Nu begynder ugerne efterhånden at synge på sidste vers. Er faktisk startet på de sidste to uger, hvilket jo er helt vildt, det var som i går jeg ankom hertil og nu er det allerede slut. På fredag er der sidste eksamen og så er der ca. 1 uge tilbage inden jeg drager mod Tanzania. Nå men det betyder jo også at der skal ryddes ud i lageret og det gør jo ikke noget, når man har ingredienser til lidt lækkert ;-) De her cookies består af havregryn, chokolade, rosiner og kokos. Normalt er jeg ikke så begejstret for rosiner i cookies, fordi jeg altid tror det er chokolade og føler mig lidt snydt, men det er faktisk slet ikke så ringe. Jeg kan bedst lide dem lidt bløde - det er jo smag og behag, så man kan sagtens give dem længere tid i ovnen. Der kan sagtens også tilsættes nødder eller andet tørret frugt, hvis man også gemmer det på lageret. Husk at det er i aften kl 20.00 vi trækker vinderen af vores giveaway!
125 ml blødt smør
75 ml brun farin
50 ml sukker
1 stort æg
1 1/2 tsk. vaniljesukker
50 ml fuldkornshvedemel/grahams (hvad man nu ønsker)
200 ml hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
125 ml havregryn
50 ml kokos
50 ml rosiner
50 ml hakket mørk chokolade
- Bland det bløde smør sammen med ægget til en ensartet og lidt luftig masse
- Tilsæt sukker og brun farin og bland det godt i
- Tilsæt vaniljesukker, melen, bagepulver, salt, havregryn, kokos, rosiner og det mørke chokolade og bland det hele godt
- Put 'dej-klatter' på en bageplade med lidt mellemrum i mellem og bag dem ved 170 grader (varmluft) i ca. 20 min.
- Lad dem stå og køle lidt af, hvorefter de er klar til at blive spist
- Christine
Uuh de ser lækre ud! Har haft lyst til havregrynssmåkager med rosiner på det seneste, og ikke chokolade-det er faktisk ret underligt! Men lækre ser de ud, og kokos'en er bare et ekstra plus :)
SvarSlet- Frida, http://bakedbyblondie.blogspot.dk/
Hej Frida!
SletDe er så lækre, og det vil de helt sikkert også være selvom du springer chokoladen over ;-)
virker som et rigtig godt og sundere alternativ, skal prøves!! :)
SvarSletwww.densiablog.blogspot.com
Hej Sofie :-) Det er det nemlig, og ja ingredienserne kan jo varieres ift. hvad man har af yndlings!
SletLækker lækker lækker ;)
SvarSletDejligt når man lige har de "rigtig" rester liggende :)
Hehe ja, så er det bare ekstra nemmere ;-)!
Slet