mandag den 20. februar 2012

DUMPLINGS

Dumplings, hmm.... hvad er dumplings?? sådan havde jeg det lidt da jeg så navnet for første gang. Det lyder nuttet, og faktisk er de små poser man får lavet ud af dej også ret nuttede :-). Inde i posen kan man putte en masse lækre ting fx kød, kylling eller fisk. Jeg valgte at lave en blanding af hakket svinekød, porrer og snack peber. Dejen lavede jeg selv, og det var virkelig simpelt. Til dumplings'ne serverede jeg kun sød chilisauce, men man ville også sagtens kunne servere dem til suppe, ris eller pasta. En rigtig lækker og let ret at lave. Kan nemt bruges som en forret.

- Laura
Ingredienser til dumpling dej (ca. 9 mellem store):
1 æg
1 tsk salt
1/2 cup mælk
1 spsk olie
2 cup mel

Først hældes olie og mælk i en gryde. Bring de to ting i kog, og sørg for at røre i blandingen en gang i mellem. Tag gryden af den varme plade og tilsæt 1/2 cup mel. Rør mel ud i blandingen indtil den er homogen. Sæt den til side og lad den køle ned til stuetemperatur.
Slå ægget ud i gryden og bland det hele godt. Bland resten af melen i, men tag lidt ad gangen, og sørg for at røre det godt ud, inden nyt tilsættes. Når det bliver for hård at røre i, æltes den i stedet. Efter alt mel er æltet godt ind, pakkes den ind i vita wrap. Lad den hvile på køkkenbordet i ca. 20 min - her kan man begynde på fyldet i mens.
Når de 20 min. er gået, skal der laves små tynde pandekager af dejen. Start med at tage et lille stykke dej, læg det på et mel drysset bord (eller skærebræt) og pres det fladt med fingrene. Prøv at få pandekagerne så tynde som muligt.

Ingredienser til dumpling fyld:
200 gram hakket svinekød
1/2 porre
1 snack peber
salt, peber og paprika

Skær peber og porre ud i mindre stykker og bland det med farsen. Tilsæt krydderierne og sørg for at det hele er blandet rigtig godt sammen. Stil farsen på køl, mens dumpling dejen rulles ud.
På de små pandekager lægges fyldet i midten, der skal ikke være for meget. Brug vand til at lukke dumplings'ne med.
Når alle er lavet, er det tid til at stege dem. Hæld olie i en dyp pande og varm det godt op. Tilsæt dumlings'ne og vend dem rund, så de bliver sprøde og brune på alle siderne. Da det afhænger af hvor tyndt man får lavet dejen, og hvor meget fyld man kommer i, er det svært at sige hvor lang tid de skal have. Hvis de ser færdige ud, så prøv at tage en af og skær dem over.
  
Når de er færdige lægges de på et stykke køkkenrulle, for at dryppe af. Server med sød chilisauce

- Laura
Læs mere »

2 kommentarer:

  1. Uhmm, ELSKER dumplings :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birthe
      Det er bestemt heller ikke sidste gang jeg laver dem ;-) - MUMS de var gode, og nemme at lave!
      Hilsen Laura

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...