onsdag den 11. januar 2012

RUGBOLLE MED ÆGGESALAT

Æggesalat er virkelig nemt og lækkert. Mange indeholder en masse mayo, men den kan hurtigt blive lidt sundere, hvis man erstatter mayo med græsk yoghurt. Det gode ved den græske yoghurt er, at den har samme konsistens som mayo'en. Selvom man bruger græsk yoghurt, smager den stadig ligeså lækkert (synes vi hvert fald). I vores æggesalat havde vi udover græsk yoghurt også tilføjet lidt løg, hytteost, dild æg og lime - og det blev vores frokost i en rugbolle :-). Man ville også sagtens kunne lave det til en lille snack/forret på f.eks. små blinis, eller i en mini sandwich.

- Laura og Christine



Ingredienser til æggesalat (1 stor skål)
2 dl græsk yoghurt
1 dl hytteost
1/2 løg
4 æg
1/4 bundt hakket dild
Lime saft
Salt og peber

Alle ingredienser blandes godt sammen












Æggesalaten puttes på bollen sammen med lidt friske spinatblade.

- Laura og Christine
Læs mere »

6 kommentarer:

  1. Piger, piger, piger.... nu bliver jeg simpelthen nødt til at smide en kommentar, for hold op hvor er det nogle lækre og inspirerende opskrifter I smider ud ;-)
    Keep up the good work.

    //Stine

    SvarSlet
  2. Hej Stine!
    Det er vi rigtig glade for at du synes og vi håber at du vil blive ved med at kigge herind.
    Vi har også været forbi din fine modeblog :-)

    Hilsen
    Christine og Laura

    SvarSlet
  3. Hejsa :-)

    1000 tak for en spændende og inspirerende blog.
    Jeg har netop jeres rugbrød til hævning - har dog anvendt en anden surdej. Er spændt på resultatet!
    Prøv at tilsætte finthakkede drueagurker + et par spsk. lage derfra, et finthakket æble, purløg og lidt mild karry.
    Det er prikken over i'et i sådan en æggesalat :-)

    Vh Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe!
      Vi har meget glade for at du kan lig' vores blog :-) Du må meget gerne skrive, hvordan det endelige resultat bliver. Det lyder super lækkert med det hele, specielt drueagurkerne, det vil vi helt sikkert tilsætte næste gang - tak for tippet ;-)

      Hilsen Laura og Christine

      Slet
  4. Rugbrødet blev suverænt og mit hidtil bedste :-) Jeg brugte fint spelt i stedet for hvid hvede, og det fungerede rigtig fint. Tilsatte dog lidt mere end 100 g. Jeg pakkede rugbrødet ind i et vådt viskestykke og lagde det i en pose til næste morgen - og vågnede op til det lækreste rugbrød, der pga. indpakningen var meget nemmere at skære end når jeg ellers har bagt.
    Vil prøve rugbollerne i næste uge :-)
    Ved I hvor man kan købe brændt maltmel?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vi bare super super glade for at høre!! Kan være vi selv skal til at eksperimentere lidt :-) Synes også at indpakningen i viskestykket gør det dejlig svampet med en lækker brød skorpe! Ved rugbollerne er jeg begyndt bare at bruge alm. hvedemel i stedet for den hvide - det synes jeg gør dem lidt mere svampede. Derudover plejer jeg bare at klatte dejen på bagepapiret, gøre fingrene våde og forme bollerne. Det er nemlig virkelig klistret og ikke helt nemt at arbejde med ;-)
      Jeg er faktisk ikke stødt på brændt maltmel her i Århus, men kan se man kan få det her: http://specialkoebmanden.dk/rugbroed-bagning-19/specialkoebmandens-maltmel-250-g-1698.html . Jeg har snydt og brugt lidt kulør i stedet :-)
      Er spændte på at høre om bollerne - må du meget gerne lige informere os om.
      Rigtig god søndag :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...