torsdag den 22. november 2012

RØDKÅLSSALAT MED APPELSINER OG VALNØDDER

Denne salat er en rigtig klassiker her op til jul. Den blev lavet for et par dage siden, da vi manglede lidt tilbehør til aftensmaden. Den kan peppe enhver ret op og er utrolig nem at lave. Jeg har set flere varianter af salaten hvor der både er tilsæt æble, appelsin og granatæble. Her har jeg dog valgt bare at tilsætte appelsin, men er sikker på det også vil smage lækkert med de andre ting. Rødkålen blev skåret i tynde skiver, så den er mere behagelig at spise rå. På toppen blev der drysset med valnødder og her synes jeg også sagtens man kan bruge hakket mandler eller solsikkekerne, hvis man ikke lige har valnødder på lager. Til salaten lavede jeg en dressing af lime og honning.

Ingredienser (stor portion):
1/3 rødkålshoved
3-4 appelsiner
100 gram valnødder

Dressing: evt. lime/honning
  1. Tag de yderste blade af rødkålen og vask den
  2. Skær et stykke af (ca. 1/3 del) og skær det ud i fine strimler
  3. Skær skral af appelsiner og skær den i mindre stykker
  4. Hak valnødder
  5. Kom rødkålen i en skål og derefter appelsiner og hakkede valnødder - bland det hele godt rundt
  6. Bland saft fra 1 lime med 1-2 spsk honning og hæld denne over salaten ved servering

- Laura
Follow Twin Food
Læs mere »

12 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud - jeg elsker rødkålssalat. Vi får det hvert år til jul (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. I mine øjne er det også bare en rigtig jule salat :-)!

      Slet
  2. Mums rødkålsalat er helt sikkert også en af mine favoritter her på den her årstid, den passer til næsten alt og kan som i siger varieres i det uendelige med hvad man lige har i grøntskuffen. Har selv lidt rødkål tilbage fra sidst jeg lavede den så mon ikke snart den skulle på menuen igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lige præcis! Jeg har andre opskrifter i ærmet med rødkål, som kommer på bloggen inden længe ;-)!

      Slet
  3. Muuuums, hvor ser det bare lækkert ud - det er helr klart en opskrift jeg skal prøve af :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var også super lækker, Emma. Håber du kan lide den :)

      Slet
  4. rigtig fed opskrift :) dejligt at få sådan noget friskt om vinteren :)
    Tror den står på programmet i aften :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt Trine - håber den falder i god smag! :)

      Slet
  5. Mmm, hvor ser det bare lækkert ud! Har tænkt mig at lave sådan en gang rødkålssalat til aftensmaden, håber den bliver lige så lækker, som jeres ser ud! ;)
    God søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber du kan lide den :-)! Er sikker på den bliver lækker!
      Håber din weekend har været god

      Slet
  6. Virkelig lækker salat - særligt til juletiden (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - der er noget 'julet' over den! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...