Vi har som noget nyt lavet en ny kategori, der hedder madklub, så kan i se hvad vi finder på til lidt "større" selskaber end bare 2 stk. :-)
- Laura og Christine
Ingredienser til 5 pers.
Kødboller:
450 g. hakket kalve- og svinekød
500 g. ricotta
700 g. spinat
1 tsk. muskatnød
1-2 spsk. hvedemel
Salt og Peber
Lad spinaten tø op og sørg for at pres alt vandet ud af det, så det tilsidst bliver muligt at hakke helt fint, uden det smutter rundt i vand på skærebrættet. Bland den hakkede spinat med ricotta osten, muskatnød, salt, peber og hvedemelen. Form til den ønskede størrelse og steg dem på panden i 5-7 min. Herefter puttes de i gryden med den færdige tomatsauce, hvor de gerne må ligge og koge lidt.
Tomatsauce:
1 squash
1/2 aubergine
1 dåse flåede tomater
2 små dåser tomatpuré
4 laurbærblade
2 spsk knust chili/hvidløg puré
2 dl vand
1 dl græsk yoghurt
Salt og Peber
Skær squash og aubergine i tern. Kom det i en gryde og lad det stege et par minutter. Tilsæt de flåede tomater, vand, laurbærblade og tomatpuréen og bring saucen i kog. Kom den græske yoghurt i og knust chili/hvidløg. Lad det hele simre i 5 min. Smag til med salt og peber
Kom de færdigstegte boller i saucen og rør meget forsigtigt rundt.
Kog risen som anvist på pakken og servér til.
- Laura og Christine Læs mere »
Ingen kommentarer:
Send en kommentar