tirsdag den 17. juli 2012

OREO BITES MED PEANUTS OG LAKRIDS

Jeg kan rigtig godt lide at eksperimenterer! Det gør det lidt ekstra sjovt, at man ikke rigtig ved om det ender med at smage godt eller skidt. Jeg bruger altid ingredienser jeg elsker og derfor er det sjældent at det ender med noget, som jeg ikke lide :-) Heh. Disse små bidder indeholder oreo og cream cheese - derudover er der også kommet lidt lakridssirup i og peanuts! Omkring herlighederne har jeg penslet et lag mørk chokolade. Massen med oreo kan godt være lidt blød i det, så jeg tænkte at hvis man kom noget hårdt omkring, ville de være nemmere at spise. Inden chokoladen tørrede helt dryssede jeg med lidt hakkede peanuts og derudover kom der også en anelse lakridspulver på toppen. Jeg synes selv de blev vellykkede og fungerer godt som en lille snack til en kop kaffe - eller hvis man bare har lyst til lidt sødt ;-)

Ingredienser (giver ca. 20 små):
120 gram cream cheese
145 gram oreos (svarer til en stor pakke)
10 gram peanuts
1-2 tsk lakridssirup (alt efter hvor meget lakridssmag man vil have)
100-150 gram mørk chokolade til overtræk

Pynt: Hakkede peanuts og lakridspulver
  1. Blend oreos og peanuts så tyndt det kunne blive
  2. Bland cream cheese i og mix det hele godt sammen
  3. Hæld lakridssirup i og rør rundt igen
  4. Kom massen i en lille form med bagepapir, min var ca. 15 cm x 15 cm - stil formen i fryseren i ca. 1 time
  5. Når der er ca. 10 min tilbage kan chokoladen smeltes
  6. Tag den stivnede masse op af formen og skær den ud i ønskede bidder
  7. Kom chokolade på de små bidder - jeg brugte en madlavningspensel til at fordele det nogenlunde jævnt og så brugte jeg to tandstikker til at holde oreo-bidden (hedder det det??) imens
  8. Husk at kom det ønskede pynt på inden chokoladen er helt stivnet!





Husk at I kan følge os på bloglovin' :-)!


- Laura
Læs mere »

8 kommentarer:

  1. De lyder lækre i mine øre, og så ser de heller ikke værst ud (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, jeg synes de smagte rigtig lækkert! :) men jeg elsker også alt med oreos!

      Slet
  2. Wow det er da nogle ret så indbydende "Cakepops" du har kreeret, selv er jeg ikke blevet helt overbevist om at lave mad med lakrids i endnu (men det kommer nok på et tidspunkt) men jeg kan godt forestille mig at det spiller virkelig godt sammen med oreos og penauts.

    - Mange hilsner fra Den Sultne Studerende

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, du behøver ikke at komme lakrids i disse - de er også super lækre uden ;)!

      Slet
  3. Lige noget for mig, hvor ser de lækre ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du kan lide Oreos, er de hvert fald en sikker vinder! :)

      Slet
  4. Det ser bare toplækkert ud, dem MÅ jeg bare prøve. Er vild med oreos og ligeså lakrids. Nogle gode forslag til, hvor man kan få fat i lakridspulver og sirup? Vil gerne lave dem så hurtigt som muligt, så det kan være I kender en fysisk butik, hvor man kan finde det.

    Er først lige faldet over Jeres blog og glæder mig topmeget til at gå på opdagelse, det ser lækkert ud altsammen!!

    Hilsen Michele

    SvarSlet
    Svar
    1. De var utrolig lækre ;)! Jamen både sirup og pulver er købt i salling, men kan vist også fås i magasin eller en helsekostbutik. Ved ikke om du bor i Århus, men helsekosten i jægergårdsgade har hvert fald pulver :) Håber det kan hjælpe! Vi er glade for du har fundet vejen forbi vores blog!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...