onsdag den 22. august 2012

PØLSEHORN MED SQUASH OG GULEROD

Til madpakken, gåture og frokoster er det altid lækkert med en ekstra lille snack. Mit bud på en god lille snack til diverse lejligheder er de her pølsehorn med et twist af squash og gulerod. Det kan godt være det lyder mærkelig i nogens øre, men det er faktisk slet ikke dårligt. Smagen er slet ikke kraftig af gulerod eller squash, det giver bare lidt ekstra fylde (hvis man vil kan man godt tilsætte mere). Derudover blev dejen bikset sammen af mælk, tørgær, creme fraiche, rugmel, fuldkornshvedemel, salt og hvedemel. Denne her portion er ret stor og kan sagtens halveres.
Jeg har heldigvis en masse i fryseren som jeg gerne snupper med på madpakke, stranden, eller lige spiser efter en bytur ;-) I dag er der fridag fra skolen, og der er faktisk kun halvanden uge til spring-break - det bliver så skønt at komme lidt væk fra skolearbejdet og i stedet se lidt mere af Australien :)

Ingredienser (36 stk.):
2 Gulerødder
1 Squash
3/4 l. Mælk
2 pk. Tørgær
300 g. Creme fraiche
Salt
1 cup Rugmel
1/2 cup Fuldkornshvedemel
Omkring 700 g. Hvedemel

18 pølser skåret i halve
  1. Lun mælken, kom det over i en skål og rør gæren ud i.
  2. Tilsæt creme fraiche, squash, gulerødder, salt, rugmel og fuldkornshvedemel og bland det hele godt
  3. Tilsæt hvedemel indtil dejen er æltet godt igennem som en ensartet masse
  4. Stil dejen til hævning i 1/2 time (eller mere) et lunt sted
  5. Del dejen i 4 lige store stykker og rul hver ud til en cirkel med en diameter på ca. 40 cm.
  6. Put en klat ketchup og pølse på dejen og rul den sammen og fortsæt sådan med hver dejklump. Se fremgangsmåde til at folde her
  7. Læg pølsehornene på en bageplade og bag dem ved 220 (varmluft) grader i 20-25 min. 

- Christine
Læs mere »

16 kommentarer:

  1. Wauw sikken en dejlig hilsen fra Australien, de ser så vildt lækre ud, og lidt rustikke! Uhm. Tusind tak for opskriften den skal gemmes!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe hvor er du sød :) De er nemlig lidt rustikke - super lækkert!
      Og dejligt at du kan bruge opskriften ;)
      Ha en god dag.
      KH Christine

      Slet
  2. Hvor er de bare MEGA gode ud!! :)

    SvarSlet
  3. De ser godt nok gode ud!! :) Tak for opskriften, de skal helt sikkert prøves

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene! Tusind tak - du bliver ikke skuffet ;)

      Slet
  4. De ser virkelig virkelig gode ud. Jeg er i forvejen ved at køre lidt træt i min almindelige opskrift med pølsehorn, så det passer simpelthen perfekt at I har en sund version som jeg kan låne. Tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linn!
      Tusind tak - det passer da helt perfekt :) Og som skrevet kan man sagtens putte lidt mere squash eller gulerod i, evt. også lidt mere rugmel hvis du ønsker dem grovere :)

      Slet
  5. De ser gode ud og skal helt klart prøves! Måske et dumt spørgsmål, men hvor meget er en "cup"?

    SvarSlet
  6. Hej Mette!
    Tusind tak! Jamen 1 cup svarer til ca. 2,4 dl, hvis det kan hjælpe ;)

    SvarSlet
  7. de er standardpølsehornopskriften herhjemme! med mere gulerod og ymer eller skyr i stedet for creme fraice;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lækkert, din udgave lyder slet heller ikke dårligt ;-)

      Slet
  8. Hej :)
    Lækker opskrift..
    men er der ikke en lille fejl..
    Tilsæt "agurk" - Det er vel squash der skal tilsættes? :)
    HIlsen Maya

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, Maya - de er jo også begge to grønne ;-) jeg retter det med det samme, TAK!

      Slet
  9. hvor ser de lækre ud! kan man bruge almindelig gær? hvis ja hvor meget? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Man kan sagtens bruge almindeligt gær, prøv med 1 1/2 eller 2 pakker, det skulle svare til nogenlunde det samme! God fornøjelse :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...