I lørdags havde vi den skønneste dag med høj sol og blå himmel. Vi havde holdt øje med vejrudsigten og besluttet at lørdag skulle vi lege ordentlige turister. Vi startede tidligt ved Operahuset og Sydney Habour Bridge. Derefter tog vi færgen til Manly - som bare er et fantastisk sted, med en lækker lækker strand. Derudover ser man Sydney skyline, Operaen og Habour Bridge ude fra, så der blev klikket massere af billeder (har selvfølgelig lige sat lidt stemningsbilleder ind ;-)). Da vi kom hjem var det madtid, og som en nem ret blev det altså til denne her pastaret. Den tager maks 30 min. Af kød valgte jeg chorizo-pølse, en spansk pølse med masser af krydderri. Derudover blandede jeg squash, hakkede tomater og lidt sweet potato i som grøntsager. Det er muligt at tilsætte alle sine yndlings grøntsager, hvilket gør retten nem, da den kan varierer ift. hvad man har i køleskabet. Kan forestille mig det også er godt med kylling, peberfrugt og svampe.
Ingredienser (2 pers.):
Pasta til 2 pers.
1 squash
1 chorizo pølse (200-300 g.)
1/2 stort sweet potato, revet (kan undlades)
1 dåse hakkede tomater
1/2 - 1 dl. tomatpure
Paprika, salt og peber
- Start med at kog pastaen efter anvisning på pakken
- I mens pastaen koger skæres squash og chorizo i små stykker
- Steg den revede sweet potato, squash og chorizo på panden
- Efter omkring 5 min. tilsættes hakkede tomater, tomatpure og krydderrier.
- Når pastaen er kogt færdig hældes vandet fra og det blandes med de øvrige ingredienser på panden
- Lad det evt. stå og trække godt ind på panden, hvis ikke man ønsker retten så "vandet"
Lidt billeder fra Manly og Sydney
- Christine
Læs mere »
Rigtig lækker ret, hvor ser den indbydende og lækker ud - og dejligt med billeder fra din tur hvor ser det fantastiskt ud. Tak for opskriften og ha det skønt.
SvarSletTusind tak, og godt at billederne bliver taget godt imod, selvom der ikke er mad på ;) hehe.
SletHa en god dag :)
Lækker opskrift. Jeg gemmer den til et tidspunkt, hvor der skal laves billig, lækker og hurtig mad :)
SvarSletDet lyder fornuftigt! Det er nemlig også sådan jeg vil beskrive den ;-)
Slet