Da jeg faldt over denne opskrift, tænkte jeg med det det samme, at det måtte være lige noget for mig! Det var første gang jeg så en lasagne lavet med tortillas i stedet for de traditionelle lasagne plader. Tortillas'ne blev lagt i lag med tomatsauce, bønner, kylling, creme fraiche og så revet ost på toppen. Det var en virkelig lækker og smagfuld ret, som faktisk ikke tager mere end 15 min at bikse sammen - så skal den selvfølgelig også lige hygge sig lidt i ovnen. Man kan altid tilføje lidt grøntsager eller udskifte kyllingen med hakket oksekød. Det sjove ved retten er, at pandekagerne nærmest bliver som lasagnepladerne, da de suger alt den væde de kan komme til. Salaten som man normalt ville komme i en tortilla, kan man altid servere ved siden af. I aften står den nok på and de fleste steder, inkl. her, hvor jeg har tænkt mig at lave et andebryst - gad vide hvordan det kommer til at gå :-)!
Ingredienser (3-4 personer):
2 kyllingebrystfiletter
1 dåse røde kidney bønner
1 god tomat sauce (køb evt en der er lavet)
6-8 tortillas
creme fraiche
revet ost (jeg brugte gouda)
- Skær kyllingebryst i mindre stykker og steg dem på en pande i lidt smør/olie. Kom evt lidt krydderi ved - her brugte jeg kebabkrydderi
- Tag et ovnfast fad og læg først tomatsauce, derefter pandekager, bønner, creme fraiche, kylling, tomatsauce og igen pandekager. Fortsæt lagvis indtil der ikke er mere tilbage af ingredienserne
- Riv lidt ost og drys det på toppen
- Bag den i ovnen ved 200 grader (varmluft) i 20-30 min - tjek at osten er blevet gylden
- Laura
Læs mere »
Hvor ser det godt ud! :)
SvarSletTusind tak, Mette :)
SletÅrh hvor ser det bare lækkert ud!
SvarSletDet var også utrolig lækkert, Signe! ;-)
SletLyder enormt lækkert, elsker det sprøde indslag tortillas'ne nok vil give! :)
SvarSletI siderne er de sprøde, men ellers er de faktisk ret bløde, heh. Men det er nu også godt :)
SletÅrh, mums! Og jeg har endda en pakke tortilla pandekager liggende..
SvarSletSikke et held, lad mig endelig vide hvad du synes om den :)
SletYou crazy Danish bastards you've done it again. You can udskifte my oksekød anyday.
SvarSlet