Vi elsker scones, og at der er to forskellige slags chokolade i de her, gør dem bestemt ikke dårligere! De er perfekt som en lækker snack om eftermiddagen til en kop te, eller hvis man virkelig skal forkæle sig selv, til morgenmad med smør! Opskriften kommer fra samme blad, som
mini calzonerne - nemlig det nyeste bolig liv. Hvis man har lyst til en hurtig og lækker snack, er det ikke disse scones man skal kaste sig ud i, de skal nemlig laves over to dage, da de minimum skal hæve i 10 timer. Udover hævningen er de meget nemme og hurtige at lave og de ender virkelig med, at blive helt fantastiske! Scones'ne er lidt sundere end normale, da der skal en bestemt form for fuldkornsmel i - nemlig kamut-fuldkornsmel (også kaldet kæmpedurum). Vi har aldrig prøvet at bage med kamut-fuldkornsmel før, men vi har læst os til, at brød bagt med kamut-mel skulle blive meget velsmagende, saftige og flotte gyldne. Derudover indeholder det 100 % fuldkorn og har en lidt nøddeagtig smag. Vi er helt sikre på, at det var kamut-melen, der gjorde vores scones så gode, så det er bestemt ikke sidste gang vi bager med det :-)
- Christine og Laura
Læs mere »