søndag den 20. maj 2012

FØDSELSDAGSBRØD

I torsdag havde min kæreste fødselsdag. Den faldt tilfældigvis sammen med Kristi Himmelfartsdag, så vi havde begge fri hele dagen - det var rigtig rart. Jeg havde spurgt på forhånd om der var noget bestemt han kunne tænke sig til morgenmad. Med det samme svarede han, at han godt kunne tænke sig, at jeg lavede et franskbrød hans mor plejede at lave, da han boede hjemme (hans yndlingsbrød). Jeg fik fat i opskriften og han blev heldigvis godt tilfreds med det. Smagen var der, men er sikker på, at det hans mor plejer at lave har en flottere form end det jeg fik lavet - jeg synes mit blev lidt fladt i det :) he he.  Den form jeg brugte var ikke særlig stor og jeg lavede derfor et par boller ved siden af også. Der er ikke tilsat noget fuldkornsmel til opskriften, så brødene blev helt hvide - ligesom rigtige fødselsdagboller skal være. Med smør smagte bollerne virkelig godt, og med et stykke pålægschokolade ovenpå smagte de endnu bedre! Dagen startede med en lækker morgenmad, hvor der selvfølgelig var nybagt brød! Derudover lavede jeg også blødkogte æg og så var der en masse forskelligt pålæg. Aftenen blev tilbragt oppe hos min kærestes mor (faren var desværre i Thailand) sammen med min kærestes bror og hans kæreste. Desserten havde jeg også medbragt, og den kommer på bloggen en anden dag ;)

Ingredienser (1 lille franskbrød + 4 flutes (kan laves som et stort franskbrød eller boller)):
25 gram gær
40 gram blødt smør
3 dl lunket vand (eller mælk)
500-600 gram hvedemel
1 tsk salt
1 tsk sukker
  1. Udrør gæren i vand og tilsæt de øvrige ingredienser. Mel æltes i lidt ad gangen
  2. Lad dejen hæve tildækket i 40 min
  3. Form dejen til boller, eller kom det i en smurt form (til franskbrød)
  4. Lad bollerne/franskbrødet efterhæve i 40 minutter.
  5. Pensel brødet. Hvis det er franskbrød bages det i ovnen i ca. 30 minutter, hvis det er boller skal de ca. have 20 min. Begge skal være ved 220 grader. Hvis de lyder hule når der bankes på bunden, er de færdige.
  6. Server straks med smør og pålægschokolade :)

Husk at I kan følge os både på bloglovin' og facebook :)
- Laura
Læs mere »

4 kommentarer:

  1. Fødselsdagsboller er bare noget af det bedste! Det er helt rigtigt at der ikke skal tilsættes noget groft mel ;-)!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har det på helt samme måde :) Rigtig god mandag
      / Laura

      Slet
  2. Franskbrødet ser rigtig godt ud :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...