mandag den 5. november 2012

HJEMMELAVEDE KYLLINGENUGGETS

Da jeg var i Australien prøvede min kæreste at lave hjemmelavede kyllinge nuggets med sin bror. Det er faktisk noget jeg har kunne tænke mig at lave længe, men bare helt har glemt. I går aftes skulle det prøves og de blev faktisk rigtig gode. Både min kæreste og jeg var til julefrokost lørdag aften, så det var lige hvad vi havde lyst til til aftensmad :-) Jeg valgte at bage dem i ovnen, da jeg hader alt det olie-sprøjtning ved friture stegning. Når de bliver bagt i ovnen skal man bare huske at vende dem rundt, så de bliver sprøde på alle siderne. Hvis man hælder en smule olie over dem, inden de skal i ovnen, bliver de ekstra sprøde! For at give dem lidt ekstra smag, blandede vi lide krydderier i raspen. Vi tilsatte paprika, knust chili, peber, salt og lidt tandoori - man kan selvfølgelig bare tilsætte hvad man nu har lyst til! :-)
Ingredienser (til 2 personer):
300 gram kyllingefillet/inderfillet
2 æg
rasp
mel
Krydderier: Paprika, knust chili, peber, salt, tandoori
  1. Skær kyllingen ud i ønsket størrelse
  2. Vend først kyllingerne i mel, derefter æg, rasp, æg og tilslut rasp igen
  3. Læg stykkerne på en bredepande med bagepapir. Kom evt. lidt olie over hvis man ønsker dem ekstra sprøde
  4. Bag dem i en 200 grader varm ovn (varmluft) i 20 min - vend dem efter 10 min
  5. Server nuggets'ne med en form for dyppelse fx ketchup, creme fraiche, chili-mayo eller sur/sød sauce

- Laura
Follow Twin Food

Læs mere »

12 kommentarer:

  1. Ej de ser dejlige ud! Og dejlige krydderier I fik brugt, elsker hjemmelavede nuggets. Velkommen hjem og ha en smuk uge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De var simpelthen så lækre! Og skal helt sikkert prøve at lave dem igen med andet krydderi :-)! Tusind tak, og god uge til dig!

      Slet
  2. Nøj, hvor bliver jeg sulten! De ser vildt lækre og ikke mindst helt vildt nemme ud! Og så er det bare skønt, at man kan tilsætte lige de krydderier man vil og på den måde variere det! Mmmmh :-)
    Tak for en skøn opskrift!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! De er faktisk også ret lette - det meste af tiden passer de sig selv i ovnen ;-)!

      Slet
  3. Hvor ser de bare lækre ud! :-) De skal hvert fald prøves!

    SvarSlet
  4. Hej tøser.
    En samlet krydderipakke, der gør sig særlig godt i alt der skal på panden eller i frituren, er Cajun-mix. Det er en krydderiblanding fra det sydlige USA (primært New Orleans), som er spicy, men på en rigtig lækker og rund måde, som man virkelig får varmen af!
    Jeg brugte den sammen med ekstra paprika og cayennepeber i mine nuggets, og det blev et hit! Håber I kan få glæde af det sometime!
    Btw, I kan støve den op i Føtex og sikkert også de andre mere velassorterede supermarkeder ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nanna! Det lyder bare som en super godt krydderi! Det vil jeg kigge efter næste gang jeg kommer i føtex - tak for tip'et ;-)!

      Slet
  5. Lavede jeres nugggets igår og de blev bare top gode!
    En succes der helt sikkert skal gentages :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder bare rigtig godt - det er vi glade for at høre :-)!

      Slet
  6. Hvornår tilsættes krydderierne?

    SvarSlet
    Svar
    1. De skal blandes med raspen i skålen hvor stykkerne vendes i :-)!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...