lørdag den 9. juni 2012

NØDDEBAR

Opskriften på disse nøddebarer stammer faktisk fra vores mor. Den indeholder forskellige kerner og nødder og super god som en lækker og sundere snack i løbet af dagen. Barrene består af mandler, hasselnødder, solsikkekerner og sesamfrø. Derudover tilsatte vi også to lidt anderledes ingredienser hvor den ene var en lille pakke kelloggs All-bran regular. Efter "Alt for damernes" kvindeløb i onsdag havde vi fået et par smagsprøver med hjem, hvor disse var en af dem. Vi kan gode lide dem oven på morgenmad, og tænkte at de ville sagtens ville kunne blive tilsat denne snack - det synes vi faktisk fungerede rigtig fint. Den anden ingrediens er hampfrø. Dem tilsatte vi som fint mel, efter de var blevet kørt på vores kaffekværn. Frøene indeholder nærmest alle de aminosyrer og essentielle fedtsyrer, som vi mennesker skal bruge for at fungere optimalt. De har en lidt nøddeagtig smag og var derfor gode at tilsætte til denne snack. Vi er sikker på at de som snack gør det godt, men derudover kunne de også knuses og smides på yoghurten. Vi håber i får en rigtig dejlig lørdag!



Ingredienser (ca. 10-14 barer (alt efter hvor tynde man laver dem)):
2 dl mandler
1 dl hasselnødder
1 1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl sesamfrø
1 tsk hampfrø (så fint malet som muligt)
4 spsk honning
2 1/2 spsk kokosolie
  1. Blend nødder og kerner i en blender til de har den rette størrelse. Tilsæt også hampmel.
  2. På en pande smeltes kokosolie og honning
  3. Kom blandingen af nødder og kerner på panden og vend det hele rundt i kokosolie og honning (bare 1 minuts tid) Hvis den ikke virker til at være fedtet nok (til at kunne holde sammen), så kom lidt ekstra honning ved
  4. Kom blandingen op på et stykke bagepapir og pres det til den ønskede størrelse - sørg for at pres det rigtig godt sammen, da det godt kan have det med at falde lidt fra hinanden når de er færdige. 
  5. Kom dem på køl i 1 times tid (de kan også komme i fryseren)
  6. Skør massen ud i ønskede stykker og bevar dem i en beholder i køleskabet (hvis man har lyst kan man jo altid dyppe dem i lidt chokolade)

- Laura og Christine
Læs mere »

9 kommentarer:

  1. De ser super gode ud- de må give noget energi :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er lækre, der er heldigvis stadig nogle i køleskabet :-)

      Slet
  2. Det ser lækkert ud - dem vil jeg fluks prøve at lave

    SvarSlet
  3. Uhm det er nogle lækre barer, brilliant idé med hampfrøene, håber det gik godt med løbet. Ha en glad weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var faktisk helt okay med de hampfrø i.
      Løbet gik helt fint, og mange tak, rigtig god lørdag aften til dig ;-)

      Slet
  4. Lækkert. Den opskrift gemmer jeg (:

    - Kit

    SvarSlet
  5. http://afoodfrenzy-sophia.blogspot.com/

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...