Viser opslag med etiketten Snacks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snacks. Vis alle opslag

torsdag den 24. januar 2013

COOKIE DOUGH TRUFFLES

Endnu et cookie dough indlæg - vi lover det snart er slut ;-) Som skrevet i de seneste indlæg med cookie dough er det simpelthen noget vi ikke kan få nok, for hulen hvor er det bare godt. Der ligger "desværre" stadig et lille stykke i fryseren, der selvfølgelig snart skal bruges!! ;-) De her truffles er mega nemme og blot lavet af lidt af det cookie dough vi har haft liggende i fryseren. Vi rullede små kugler og lod dem køle en anelse i fryseren hvorefter de blev overtrukket med mørk og hvid chokolade. Herefter dryssede vi med enten lakrids, frysetørrede hindbær, pistacie eller frysetørret havtorn pulver. Mums hvor var de gode og ups hvor blev de altså spist hurtigt. Da cookie dough'en godt kan være lidt "tung" i en mundfuld så husk at rul dem i små passende bidder. Hvis I, ligesom os, har cookie dough i fryseren så prøv de her lækre bidder!

Læs mere »

tirsdag den 8. januar 2013

SMÅ HAPSERE MED OROES OG KOKOS

Dette er en hasper, som bare er helt vildt nem at lave! Den har næsten de samme ingredienser i sig, som en hjemmelavet bounty. Forskellen er, at denne også indeholder Oreos, som vi er ret stort fan af, og derudover skal de bages i ovnen. Bagningen i ovnen gør dem en anelse sprøde i kanterne, hvilket vi synes var lækkert! Derudover bliver den kondenseret mælk, som også er i hapserne, lidt mere klistret og karamel agtig. De kan spises med det samme når de er kølet af efter ovn-turen, det gjorde vi, eller også kan man overtrække dem med et lag chokolade. Vi er sikker på de også vil smage rigtig godt med et lag chokolade, vi kunne bare ikke holde fingrene fra dem ;-) Hvis man vil gøre dem lidt "grovere" kan man også røre en smule havregryn i blandingen.

Læs mere »

søndag den 23. december 2012

JULE SMÅKAGER - ADVENTSSNACK #4

Så er det d. 23 december og 4.- og sidste- advent i denne omgang. Denne lille snack stammer fra Odense Marcipan. De sendte et par pakker til mig for 1-2 ugers tid siden, hvor der både var nougat, marcipan og smeltechokolade. Derudover havde de også været så rare at komme lidt små forme med. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle prøve disse små julekager og de blev rigtig gode. I mellem har jeg lavet en blanding af mørk chokolade og nougat. De blev ret lækre og er helt perfekte som adventssnack i mine øjne :-) Det er en tørkage og med nougatfyld er den lige til at spise. Christine kom jo hjem i går, og det er bare så skønt :-) Vi håber i allesammen får en dejlig jul. Det er muligt der bliver en lille ferie på bloggen, idet det ikke er sikkert, at vi udgiver et nyt indlæg hver dag mellem jul og nytår.

Læs mere »

fredag den 14. december 2012

MINI PEBRE MED FETA

I mandags havde min far fødselsdag og vi var ude og spise allesammen. I år blev det på Restaurant Flammen, som har all you can eat grill- og salatbuffet. Der var ikke noget der manglede! Jeg var bl.a ret vild med nogle små bagte peberfrugter med feta. Da jeg dagen efter så en lille bakke med små røde peberfrugter, tænkte jeg med det samme, at jeg ville prøve at lave dem selv. Det var ikke spor svært og kræver kun de små nuttede peberfrugter og fetaost. De kan spises som en snack til et glas bobler, serveres med en pastaret eller i en salat. Jeg er kæmpe fan! :-)

Læs mere »

tirsdag den 11. december 2012

CANTUCCI MED PISTACIE NØDDER OG CHOKOLADE


Faktisk er jeg ikke klar over, om disse lækre sprøde kager går under navnet biscotti eller cancucci. I min familie har vi altid kaldt dem cantucci, så det kalder jeg dem også her. Selvom jeg synes det er et svært ord at udtale, heh. Ideen kom efter at have set Kristines meget fine biscotti med kanel. Dejen blev en blanding af opskrifter jeg fandt rundt på nettet og nedenfor kan i se den endelige opskrift. Cantucci er virkelige gode til en lækker kop kaffe eller the. Da disse blev lavet med rimelig neutral smag, valgte jeg at dyppe bunden i mørk chokolade - det gjorde dem bestemt ikke dårligere! Jeg har allerede tænkt på endnu en version, som jeg selvfølgelig deler med jer, når den er lavet :-)

Læs mere »

fredag den 7. december 2012

RØDBEDE CHIPS

Rødbede chips er en super lækker chips i mine øjne og så er den ret nem at lave selv! Mine blev altså ikke så brændte som det ligner på billedet, heh ;-)! Det eneste man skal bruge til chipsene er rødbeder, olie og evt. lidt salt eller andre krydderier. Rødbederne skal skæres i tynde skiver og dette kan både gøres i hånden eller med et mandolinjern. De skal ikke være alt for tynde. Man bestemmer selv hvor meget olie man vil give dem og derefter skal de bare i ovnen. Man kan give dem lidt grill til slut i ovnen, så synes jeg de bliver rigtig gode! Læg rødbederne på et stykke køkkenrulle efter - så suger det lidt af den overskydende olie :-) De er gode til alverdens ting fx i salater eller oven på en suppe.

Læs mere »

søndag den 2. december 2012

BOUNTYKUGLER MED ET TWIST - ADVENTSSNACK #1


I onsdag var det min tur til at have madklubben på besøg og der skulle selvfølgelig lidt lækkert på bordet. Det blev til disse bountykugler med et twist. Twistet kommer af, at jeg har pyntet med frysetørret passionfrugt, hakkede pistacienødder og frysetørrede hindbær - jeg synes at frysetørrede passionsfrugt og hindbær giver et friskt pust til de små kugler. Opskriften er præcis den samme, som da Christine og jeg for længe siden lavede bounty bars, udover der er tilføjet lidt vaniljesukker. Kuglerne tager ikke lang tid at lave og man kan nemt lave dem klar dagen inden, hvis man skal bruge dem til en gæste-aften/middag. De skal bare opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet, så skal de nok holde sig godt :-)! De kan også sagtens bruges som advents-hygge-snack, og hvis man tør, kan man jo prøve at drysse med lidt kanel!

Læs mere »

onsdag den 28. november 2012

TUN PÅ RISTET BRØD MED TOMAT OG MOZZARELLA

Mmh, det er helt sikkert ikke sidste gang denne ret er blevet lavet i mit køkken. Den var så lækker og så nem at lave! Min kæreste og jeg spiste den til aftensmad, da det skulle være let og hurtigt. Hvis man har en dåse tun er man godt kørende! Vi købte et godt stykke brød, men man kan også sagtens bage noget selv, hvis man hellere vil det. På brødet blev der smurt lidt sennep og derefter lagt spinatblade, tun, tomat og på toppen frisk mozzarella. De behøver bare 10 min i ovnen og så er de klar til at blive spist. Det er en super let ret, som også snildt kan bruges til frokost eller en forret. Til jer der har Instagram skal i huske, at I kan følge os under navnet "Twinfood".

Læs mere »

søndag den 25. november 2012

SPRØDE ÆBLECHIPS

I går var der en måned til jul, og jeg er så småt ved at komme i julestemning. Adventskransen er blevt lavet, så den er klar til på søndag. Disse æblechip synes jeg er ret julet, specielt hvis man tilsætter lidt kanel. Kanel er bare et ægte julekrydderi! Jeg har før prøvet at lave bagte æbler, men synes ikke de blev så sprøde, som jeg gerne vil have dem - det var lidt som at bide i et stykke gummi. Da jeg var på arbejde onsdag aften, var æblechips en del af pynten til desserten, og de var super sprøde og gode! Jeg fik opskriften (dog ikke skrevet ned) og gik hjem og prøvede at lave dem allerede dagen efter. Jeg tror tricket til at æblerne bliver sprøde, er at de skal dyppes i en sukkerlage. Mine æblechips er allerede spist og jeg skal have lavet nogle flere i dag - måske du også skal prøve?! :-)



Læs mere »

lørdag den 24. november 2012

RØDKÅLS PESTO

Efter rødkålssalen med appelsin og valnødder havde jeg stadig 2/3 af et rødkål tilbage i køleskabet. Det skulle bruges og allerede dagen efter blev lidt mere af det brugt. Det blev brugt til denne pesto, hvor jeg blendede rødkålen, efter at have skåret den i mindre skiver. Der blev tilsat hvidløg og olie som i en almindelig pesto. Derudover kom jeg solsikkekerner i og saft fra 1/2 lime. Pestoen smagte virkelig godt og er super god, hvis man lige har lidt rødkål der skal bruges i køleskabet. Herhjemme blev den brugt som fyld i en mexicansk pandekage, men kan også sagtens bruges som en snack, hvor man kan dyppe gulerods- eller agurkestænger i den. Hvis man er til den stærke side, kan man også altid tilføje lidt chili :-)!

Læs mere »

torsdag den 15. november 2012

SNACK MED GEDEOST OG HONNING

Disse små snack-bidder lavede jeg faktisk inden jeg tog afsted til Sydney - så det er ved at være et godt stykke tid siden. Indlægget havde gemt sig, og siden de smagte så godt, synes jeg ikke bare, at det skulle gå til spilde :-)! Opskriften stammer fra Jakobsen og var en af de opskrifter vi skulle prøve sidst vi modtog en pakke fra dem. Snack'en egner sig perfekt som en forret eller som en velkomst snack. Jeg synes de var helt vildt gode og gedeost sammen med honning er bare en lækker kombi :-)! Der skal ikke bruges mere end 4 ingredienser; Spinatblade, gedeost, et godt flute og honning. Derudover er de også sindsygt hurtigere at lave, da det egentlig bare er, at lægge lidt spinatblade på en skive flute, derefter gedeost og på toppen lidt honning. Hvis man er til gedeost vil jeg love at man vil elske denne lille snack! Det er først på mandag vores giveaway, om 5x12 stk froosh smoothies, slutter så hvis i ikke allerede er med, synes jeg bestemt i skal hoppe forbi :-)

Læs mere »

onsdag den 31. oktober 2012

HJEMMELAVEDE PEPPERMYNTE LINSER

 
Hvis man elsker pariserlinser, er de her et sikkert hit, mums hvor er de gode. Ideén kom en af de sidste dage Laura havde i Sydney, hvor vi havde lyst til at prøve en pepermynte essence, vi havde købt. Pebermynte massen blev lavet af æggehvider, mel, mælk og så lidt essence afhængig af hvor meget smag man ønsker. Først blev massen stillet på køl, hvorefter den nemt kan formes til små kugler, der dyppes i smeltet chokolade. Derefter kom de på køl igen og lidt efter er de klar til at blive smagt. Afhængig af om man bedst kan lide massen hård eller lettere flydende kan de opbevares i fryseren eller køleskabet. Laura er stadig på vej hjem til DK og skulle senere lande i Düsseldorf inden turen går mod København. Vejret har i Sydney i dag været fantastisk og efter 2. eksamen blev der slappet af i solen :-)

Læs mere »

søndag den 21. oktober 2012

NACHOS

I fredags stod den på fødselsdagsfest og det betød også at det var nødvendigt med lidt tømmermænds mad til om lørdagen. Vi havde derfor sørget for at have handlet ind til nachos i huset, for vi vidste godt at vi dagen efter ville være for dovne til at skulle ud og handle. Vi får sjældent nachos, så når vi får skal det altså være med hele molevitten og masser af ost!! Vi nød dem i baghaven med masser af sol og de var bare så lækre. Herefter drog vi på stranden og senere grillede vi med de andre i huset, hvor vi for første gang prøvede kænguro bøffer. En rigtig afslapningsdag :) I dag har vi bestilt en guide-tur til Operahuset og vil derefter gå over Sydney Harbour Bridge. Vi håber i får en dejlig dag og sender en masse solskin hjem til Danmark :)

Læs mere »

mandag den 15. oktober 2012

CHOCOLATE CHIPS OG KIKSE BARER

Allerede da vi var ude og købe ind første dag, ville Laura have sig et madblad. Efter at vi begge havde læst det igennem, synes vi faktisk at det var ret godt. Denne opskrift er set i en simplere version i bladet, hvor der i stedet for m&m's er brugt cholate chips og derudover har vi tilføjet havregryn. Det endte ud med at være søde bidder, hvor vi er enige om, at smagen minder om af rå kagedej - hvilket betyder, at de er virkelig gode!! :-) Hvis man har lyst, kan man altid tilsætte lidt nødder eller tørrede frugter i stedet for chokoladen. Man ville også kunne overtrække dem i chokolade i stedet for at komme det i. Det er slet ikke en bar som skal spises til eftermiddagssnack hver dag, men den er god til de tidspunkter man trænger til lidt sødt. I dag har vi været nede og købe ind til vores Give-away, så nu kan I snart se billede af det i kan vinde!


Læs mere »

onsdag den 10. oktober 2012

KOKOSTOPPE MED HONNING

I noget tid har jeg haft kondenseret mælk stående i køleskabet, fra en opskrift, hvor det hele ikke skulle bruges. Jeg blev enig med mig selv om, at det stod og fyldte og da bare skulle bruges :-)! Christine og jeg har før lavet bounties, som jo simpelthen er det nemmeste lige at mikse sammen. Jeg tænkte jeg ville gå i den retning, men bare i stedet lave kokostoppe. Da vi jo har så meget honning på lager, kom der også lidt af det i. Det gav toppene en super dejlig smag, man kan lige fornemme det søde fra honningen når man tager en bid. For en uges tid siden fik jeg en gave fra Dr. Oetker, hvor der bl.a var en vanilje-stangskværner. Lidt lige som en saltkværn, bare med tørrede vaniljestænker i. Den skulle selvfølgelig prøves her. Jeg elsker at bruge vaniljestænger, da de giver de små fine sorte prikker i dejen - samme effekt for man man denne kværner. Hvis man kigger efter på sine hvide toppe, kan man fornemme de fine små sorte prikker - lidt fint :-)!

Læs mere »

lørdag den 29. september 2012

HVID CHOKOLADE SNACK

I går aftes lavede jeg denne snack til min kæreste og jeg. Vi havde alle ingredienserne i lejligheden, og det var derfor meget hurtigt lige at mikse det sammen. Vi spiste de små snacks til dessert, hvor de gjorde sig super godt til en kop kaffe :-)! Alt hvad man skal bruge til denne chokolade-snack er; hvid chokolade, nødder og kiks - nemmere bliver det simpelthen ikke! Hvis man ikke er til hvid chokolade, kan man selvfølgelig også bruge mørk chokolade i stedet. Det tager vitterlig ikke mere end 10 min (+ frysetid) at lave de små hapsere, så hvis man har lyst til en lækker dessert, og ikke orker det store, er de her et rigtig godt bud - både min kæreste og jeg var hvert fald vilde med dem :-)! Man kan altid tilsætte lidt ekstra til chokoladen, fx skumfiduser eller lidt lakridssmag.



Læs mere »

fredag den 28. september 2012

HJEMMELAVET RUGSTÆNGER

Jeg har, siden jeg startede på uni igen, haft rugstænger på lager. De er gode at have med i skole, men herhjemme bliver de nok mest brugt som en eftermiddagssnack. Jeg har altid et punkt mellem frokost og aftensmad, hvor jeg bliver nød til at spise et eller andet, og her er disse rugstænger rigtig gode. Jeg prøvede mig lidt frem med de ingredienser der stod på pakken, og så kom jeg lidt ekstra i af andre ting. Af mel blev der både brugt rugmel, fuldkornshvedemel og almindeligt hvedemel - man kan selvfølgelig bare tilsætte det mel man nu lige har hjemme. Derudover kom der også lidt græskarkerner i dejen, hvor man også sagtens kan tilsætte solsikkekerner og/eller hørfrø fx. Dejen skal rulles rimelig tyndt ud, så er man nok mest sikre på at de bliver sprøde - man kan altid tjekke i ovnen om de virker hårde. På toppen blev der på nogle pyntet med græskarkerner og på andre sesamfrø og paprika. De er meget nemme at lave selv, og det er hvad jeg kommer til at gøre fremover - hjemmelavet smager altså bare lidt bedre :-)!


Læs mere »

lørdag den 22. september 2012

HONNING RISTEDE NØDDER

Som vi vist har skrevet før, er Christine og jeg med i et projekt med Jakobsens honning. Vi har indtil videre modtaget 3 pakker med en masse lækre honninger og sirup, samt nogle opskrifter vi skal prøve af for dem. Der er 4 stks. honning eller sirup i hver pakke, så lige nu har vi rigeligt honning herhjemme. Der skal ikke bruges mere end 1-2 spsk honning og vi får en hel bøtte. For at få brugt noget af alt den honning, der bare står, lavede jeg disse nødder. Det er egentlig bare ristede nødder i en blanding af honning, kanel og lidt sukker. Nødderne minder mig en anelse om brændte mandler og er virkelig gode til det her lidt koldere og mørkere vejr. Man kan bruge den slags nødder man lige har på lager, her blev det til mandler, hasselnødder og usaltede peanuts. De kan spises som snack, men kan også kommes oven på morgenmaden med fx yoghurt eller skyr.

Læs mere »

torsdag den 20. september 2012

CHOKOLADE KARAMELLER

Når jeg kommer hjem fra uni, og ikke helt ved hvad jeg skal lave (selvom jeg altid kan finde noget at læse), går jeg ofte i køkkenet. I sidste uge blev disse chokolade karameller lavet, og det tager ikke mere end 10 min. at mikse blandingen sammen. Karamellerne er meget nemme at lave og kræver ingen sukker termometer - der er simpelthen ikke noget der kan gå galt ved dem. Det eneste der skal ske er, at kondenseret mælk, smør, hakket chokolade og salt skal blandes i en gryde, når chokoladen er smeltet hældes massen i en form, og der skal den blive indtil den er nogenlunde stivnet. Lyder det ikke næsten for nemt til at være sandt!? :-) Jeg synes de var lækre og man kan jo altid tilføje andre smage. Fx lakrids eller kaffe - er sikker på begge varianter er super gode og skal prøve at lave dem inden for den nærmeste tid, lige nu står der nemlig kondenseret mælk i mit køleskab, som venter på at blive brugt ;-).

Læs mere »

mandag den 17. september 2012

SØD BANAN SNACK

Da jeg var hjemme ved mine forældre i fredags, fik jeg lyst til at lave noget sjovt. Jeg viste ikke hvad det skulle være og gik og snusede i deres skuffer/skabe og køleskab, for at se om der var noget der kunne lokke. Der lå en banan i frugtskålen i vindueskarmen og så kom ideén. Jeg vidste egentlig ikke, om det var muligt at lave det, som jeg ville lave. Det er en slags indbagt banan i tyk pandekagedej. Først prøvede jeg med en normal pandekagedej, men det virkede ikke rigtig. Min mor foreslog at gøre dejen tykkere, og så blev det straks bedre! Når bananen er vendt i pandekagedejen, skal den hurtigt på panden, hvor man hurtigt skal vende den rundt - så bliver dejen nemlig nogenlunde jævnt fordelt omkring bananen. Da de var færdige dryssede jeg med lidt sukker og hakket chokolade. De blev helt OK og kan bruges som en lidt sundere snack/dessert. Jeg vil godt advare, at hvis man har et problem med 'blød' banan, skal man nok ikke prøve disse ;-)!

Læs mere »
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...