'varm' mad var det lækker mad. Udover at det er en nem aftensmad kan den selvfølgelig også spises til frokost :-) Jeg ved godt at billederne begynder at blive lidt mørkere her på bloggen, men der er lige et naturligt lys der skal kæmpes med hver dag for tiden, det går allerede i seng kl 16 - så man har ikke meget tid :-)!

Læs mere »

tirsdag den 4. december 2012

RØDBEDE SLAW MED HONNING OG INGEFÆR


Dette er endnu en opskrift, der skulle afprøves fra jakobsens. Grunden til jeg deler den med jer, er selvfølgelig fordi jeg synes den er værd at dele ;-)! Den var nemlig ret så lækker. Slaw'en havde en masse smag og man kunne sagtens fornemme det søde fra honningen, det sure fra limen og det lidt stærke fra ingefæren. Alt efter hvad man er til, kan man selvfølgelig bare justerer på ingredienserne eller undlade fx. ingefær. Sesamfrøene giver et ekstra knas til salaten. Min kæreste og jeg spiste den til kylling, hvor vi begge var enige om, at den gik godt til :-)! Et trick når man skal skrælle rødbeder er at få fat i nogle engangs-handsker, så man ikke ender med røde hænder. Et alternativ til handsker kan være en plastikpose - men det kan godt være lidt svært at styre, heh. 

Læs mere »

mandag den 3. december 2012

BØNNE SALAT MED TOMATER OG FETA


Hvis man allerede har bønner i fryseren eller køleskabet, er denne salat virkelig god at lave, hvis de skal bruges. Salaten blev lavet ud fra hvad jeg ellers havde i køleskabet, som skulle bruges. Der fandt jeg både cherry tomater og feta. På en bradepande kom jeg frosne bønner, cherry tomater skåret i mindre stykker, feta og lidt hakket hvidløg udover. Dette blev bagt i ovnen og derefter anrettet på en tallerken med rødløg, solsikkekerner og saft fra en lime udover. Virkelig en nem salat, som sagtens kan spises kold efter min mening :-)! Hvis jeg havde pinjekerner havde jeg nok brugt det i stedet for solsikkekerner - det tror jeg havde gjort salaten ekstra lækker!

Læs mere »

søndag den 2. december 2012

BOUNTYKUGLER MED ET TWIST - ADVENTSSNACK #1


I onsdag var det min tur til at have madklubben på besøg og der skulle selvfølgelig lidt lækkert på bordet. Det blev til disse bountykugler med et twist. Twistet kommer af, at jeg har pyntet med frysetørret passionfrugt, hakkede pistacienødder og frysetørrede hindbær - jeg synes at frysetørrede passionsfrugt og hindbær giver et friskt pust til de små kugler. Opskriften er præcis den samme, som da Christine og jeg for længe siden lavede bounty bars, udover der er tilføjet lidt vaniljesukker. Kuglerne tager ikke lang tid at lave og man kan nemt lave dem klar dagen inden, hvis man skal bruge dem til en gæste-aften/middag. De skal bare opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet, så skal de nok holde sig godt :-)! De kan også sagtens bruges som advents-hygge-snack, og hvis man tør, kan man jo prøve at drysse med lidt kanel!

Læs mere »

lørdag den 1. december 2012

JUL HOS TWINFOOD


I dag er det d. 1 december og vi synes derfor det var oplagt at lave et lille juleindlæg! Der var en af jer søde læsere, der spurgte, om vi ikke ville lave et indlæg om, hvordan vi holder jul - og selvfølgelig vil vi det! :-) Alle familier har deres egne små traditioner og vi har fundet nogen af vores frem. Vi synes julen er en af de bedste tider på året og det er primært fordi det betyder at vi skal være sammen med vores dejlige familie. Det er lidt sjovt det der med juleaften, for det er som om, man aldrig føler man bliver for gammel til det?! De sidste år har vi hvert fald tænkt "Nåå næste år, der kan det være vi ikke synes det med at pakke gaver op og finde mandelgaven er lige så sjovt som det plejer at være" - men det er lidt som om det ikke er sket endnu. Det kan være det sker når vi engang får børn, eller også kommer det aldrig til at ske - hvem ved!? :-)


Læs mere »

fredag den 30. november 2012

BURGER MED TUNBØF


Jeg har vist skrevet det før, men skriver det gerne igen - jeg er kæmpe fan af burgere! Herhjemme har vi efterhånden prøvet en del forskellige burger-bøffer og denne er endnu en ny. Her er bøffen lavet af tun på dåse, som bare er blandet sammen med hvidløg, æg, lime og andre ting man næsten altid har på lager :-)! Vi plejer altid at bage vores egne burgerboller, men her har vi taget den nemme løsning og købt et godt brød i stedet for. Det kan sagtens blive en helt fin burger med sådan et par stykker ristet brød og en tunbøf! I burgeren kom der alt det normale i: agurk, tomat, spinatblade, rødløg, ketchup, sennep og chili mayo - den smagte så lækkert. Jeg håber I allesammen får en fantastisk weekend, jeg smutter i vores nye sommerhus på sjælland i aften med kæresten og resten af familien - glæder mig til en rigtig hygge-weekend :-)

Læs mere »

torsdag den 29. november 2012

NEMT RUGBRØD UDEN SURDEJ


Jeg er kæmpe fan af hjemmebagt rugbrød. I lang tid har jeg også været kæmpe fan af hjemmebagt rugbrød med surdej. Desværre var min surdej død - eller faktisk slet ikke død- men jeg havde fald ikke lyst til at bruge den. Det var som om der var noget på overfladen, som ikke plejede at være der - AD! Den blev hældt i vasken og siden har jeg ikke haft overskud til at starte på en ny. Da jeg i løbet af ugen fik lyst til at bage rudbrød, var betingelsen derfor at det blev uden surdej. Rugbrødet blev lavet ud fra en blanding af opskriften vi har her på bloggen på rugbrød og fra Amos kogebog. Brødet blev super fint og jeg synes faktisk ikke at man kan smage, at der ikke er surdej i :-)

Læs mere »

onsdag den 28. november 2012

TUN PÅ RISTET BRØD MED TOMAT OG MOZZARELLA

Mmh, det er helt sikkert ikke sidste gang denne ret er blevet lavet i mit køkken. Den var så lækker og så nem at lave! Min kæreste og jeg spiste den til aftensmad, da det skulle være let og hurtigt. Hvis man har en dåse tun er man godt kørende! Vi købte et godt stykke brød, men man kan også sagtens bage noget selv, hvis man hellere vil det. På brødet blev der smurt lidt sennep og derefter lagt spinatblade, tun, tomat og på toppen frisk mozzarella. De behøver bare 10 min i ovnen og så er de klar til at blive spist. Det er en super let ret, som også snildt kan bruges til frokost eller en forret. Til jer der har Instagram skal i huske, at I kan følge os under navnet "Twinfood".

Læs mere »

tirsdag den 27. november 2012

BAGT RØDKÅL MED FETA OG KRYDDERIER

 
Okay, det her er sidste opskrift med rødkål for denne gang. Nu har jeg nemlig fået brugt alt rødkålen der har ligget og fyldt i mit køleskab i en uges tid. Jeg kan mærke at der ikke lige foreløbig ryger et rødkål ned i kurven igen - kender i det? Ikke fordi jeg ikke kan lide det, tror bare jeg har fået mit rødkål for denne måned :-)! Hvis i har rødkål liggende i køleskabet, er dette en god ret til at få det brugt. Den er meget simpel og kræver ikke mange ingredienser. Faktisk kun rødkål og fetaost - og så kan man krydre med de krydderier man har på lager. Jeg valgte at krydre med timian og paprika!

Læs mere »

mandag den 26. november 2012

HVIDLØGS KNUDER

Disse små knuder er perfekte suppebrød! De er bløde i det og lidt fedtede på toppen. Det er en almindelig bolledej jeg har brugt, og på toppen kom der en blanding af smeltet smør, tørret basilikum og hvidløg. Inspirationen er fundet på foodgawker, hvor jeg nok bruger lidt for meget af min tid :-)! Udover suppe kan brødene også bruges til en god salat eller lasagne. Man kan altid krydder med andet på toppen, fx ost! Lige en lille opdatering fra Christine, så I også kan følge lidt med i hendes liv. I weekenden nåede hun toppen af Kilimanjaro, og jeg kan forestille mig - som hun skrev - at det var helt fantastisk flot! I denne uge går turen mod Zanzibar hvor der bliver tid til at slappe lidt af. Jeg er ret misundelig, specielt når vejret er så koldt, blæseligt og regnfuldt som nu.



Læs mere »

søndag den 25. november 2012

SPRØDE ÆBLECHIPS

I går var der en måned til jul, og jeg er så småt ved at komme i julestemning. Adventskransen er blevt lavet, så den er klar til på søndag. Disse æblechip synes jeg er ret julet, specielt hvis man tilsætter lidt kanel. Kanel er bare et ægte julekrydderi! Jeg har før prøvet at lave bagte æbler, men synes ikke de blev så sprøde, som jeg gerne vil have dem - det var lidt som at bide i et stykke gummi. Da jeg var på arbejde onsdag aften, var æblechips en del af pynten til desserten, og de var super sprøde og gode! Jeg fik opskriften (dog ikke skrevet ned) og gik hjem og prøvede at lave dem allerede dagen efter. Jeg tror tricket til at æblerne bliver sprøde, er at de skal dyppes i en sukkerlage. Mine æblechips er allerede spist og jeg skal have lavet nogle flere i dag - måske du også skal prøve?! :-)



Læs mere »

lørdag den 24. november 2012

RØDKÅLS PESTO

Efter rødkålssalen med appelsin og valnødder havde jeg stadig 2/3 af et rødkål tilbage i køleskabet. Det skulle bruges og allerede dagen efter blev lidt mere af det brugt. Det blev brugt til denne pesto, hvor jeg blendede rødkålen, efter at have skåret den i mindre skiver. Der blev tilsat hvidløg og olie som i en almindelig pesto. Derudover kom jeg solsikkekerner i og saft fra 1/2 lime. Pestoen smagte virkelig godt og er super god, hvis man lige har lidt rødkål der skal bruges i køleskabet. Herhjemme blev den brugt som fyld i en mexicansk pandekage, men kan også sagtens bruges som en snack, hvor man kan dyppe gulerods- eller agurkestænger i den. Hvis man er til den stærke side, kan man også altid tilføje lidt chili :-)!

Læs mere »

fredag den 23. november 2012

FISKEFRIKADELLER MED LIME OG CHILI

Det er desværre slet ikke ofte nok vi får fisk herhjemme. Efter at have set en opskrift i et blad (alt for damerne eller spis bedre) på fiskefrikadeller, besluttede jeg, at det var det der stod på menuen en dag i den kommende uge. I fiskefrikadellerne skulle der lime og chili og det lød bare vildt godt. Udover lime og chili kom jeg også hakket persille i og nedenfor kan i se min opskrift på de lette fiskefrikadeller. Fiskefasen kan både være laks, torsk eller en blanding :-)! Hvis man synes farsen virker for våd, kan man altid komme lidt havregryn eller mel i. 


Læs mere »

torsdag den 22. november 2012

RØDKÅLSSALAT MED APPELSINER OG VALNØDDER

Denne salat er en rigtig klassiker her op til jul. Den blev lavet for et par dage siden, da vi manglede lidt tilbehør til aftensmaden. Den kan peppe enhver ret op og er utrolig nem at lave. Jeg har set flere varianter af salaten hvor der både er tilsæt æble, appelsin og granatæble. Her har jeg dog valgt bare at tilsætte appelsin, men er sikker på det også vil smage lækkert med de andre ting. Rødkålen blev skåret i tynde skiver, så den er mere behagelig at spise rå. På toppen blev der drysset med valnødder og her synes jeg også sagtens man kan bruge hakket mandler eller solsikkekerne, hvis man ikke lige har valnødder på lager. Til salaten lavede jeg en dressing af lime og honning.

Læs mere »

onsdag den 21. november 2012

GRØNNE BØNNER I SERRANO SKINKE

Hvis man står og mangler nemt og hurtigt tilbehør, er denne ret perfekt! Inspirationen kommer fra min veninde, Simone, som lavede dem til madklub. Jeg var tilfældigvis i køkkenet da de blev lavet, så jeg fik set hvordan hun gjorde. Det er super simpelt og så smager de bare af vildt meget! Det eneste man behøver er frosne bønner og serrano skinke. Serrano skinken skal vikles omkring bønnerne og derefter bare i ovnen - man kan krydr med krydderier, hvis man har lyst til det. Lidt revet parmesanost vil sikkert heller ikke gøre dem dårlige! Min kæreste og jeg har fået dem som tilbehør to dage i træk nu og er stadig ikke trætte af dem :-)

Læs mere »

tirsdag den 20. november 2012

VINDERE AF FROOSH GIVEAWAY

I går aftes kl 20 nul nul dut blev vinderen af vores give away, hvor man kunne være heldig at vinde 5 x 12 stk Froosh smoothies, fundet! Den heldige vinder er kommentar nr. 73, som er Yvonne med kommentaren: "Hvor lækkert :) ja, jeg kan lige så godt indrømme.. Jeg når Aldrig at spise 6 frugt om dagen :( det var da en snild måde at drikke en smoothie og så ikke ha dårlig samvittighed .. Smart. Jeg er med ;)"! - Vi skal bruge din adresse Yvonne - så du må gerne sende den på mail til: Lauraovergaard@hotmail.com

Vi vil gerne sige kæmpe tak til alle jer der læser med hver dag. Vi fik hele 198 kommentarer på vores give away og det var meget mere end vi havde troet! 
Vi elsker når i kommenterer på vores indlæg og jeres søde ord og kommentarer er helt klart det der gør, at vi synes det stadig er sjovt at blogge!

Husk at i kan følge os på både facebook og bloglovin' og så selvfølgelig også på Instagram under navnet Twinfood!

I stedet for kun at udgive opskrifter har vi overvejet, om I synes det kunne være sjovt fx at se det køkken, som vi laver mad i? Eller et indlæg om hvad vi ikke kan leve uden i et køkken?
Hvad siger I til de to forslag og skriv endelig i kommentar feltet hvis I har en idé til andre indlæg :-)!

- Christine og Laura
Follow Twin Food
Læs mere »

mandag den 19. november 2012

VARM CHOKOLADE PÅ SMÅ PINDE

Vejret bliver koldere og koldere og det betyder at jeg får mere og mere lyst til varme ting at drikke. Kaffe er en sikker vinder for mig, men for at det ikke altid skal være det, jeg tager en kop af om eftermiddagen, lavede jeg disse pinde. Det smarte ved dem er at man kun behøver 1-2 pinde (alt efter størrelse) og varm mælk og vupti så har man varmchokolade! Her blev der lavet tre forskellige slags; hvid chokolade, mørk chokolade og en blanding af hvid og mørk chokolade. I den mørke chokolade blandede jeg kakaopulver, lidt sukker og lidt salt i. Den hvide er ren chokolade, da jeg synes det ville være synd, hvis den mistede sin fine farve :-)! Det er ligegyldigt hvilke forme man bruger, de skal bare ikke være for store, jeg havde nogle hjerteforme liggende, så mine blev pinde med små hjerter på. Det er ikke meget Christine har tid til at blogge for tiden. Det skyldes at hun i går kom til Tanzania hvor hun skal besøge sin kæreste indtil hun rammer DK igen d. 22 december - jeg glæææder mig!!

Læs mere »

søndag den 18. november 2012

MINI GRØNTSAGSLASAGNER MED CHORIZO

Der var lidt chorizo til overs fra dagen, hvor vi havde fået burgere med chorizo. Det skulle selvfølgelig ikke gå til spilde! Jeg synes lasagne i små muffins portioner er en vildt nuttet idé, så det ville jeg prøve at lave. Det blev en grøntsags variant, hvor man kan undlade chorizo-pølsen, hvis man vil have den vegetarisk. Jeg valgte at rive gulerødder og rødbeder groft, da det var det jeg lige havde i køleskabet. Man ville også sagtens kunne tilsætte squash eller andre rodfrugter. På toppen blev der drysset med feta, men en anden slags ost vil også sagtens kunne gå! Beklager indlægget kommer så sent i dag, men der er ikke så meget signal i det nye sommerhus. Egentlig lidt rart at være isoleret på den måde engang i mellem :-)


Læs mere »
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...