Vi har siden vi sidst fik quinoa haft lyst til at prøve det igen! Det blev med disse sjove quinoa kager, der faktisk er forholdsvis enkle at lave. Den kogte quinoa blev blandet med lidt creme fraise, chili, gulerødder, paprika, oregano, hvidløg og frisk hakket basilikum. Kagerne er nemme at forme og skulle steges på panden, til de var gylden brune på begge sider. De var lækre og gode som tilbehør til en lækker kødret. Vi serverede dem som hovedret sammen med en lækker aubergine dip. Der var lavet af blendet aubergine kød, blandet med rødløg og lidt philadelphia. En dip der sagtens kan bruges til hvad som helst :-)
- Laura og Christine
Ingredienser, aubergine dip:
1 stor aubergine
1/2 rødløg
2 spsk. philadelphia ost
Start med enten at koge eller gril aubergine så kødet bliver blødt. Tag det fra skrællen og blend det med de øvrige ingredienser til du har en fast masse. Smag til med salt og peber.
Ingredienser, quinoa kager:
2 1/2 dl. quinoa koges efter anvisning på pakken
1/3 chili, hakket
2 gulerødder
1 stort fed hviløg
1 tsk. paprika
1 tsk. oregano
2 spsk. creme fraise
Frisk hakket basilikum
Kog quinoaen og bland den derefter med creme fraise, hakket chili og den hakkede basilikum. Riv gulerødderne og tænd derefter en pande og kom lidt olie på. Put hvidløget på panden og lad det blive gyldent. Tilsæt derefter paprika, oregano og den revne gulerod og svits det 2-3 min. på panden. Bland derefter gulerod's blandingen med quinoaen. Tag passende størrelser af quinoa-massen og tryk dem flade på panden. Steg dem til de er færdige og server med aubergine dip :-)
- Laura og Christine
Læs mere »
Nøj det ser lækkert ud! Det tror jeg at jeg vil servere for mine veninder på mandag :)
SvarSlet/ www.fit4livin.wordpress.com
Hej Danica! Det var også super lækkert. En aubergine gav ikke vildt meget dip, så hvis du vil være sikker på at der er nok, ville jeg købe 2 :-)
SletHvor ser kagerne dejlige ud...! De må prøves
SvarSletDe smager også bare super godt! :-)
SletSikke noget dejligt mad i laver piger:)
SvarSletDe her skal helt sikkert prøves sammen med en god salat, så kan det blive ugens vegetariske indslag.
Hej MissMuffin!
SletTusind tak - det er vi meget glade for at høre. De bliver helt sikkert et hit, også sammen med en salat! Vi vil kigge lidt nærmere på dine fine opskrifter :-)
Jeg prøvede at lave dem her til aften, men jeg kunne overhovedet ikke få dem til at bliver til kager, fordi de smuldrede uanset hvad jeg gjorde. Jeg prøvede at putte mere creme fraiche i den sidste halvdel af portionen, og tænkte det ville skabe noget mere klister, men det fungerede ikke. Er det creme fraichen der gør det, eller er det stegningen, der nærmest skal være friture eller hvordan får man dem til at binde sammen så det bliver kager/bøffer?
SvarSletDet lyder meget mystisk, som man kan se på billederne havde vi slet ikke det problem. Stegningen skal ikke være friture, men det kan være det vil være nemmere at lave dem i ovnen - bage dem i 10 min og vende dem og evt. give dem 10 min igen (man kan pensle med lidt olie, så de stadig bliver lidt sprøde). Ellers er det muligt at det vil hjælpe med et æg, det kan nok også binde det mere sammen :-)!
Slet