torsdag den 3. januar 2013

NØDDESNITTER

Så er vi ved at være tilbage på vores traditionelle blogger-bænk igen :-)! Disse nøddesnitter blev lavet i anledningen af, at vi skulle hjem til vores forældre og spise. Specielt vores far er vild med nøddesnitter, og vi synes det kunne være sjovt at prøve og lave dem selv. De blev ret vellykkede hvis vi selv skal sige det og er bestemt nogle der skal laves igen i vores køkken! De er ikke helt så snaskede som bagerens kan være, men det synes vi ikke gør noget :-). Opskriften er fundet i Amos kogebog, hvor der er ændret lidt i mængderne og tilsat lidt mandelmel i stedet for hvedemel. Vi håber I alle er kommet nogenlunde på plads i det nye år, måske med en masse nytårsforsætter? Vi er faktisk ikke helt kommet på nogle endnu, men måske det kommer :-)


Ingredienser (giver ca. 20 stk.):
Dej
40 gram mandelmel
260 gram hvedemel
150 gram smør
85 gram sukker
korn fra én vaniljestang
1 æg
50 gram hakkede hasselnødder
  1. Kom alle ingredienserne i en skål og ælt det hele sammen til en ensartet masse
  2. Fordel dejen på et stykke bagepapir til en tykkelse på ca. 1 cm (sørg for at lav den firkantet)
  3. Kom evt. dejen i et fad, hvor den kan være og stil den på køl i ca. 30 min
  4. Lav fyldet imens

Fyld
90 gram smør
5 spsk honning
100 gram sukker
200 gram mandelflager
  1. Smelt alle tingene sammen i en gryde eller i en mikro-venlig skål i mikroen
  2. Fordel fyldet oven på den afkølede dej
  3. Bag kagen i ovnen ved 180 grader (varmluft) i 20 minutter - 200 grader hvis der bruges over/undervarme
  4. Lad kagen køle helt af, inden den skæres i ønskede snitte-størrelser. Start med at skær i rektangler og derefter i firkanter, som skæres over på tværs
  5. Dyb evt. lidt af kagen i smeltet mørk chokolade

- Laura og Christine
Follow Twin Food
Læs mere »

8 kommentarer:

  1. Skal der ikke smør i dejen? Fandt den ikke i ingredienslisten.
    Hvor ser de gode ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det vågne øje - smør er netop blevet føjet til ingredienslisten ;-)!
      De var super gode!

      Slet
  2. Mums hvor ser det godt ud!

    www.johanneblog.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Johanne :) Det var det bestemt også!!

      Slet
  3. Hehe endnu en opskrift til mappen :o) De skal prøves imorgen smamen med chokolade karamellerne :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt!!
      Vi håber begge ting blev gode! :-)

      Slet
  4. Mums! Det kunne jeg da helt sikkert godt lige spise :b

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kunne vi egentlig også godt, der er bare desværre ikke flere ;-(

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...