Denne her is blev faktisk lavet da vejret var lidt mere sommerligt og på det tidspunkt hvor man bare havde lyst til is hele tiden. Det er ikke en helt normal is, da denne er lavet på græsk yoghurt. Et nemt sundere alternativ til den normalt lidt federe is. Den græske yoghurt er blandet med blåbær, lidt sirup og grove hvide chokolade stykker. De grove stykker chokolade er fantastiske og deres søde smag er dejlig til den lidt syrlige græske yoghurt. Næste gang skal der eksperimenteres med andre bær, f.eks. jordbær eller hindbær. Isen er lavet uden ismaskine (sådan en ejer vi desværre ikke, endnu), og det fungerede rigtig fint. Den skulle blot røres lidt i engang hver halve - hele time indtil den havde den rigtige konsistens. En is der er svær at holde fingrene fra, når først man har fået første skål :-)
Ingredienser til is:
530 gram græsk yoghurt (vi brugte 2%)
125 gram blåbær
2 spsk sirup
80 gram hvid chokolade
- Blend græsk yoghurt, sirup og blåbær sammen, indtil blåbærrene har den ønskede størrelse
- Hak den hvide chokolade groft og vend den i yoghurt massen
- Hæld det over i en form og stil den i fryseren
- Rør i isen hver halve-hele time indtil konsistensen er som man ønsker - ved os tog det ca. 3-4 timer
- Server i skål og drys med lidt friske blåbær
- Christine og Laura
Læs mere »
Den ser god ud :) Hvilke græsk yoghurt brugte I? 2% eller 10%? Vh Malene
SvarSletDet var 2 % vi brugte- ved faktisk ikke hvor meget forskel det vil gøre at bruge 10 %, men de vil nok smage ret ens ;-)
SletSuper, tak for svaret :) Det er vel bare godt, at man kan nøjes med 2% :) Tak for god inspiration!
SletJa, sådan har vi det også ;-) Det var så lidt!
SletEj, hvor ser det fantastisk ud piger - og så uden ismaskine. Den opskrift skal helt sikkert afprøves hurtigst mulig. Og til trods for det lidt kedelige vejr, kommer man jo helt i sommer/isstemning.
SvarSletRigtig god dag til jer.
Ja lige præcis, den er virkelig super nem at lave ;-) Ellers kan man jo altid lave den igen, når vejret er sommerligt! Vi håber også du har haft en god dag :-)
SletUhm, dejlig is, elsker blåbær, når jeg har været på den årlige blåbærjagt, skal jeg prøve med isen, ha en super dejlig dag.
SvarSletDet synes vi helt sikkert at du skal gøre! :-) Vi håber du har haft en god dag
SletFnis, kan da ikke lige lade være med at skæve lidt til min egen opskrift på yoghurtis på min blog (LINK: http://www.asinmichelle-marie.dk/2012/05/hjemmelavet-hindbaer-yoghurtis.html), som jeg husker i var omkring med en kommentar :D Det lyder lækkert med blåbær og chokolade :D
SvarSletMvh. Michelle-Marie
http://www.asinmichelle-marie.dk/
Ja, den is så lækker ud! Vi synes nu ikke de minder om hinanden da hverken ingredienser, fremgangsmåde eller mængder er ens - udover vi har brugt græsk yoghurt og du har brugt yoghurt ;-) Vi tror heller ikke at konsistensen er helt ens, ved vores var det nemlig nødvendigt at man rørte i den undervejs, og den var faktisk heller ikke sorbet agtig :-)
SletDen hvide chokolade var super lækker!
Har lige sat tre versioner (Oreo, blåbær og stracciatella) i fryseren :) Glæder mig til at smage dem!
SvarSletMhhh hvor lyder det lækkert! Specielt oreo kunne jeg godt tænke mig at smage!! :)
Slet