En omelet er simpel, men stadig super lækker. Det er noget man kan spise når som helst på dagen - til morgenmad, frokost eller aftensmad. Dette er en fransk omelet, som er lidt cremet indeni, modsætning til den klassiske amerikanske - som er lidt mere gennemstegt. Begge smager godt, så det er bare at vælge og lave den, man synes er bedst! Jeg synes det er svært at lave en omelet, som er fint vendt, derfor prøvede jeg en ny metode på denne omelet. Der er taget billede af hvert step, så det er nemt at følge med, hvis andre synes, ligesom mig, at det har været svært at få en omelet, som dem man ser i blade. Man kan putte alle mulige lækre ingredienser i omeletten. Jeg har valgt at lave denne her meget med bare cherry tomater, lidt revet gouda og frisk basilikum - den blev serveret med hjemmebagt brød.
Ingredienser til én omelet:
2 æg
Lidt hakket frisk basilikum
Salt og peber
5 cherrytomater
Lidt revet gouda
Pisk de to æg rigtig godt sammen for sig selv i en skål. Bland derefter hakket basilikum i sammen med salt og peber. Tænd en non-stick pande på medium varme og smelt lidt smør på den. Hæld æggemassen på panden og tag en gaffel eller ske. Med gaflen (eller skeen) skal der nu røres godt rundt i massen på panden - blev ved indtil det er lidt "tyndere" end scramble eggs og meget finere. Spred massen ud og på panden og lad den sætte sig i et par minutter. Kom tomater og revet ost på halvdelen af omeletten.
Da omeletten skulle foldes over, holdte jeg panden skråt nedad - med gaflen lagde jeg forsigtigt den øverste del over den nederste. Når panden holdes skråt, kommer det lidt mere af sig selv, at omeletten foldes flot :-) Skub forsigtigt omeletten fra panden over på en tallerken. Servér evt. med et par skiver af et godt brød.
- Laura
Læs mere »
Ingen kommentarer:
Send en kommentar