lørdag den 10. marts 2012

FULDKORNSBRØD BAGT I HÆVEKURV

Den opskrift vi brugte den anden dag, da vi lavede morgen boller, var simpelthen så nem at vi allerede dagen efter havde lyst til at bage igen. Vi ville gerne lave det brødet lidt grovere end bollerne, da vi ville bruge brødet som sandwich brød - og derfor ikke ville tage skade af, at være lidt grovere. Til dette brød brugte vi igen de nye meltyper, som Amo har sendt til os. Udover Vinjett Hvedemel og Amo Vinjett Fuldkornsmel kom der også Evolo fuldkornsmel i brødet. Vi synes at brødene, som er bagt i hævekurv er så fine, med deres stribede overflade, at vi ville prøve at bruge den hævekurv vi har lånt af vores mor. Man skal huske når man bruger en hævekurv er, at komme rigeligt med mel i kurven, så man sikrer sig at dejen ikke hænger fast - træls at ødelægge den finde overflade. Derudover skal man også huske at man ikke må vaske dem, så det overskydende mel efter bagningen skal børstes væk. Brødet blev meget lækkert og fik en rigtig sprød overflade - igen havde vi puttet en dyb bredepande med vand i ovnen, for netop at give brødet en sprød overflade.

På Amo's hjemmeside, kan i læse meget mere om de forskellige mel typer.

Ingredienser til fuldkornsbrød (1. stk)
25 gram gær
1 spsk honning
5 dl vand
1 dl mælk
2 tsk groft salt
3 dl Vinjett fuldkornsmel
1 1/2 dl Evolo fuldkornsmel af rug
9 dl Vinjett hvedemel

Start med at opløs gæren i mælk og vand. Når gæren er opløst kommes honningen i. Tilsæt fuldkornsmelet sammen med salt og rør det hele godt sammen. Til slut tilsættes hvedemel, sørg for at alt mel bliver rørt ind i dejen (det er ikke nødvendigt at ælte den).
Drys en hævekurv med mel, så der er mel op ad hele siden - hellere for meget end for lidt, det er ærgeligt hvis dejen hænger fast i kurven og man derfor får ødelagt det fine mønster (som jo er grunden til, at man bruger en hævekurv). Hæld dejen op i hævekurven og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1-2 timer ved stuetemperatur.
Når brødet har hævet til dobbeltstørrelse, vendes den over på en bredepande med bagepapir. Bag den i ovnen ved ca. 220 grader i 20-30 min. Sæt en bredepande ind med vand i bunden af ovnen, så får brødet en sprød og lækker overflade.

- Laura og Christine
Læs mere »

4 kommentarer:

  1. Hejsa. Rigtig flot og meget indbydende blog i har jer. :)
    Lige et spørgsmål, hvad måler jeres hævekurv i diameter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Kathrine! Mange tak for de søde ord! Hævekurven måler 23 i diameter ;-)

      Slet
  2. Kan man lade det have i en form i stedet så det bliver firkantet brød?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg helt sikker på at man kan! Jeg ville nok kun fylde den halvt op, da brødet hæver rimelig meget - og det er så træls når der er dej udover det hele :)!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...