tirsdag den 22. maj 2012

KYLLINGEBURGER MED WASABIMAYONNAISE

Det nye Mad! kom forleden dag med posten. Med det samme vi læste igennem det, fangede denne opskrift os. Vi elsker burgere, bare der nærmest er en burgerbolle er vi forelsket. Burgeren her indeholder dog lidt mere end en burgerbolle. Den er lavet med kylling, ikke kyllingebøffer, men ud af kyllingebrysfileter - så det gør den lidt anderledes end en normal burger, som ofte indeholder en eller anden form for bøf. Ud over kyllingbryst kom der også avocado, tomater, salat og radiser i. Man kan selvfølgelig vælge at lægge en skive ost i også, men det sprang vi over her. Burgerbollerne er hjemmelavede, som dem vi plejer at lave. Det er en opskrift fra Meyer, og vi synes at det bliver de bedste boller man overhovedet kan få! I bollerne er der smurt med en wasabimayonnaise, som faktisk bare indeholder lidt Hellmanns mayo, lime, salt og så wasabipasta. Burgerne blev mega gode og vi anbefaler klart alle andre burger-elskere at lave disse, mums :)

Ingredienser til burger (til 3 pers.):
2 mellemstore kyllingebrystfileter (vi havde marineret dem som ved denne opskrift)
1 bundt radiser
1 avokado
Lidt salat
2 tomater

Burgerboller, som blev lavet ud fra denne opskrift
  1. Steg kyllingen på panden i ca. 8 min på hver side.
  2. Skær radiser, tomater, salat og avokado i skiver
Ingredienser til wasabimayo:
3 spsk hellmanns mayo
1 tsk limesaft
2 1/2 tsk wasabipasta
  1. Bland alle ingredienser sammen i en skål og smag til med salt og evt wasabipasta.
  2. Skær burgerbollerne over og smør lidt wasabimayo på hver side - byg burgeren op med radiser, avokado, salat, kylling og tomat

Hav en rigtig dejlig dag i det gode vejr! :)
- Christine og Laura
Læs mere »

12 kommentarer:

  1. God opskrift! Det her har jeg ofte fået (dog med anden dressing) over hos en veninde, når vi er kommet hjem fra træning. Det er nemt, hurtigt og superlækkert :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtig nemt! Vi synes at dressingen var helt vildt god, så den burde du prøve til ;)

      Slet
  2. Lækker opskrift! Ser ud om noget der er lige for mig ;-)

    www.johanneblog.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vi helt sikre på at det er :) :)

      Slet
  3. mmh hvor ser den bare god ud!

    SvarSlet
  4. Det ser så lækkert ud, søde piger! :)
    Jeg vil også lave mere mad med min tvillingebror!

    kh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anne! Det er bare hyggeligere at lave mad med andre :) :)

      Slet
  5. A healthy hamburger :)
    Congrats!
    xxxFiC.

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes - an easy, healthy and so delicious hamburger ;)!

      Slet
  6. Super lækkert, ej så skal der suses i den nærmeste 7 eleven efter det nye magasin, tak for påmindelsen. Ha en super god aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var også meget lækker! Ja, det er altid et hit når der udkommer et nyt mad blad ;)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...