tirsdag den 18. oktober 2011

MÜSLI

Morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, og med denne her müsli som start, er man ikke helt galt på den. Alt efter hvad jeg har lyst til putter jeg den oven på yoghurt eller også hælder jeg lidt mælk over. Jeg plejer at toppe med rosiner. Hvis man rigtig vil forkæle sig selv kan man også hælde sirup over.

- Laura

Ingredienser:
700 gram havregryn (jeg plejer at tage halv/halv af fin- eller grovhvalsede)
150 gram solsikkekerner
80 gram kokos
80 gram hørfrø
200 gram havreklid
75 gram hele boghvedegryn
200 gram hakkede nødder

Jeg starter med at blande alle de overstående ingredienser godt sammen i en dyb bredepande. Derefter blander jeg 1 dl olie og 1 dl honning i en skål for sig. Når det er blandet godt hælder jeg det over de tørre ingredienser og "ælter" det hele godt sammen, så det hele bliver lidt fedtet.

Müslien bages i ovnen (varmluftsovn) ved 165 grader i 15-20 min eller indtil den er gylden på toppen.


Læs mere »

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...