
Denne jordbær lassi blev lavet for et par dage siden, da vi havde lyst til noget sødt efter aftensmaden. Vi har før prøvet med mango lassi, og denne jordbær lassi er lavet lidt på samme måde. Mælk yoghurt og jordbær blendes sammen og derefter smages der til med vaniljesukker og almindelig sukker - man kan selvfølgelig tilsætte ekstra smage, hvis man har lyst til det. I går bestilte vi ski og det betyder, at vi i nat drager mod de Franske Alper hvor vi søndag, mandag og tirsdag skal stå på ski i Alpe d'Huez. En lille smuttur, som vi bestemt glæder os til!! Dagen i dag skal derfor gå med lidt sandwich og pølsehorns bagning, for Laura's vedkommende, mens Christine er på arbejde. Hvis i har lyst til at følge med i vores lille tur, tænker vi at lægge lidt billeder op på vores Instagram profil- Twinfood, da vi ikke kommer til at udgive et indlæg hver dag på bloggen.
















