fredag den 22. juni 2012

PANDERKAGER AF COUSCOUS

Der var lidt rester tilbage fra salaten med granatæbe, feta og aubergine som skulle bruges. Vi havde ikke lyst til at spise den rent igen, så derfor ville vi finde på noget nyt. Det var faktisk lidt af et eksperiment, for vi havde ikke rigtig nogen idé om, hvordan det blev i sidste ende. Heldigvis blev det godt, og noget man hvert fald sagtens kunne spise. Vi endte med at lave salaten til små pandekager ved at tilsætte æg, lidt mælk og mel til salaten - pandekagerne blev stegt på panden indtil de var gyldne. En lækker dressing ville gøre det rigtig godt til disse, men vi havde desværre kun lidt creme fraiche, som vi måtte nøjes med. Hvis i har et bud på en dressing, der vil egne sig godt til disse pandekager, så skriv den gerne til os! :-)


Ingredienser (gav ca. 8 pandekager):
6 dl couscoussalat
3 æg
2/3 dl mel
1/2 dl mælk
salt og peber
  1. Bland alle ingredienser sammen i en skål
  2. Læg en lille klat på en pande med smør
  3. Vend den efter 3-4 minutter til den er blevet gylden på begge sider
  4. Server evt. med en lækker dressing

- Christine og Laura
Læs mere »

8 kommentarer:

  1. Det var en smart måde, at få brugt sine rester på! Ang. dressing, ville jeg nok bare tage noget græsk yoghurt og røre det med masser af friskhakket mynte, og evt. et presset fed hvidløg. Uanset hvad, så ser jeres pandekager super lækre ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en super god dressing, den skal helt sikkert laves med næste gang ;-) Tak for den og rigtig god Sankt Hans!

      Slet
  2. Mum, super lækre pandekager, det ligner næsten sunde frikadeller. Ej blir helt sulten nu, dårligt tidspunkt at blive tynget af sult. Ha en dejlig fredag og ser god weekend og Sankt Hans

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe ja - de smagte rigtig godt :-) Du må også have en dejlig Sankt Hans og weekend!

      Slet
  3. Meget kreativt, måske man bør forsøge det :) Jeg ville nok vælge en let dressing, på limesaft, hakket mynte, olie, salt og peper.. Simpelt men friskt :) God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes vi helt sikkert du skal, de var rigtig nemme at lave og falder heller ikke fra hinanden - man skal bare ikke lave dem for store :-) Lækker dressing, mynte skal der hvert fald i næste gang vi prøver dem! :-) Hav en rigtig god Sankt Hans

      Slet
  4. Igen den græske yoghourt, men rørt med harissa

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder spændende! Så må vi finde ud af hvad harissa er :-) hehe

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...