torsdag den 2. februar 2012

QUINOA MED FIGNER, MOZZARELLA OG SERANOSKINKE

Denne salat stammer fra det elskede Spis Bedre blad. Dog er de friske figner erstattet med tørrede - vi ved ikke hvorfor men de var ikke nemme at anskaffe sig. En nem salat, der kun tager den tid at lave som quinoaen skal koge. Sammen med quinoaen blandede vi de tørrede figner, mozerella, seranoskinke, cherry tomater og hakket frisk spinat. En frisk og mættende ret. Til salaten serverede vi en skåret rugbolle. Selvom quinoa ikke er en kornsort, vil man helt sikkert også kunne bruge enten bulgur eller couscous i denne salat - det gode ved quinoa er, at det har et højt protein indhold. Det er vigtigt at skylle quinoaen godt før brug, da de har et højt indhold af saponiner, som godt kan gøre quinoaen bitter. Udover i salater, kan quinoa også sagtens anvendes i bagværk eller grød. 

- Laura og Christine

Ingredienser til 2 pers.

2 dl. quinoa - koges efter anvisning på pakken
250 g. cherry tomater
1 pk. mozzarella
8-10 stk. tørrede figner
8 stk. serano skinke
Hakket frisk spinat
Drys med salt og lidt olie

Skær cherry tomaterne i halve, hak mozerellaen og den friske spinat. Skær fignerne i stykker og bland alle ingredienserne sammen til en lækker salat.

Anret salaten på en tallerken. Evt med lidt brød til

- Laura og Christine
Læs mere »

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...