En anden form for frikadeller er de her lækre bagte tunboller. De er nemme og man kan tilsætte alle sine yndlings ingredienser! Jeg har tilsat rødpeber, persille, hakket spinat, chili og ellers tun, æg, citronsaft og fuldkornshvedemel. Der blev lavet en kæmpe portion, hvor bollerne blev frosset ned i små portionsposer, som bare er mega nemme at tage op og varme i ovnen eller mikro'en. Jeg valgte at bage tunbollerne for at spare lidt på fedtet ift. når de steges - sikkert ikke den store forskel, men synes også det sviner mindre :) De blev formet i hånden og lagt i en bageplade hvorefter de blev bagt i ovnen. Tunbollerne blev serveret oven på lidt fuldkorns spaghetti hvor der til sidst blev drysset med parmesan og persille. En utrolig nem og meget smagfuld ret, som virkelig kan varieres med forskellige ingredienser. Næste gang skal der prøves med soltørrede tomater eller måske feta. I lørdags var vi en stor dansker flok på vinsmagning i Hunter Valley. En fantastisk smuk oplevelse, som i nederst i indlægget finder lidt stemningsbilleder fra!
Ingredienser (14-15 stk - ca. 5 cm. i diameter)
950 g. tun
1/2 Rødpeber
God håndfuld persille
1,5 cm. Chili
Lidt hakket frossen spinat
2 Æg
150 g. Fuldkornshvedemel
Citron saft fra ca. 1/4 citron
Salt og peber
Persille og parmesan til pynt
- Start med at rør tunen godt rundt i en skål, så der ikke er nogle klumper eller noget der hænger sammen
- Hak rød peber, chili og frossen spinat og bland det derefter i tunen sammen med de to æg og fuldkornshvedemelen
- Tilsæt citronsaft, salt og peber
- Tag en ske og form 5 cm. store tunboller
- Læg dem på en bageplade eller i en bradepande og bag dem i 20 min. ved 175 grader (varmluft)
- Drys med lidt persille og parmesan og spis.
Vinsmagning - Hunter Valley
- Christine
Læs mere »
Ej, hvor ser det lækkert ud og super dejlige billeder, det ser så dejligt ud down under. Plejer at lave tunbøffer, men de der tunfrikadeller vil jeg helt sikkert prøve, og med hakket spinat, ih hvor dejligt. Tak for en skøn opskrift og håber I begge får en dejlig uge.
SvarSletTusind tak :) tunbøffer lyder slet ikke dårligt, det må jeg prøve næste gang - tak for tippet :) Ha en dejlig ude!!
SletJeg har endnu ikke stødt på en af jeres opskrifter, som jeg ikke vil lave! Det ser så lækkert ud :)
SvarSletHehe, hvor er det dejligt at høre Natascha :)
SletMums hvor ser de lækre ud :)
SvarSletMange tak :)
SletGOSH en lækker bolle :) Gemalen min er ellevild med tun, så disse skal så absolut kreeres en af de nærmeste dage :)
SvarSletJa det må de helt sikkert skulle, det bedste er at man bare lige kan tilføje yndlings ingredienser og efter hvad man nu har i køleskabet :) Glæder mig til at se din version ;)!
Slet