torsdag den 5. april 2012

PASTA MED TOMATSAUCE OG TIGER REJER

I lørdags skulle jeg (Laura) spise alene. Når man er vant til at lave mad til to personer, synes jeg altid, at jeg vil lave noget nemt, når jeg er alene, fordi jeg ikke orker det store. Jeg havde været på arbejde om dagen, hvor chefen, Lars, var så sød at give mig lidt mad med hjem, fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle lave.  Det blev til pasta med tomatsauce og tigerrejer. Tomatsaucen og tigerrejerne blev sponsoreret af skovmøllen :-). I tomatsaucen var der bl.a kapers, som jeg elsker - kan sidde og spise dem uden noget andet! Tigerrejerne vendte jeg på panden i lidt hvidløg og hakket persille. Tigerrejerne og tomatsaucen blev serveret med fuldkornspasta. En lækker ret, som ikke tager mere en 15 min at lave!

Læs mere »

onsdag den 4. april 2012

KYLLINGE BURRITOS MED GUACAMOLE

Påskeferien er startet og det er desværre ikke alle der har ferie. Christine er jo i praktik og har først fri når helligdagene starter. Det er derfor ikke blevet til helt "ferie-mad" endnu. Med ferie-mad mener vi måltider hvor man næsten har uendeligt med tid til at forberede aftensmaden. Vi elsker at lave mad og ser dage hvor man virkelig kan kredse om et måltid som nogle gode og inspirerende dage. Nå... men det var jo ikke en af de dage, og vi ville derfor helst kaste os over noget nemt. Vi tog derfor lidt kyllinge kød op fra fryseren og fandt på at lave denne her nemme men også nye opskrift. Kyllingen rev vi fra hinanden og derefter blandede vi den med tomatsauce, canelli bønner, fajita krydderri, falafel krydderi og salt og peber. I burritoerne kom, udover kyllinge blandingen, salat, cherry tomater, agurk, forårsløg, revet ost og guacamole. Normalt er ris også en ingrediens i burritos, men dem undlod vi.
Læs mere »

tirsdag den 3. april 2012

HJEMMELAVET GUACAMOLE

Guacamole er en lækker dip, der indeholder en af vores yndlings ingredienser, avocado! I vores verden kan guacemole næsten bruges til alt - i en lækker sandwich, til snacks, som tilbehør til kartofler, fisk, osv. Der er simpelthen ingen grænser. Denne her guacamole er lavet lidt grov, hvor der udover avocado er tilsat rødløg, hvidløg, citronsaft, salt og peber. Somme tider kommer der også tomater eller peberfrugt i for at give den lidt mere fyld. Vi brugte den i madpandekager.

Læs mere »

GRÆSK YOGHURT MED HONNING RISTET MUSLI OG SIRUP

 
Efter en lækker brunch på Kählers spisesalon i weekenden (der kommer selvfølgelig lidt stemningsbilleder på bloggen på et tidspunkt), havde vi vildt meget lyst til yoghurt med müsli og sirup. Normalt spiser vi hjemmelavet müsli til morgenmad, men vi havde lyst til en lidt mere crunchy en, så vi ristede det på panden i stedet for. Ingredienserne er de samme som vi normalt kommer i vores müsli; solsikkekerner, havregryn, boghvedegryn, kokos, hørfrø og ristede hasselnødderne - det hele blev vendt rundt i honning, hvor man selv kan tilsætte alt efter hvor crunchy man ønsker den. Da vi lige har lavet kumquat sirup, var det selvfølgelig denne der skulle over müslien til sidst. Det hele smagte virkelig lækkert og vi glæder os allerede til at vi skal have det igen i morgen tidlig :-)

Læs mere »

mandag den 2. april 2012

MAZARINKAGE MED CHOKOLADE GANACHE

Når vi skal hjem til vores forældre at spise, tilbyder vi ofte at tage lidt lækkert med til kaffen. Vi elsker at eksperimenterer med nye kager, så det er en god undskyldning til at få lov til at gøre det ;-) Denne gang skulle det selvfølgelig også være noget nyt, som vi ikke havde prøvet at lave før. Det blev til en super svampet mazarinkage med chokolade ganache. Som et lille alternativ til al den smør der ofte skal i kager, erstattede vi en del af denne med æblemos. Vi (og familien) kunne faktisk ikke smage  forskel, udover at den måske var mindre "tung" at spise, hvilket jo kun er positivt. Vi er ikke imod at spise ordentlig kage (og gør det også), når den laves, men vi finder alligevel sommetider på alternativer, så det ikke bliver helt så fedt :-) På toppen kom vi hakkede pistacienødder. Til kagen prøvede vi også de syltede kumquats, og det var faktisk slet ikke så dårligt. Kagen blev lige som vi ville have den, svampet og fugtig - på ingen måde tør. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at denne kage bliver lavet, da den udover at være lækker også var meget nem at lave! Perfekt som dessert og til en lækker kop kaffe :-)
Læs mere »

søndag den 1. april 2012

SYLTEDE KUMQUATS OG KUMQUAT SIRUP

I forrige uge var vi på torvet, på ingerslev boulevard, for at lede efter et nyt frugt-træ. For 2 år siden, lige da vi flyttede ind i lejligheden, fik vi et meget flot orange-frugt-træ af vores veninde. I 2 år pyntede det i vores stue og det blev ved med at blomstre. Desværre kom Laura til at drukne det for en måneds tid siden - på en eller anden måde havde det fået for meget vand og det døde. Vi måtte derfor på jagt efter et nyt. Vi endte med at købe et kumquat træ til 125 kr, super billigt og så var det rigtig fint med en masser frugter på træet. De små fine kumquat-frugter kan spises, og vi ville prøve at lave noget med dem. Det blev til syltede kumquats og en kumquat sirup. Kumquats kan fx kommes på morgenmad, både syltede eller helt friske og derudover kan de også bruges i salater eller kager. Siruppen havde vi tænkt at bruge til morgenmad, smoothies eller kager :-)

Læs mere »

lørdag den 31. marts 2012

LÆKRE WRAPS

Vi havde lidt forskellige rester tilbage i køleskabet, som skulle bruges - bl.a serrano skinke og laks. Vi besluttede os for at lave nogle wraps, som vi er stor fan af! Da vi var ude og handle faldt vi over nogle fuldkornspandekager, som straks røg ned i kurven. Hjemmelavede pandekager smager godt, men hvis man ikke har god tid, kan man også sagtens finde nogle gode i supermarkedet. I pandekagerne kom vi cream cheese og spinatblade. Derudover puttede vi røget laks i den ene og serrano skinke i den anden. Det var det eneste vi fik til aftensmad, og det var super lækkert og let. :-) Som fyld kan man bruge mange forskellige ting, så det er bare med at vælge sit eget favorit fyld! Wraps'ne ville sagtens kunne fungerer som en snack eller forret. Vi lavede faktisk den med laks til forret nytårsaften. Til frokost ville de også være lækre!

Læs mere »

fredag den 30. marts 2012

PÅSKEÆG MED MARCIPAN OG HJEMMELAVET NOUGAT

Endnu et påskeæg vi kastede os ud i i weekenden, var de her lækkerier bestående af marcipan, hjemmelavet nougat og lidt karamel. Inspirationen kom fra milky-way bar's. Fyldet var så godt at vi ville prøve det i et påskeæg og mums hvor er det lækkert. "Nougaten" tager mere end en dag at lave, da den skal stå i køleskabet natten over. Den består af smeltet chokolade, glykose og sukker. Det hele skulle varmes op, hvilket gør massen meget sej. Da massen var godt fast (dagen efter) blev den overtrukket med karamel lavet af kondenceret mælk. Chokoladen og karamellen blev skåret i passende små stykker, svøbt i marcipan og overtrukket med chokolade. De blev pyntet med chokolade striber og hakkede pistacinødder. Påskeæggene er perfekte med en god kop kaffe i de hyggelige påskedage :-) Hvis man har ekstra god tid er der endnu en type hjemmelavede påskeæg her!
Læs mere »

torsdag den 29. marts 2012

SUNDE DADELKUGLER

Da vi stadig boede hjemme, lavede vores mor disse dadelkugler engang imellem. Første gang hun lavede dem, turde vi næsten ikke at smage, fordi vi synes, at det lød som en meget underlig blanding af ingredienser. Vi tog helt fejl! Når man har spist den første, bliver man total afhængig og kan næsten ikke stoppe med at spise dem.  De et super godt alternativ til alt det usunde man i stedet kunne putte i munden. Opbevar dem i køleskabet, der holder de sig bedst. Der findes forskellige varianter af kuglerne, men vi har valgt at lave de samme, som vores mor lavede :-). Opskriften består af dadler - selvfølgelig, cashewnødder, citron, vaniljepulver, kanel og kokosolie. Udover at de smager godt, er de også fantastisk nemme at lave - så det er bare med at komme igang! ;-) De ville iøvrigt også være et godt alternativ til konfekt, evt. dyppet i chokolade. Vi valgte at rulle dem i en blanding af kokosmel og blendede ristede hasselnødder.

Læs mere »

onsdag den 28. marts 2012

FALAFEL MED TZATZIKI

Da Laura var i Bazar Vest i weekenden, købte hun det lækreste friske persille, iøvrigt så billigt! Der var en kæmpe portion, og vi besluttede os for, at prøve at lave falafel - noget vi aldrig har prøvet før. Eller det passer faktisk ikke - Christine har prøvet at lave det engang inden bloggen fandtes, det blev ikke til de bedste kugler, det gik faktisk rigtig dårligt. Så det var lidt et sats at prøve igen. Men... heldigvis blev det en succes! De små lækre falafel kugler blev serveret med hjemmelavet brød og tzatziki, super god kombination! I kuglerne kom der udover persille selvfølgelig kikærter, falafel-krydderi, citronsaft og bagepulver. Falafel kuglerne ville også egne sig godt i en salat, i en pastaret, eller i en sandwich.

Læs mere »
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...