onsdag den 9. maj 2012

RISTET RUGBRØD MED VARMRØGET LAKSETATAR

Vi kan rigtig godt lide fisk, specielt laks! Vi elsker alle former for laks; varmrøget laks, koldrøget laks, gravad laks, ovnbagt laks og så laksetatar! Laksetatar er noget der er undervurderet i vores øjne, for hold da op hvor smager det bare himmelsk! Vores laksetatar blev lavet med varmrøget laks, da vi ikke har en fiskehandler så tæt på, og derfor ikke kunne få det laks man normalt skal bruge. Laksen blandede vi med avocado, hytteost, sennep, lidt dild, citronsaft og salt og peber. Det hele blev lagt på et stykke hjemmebagt ristet rugbrød med noget feldsalat og på toppen blev der drysset med røget salt og lidt mere dild! Vi spiste det til aftensmad, men denne ret egner sig egentlig nok bedre som en forret eller en snack. Tataren ville også gøre det rigtig godt oven på en blinis :) Den er super nem at lave og så smager den helt vildt godt! Tataren ville være god i en salat med feldsalat eller fx rucola, en let sommerret, hvor man kunne lave lidt hjemmebagt brød til.

Ingredienser (til 3 stk. rugbrød):
125 gram varmrøget laks
1 avokado
1 tsk sennep
1 1/2 dl hytteost
Saft fra 1/2 citron
Salt og peber
3 stk hjemmebagt rugbrød
  1. Skær avokado og varmrøget laks i mindre stykker. Riv evt laksen hvis dette er nemmere. 
  2. Kom laks og avokado op i en skål sammen med de resterende ingredienser - bland det hele godt sammen.
  3. Rist rugbrødet, enten i ovnen eller på en brødrister. Vi har ikke en brødrister, så vi ristede dem i ovnen på grill, hvor de fik et par minutter på hver side.
  4. Kom lidt salat på rugbrødet og derefter laksetataren

Hvor bliver solen af?!
- Christine og Laura
Læs mere »

6 kommentarer:

  1. Mmm, hvor ser det lækkert ud med jeres flotte billeder! Jeg er vild med varmrøget laks - og laks med avocado er altid en vinder! (:
    Kh
    Luise

    http://sesamsesam.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Luise! Tak - Du har helt ret, laks og avokado er aldrig en dårlig kombi :)!

      Laura & Christine

      Slet
  2. Hej Piger. I har fået jer en savlende bloglæser mere! I har sgu styr på kødgryderne :)

    - Celine Jensen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Celine!
      Altid dejligt med en savlende bloglæser - vi er glade for at du vil læse med :)

      Laura & Christine

      Slet
  3. det ser rigtig rigtig lækkert ud og det lyder rigtig nemt, helt sikkert noget jeg godt kunne tænke mig at smage :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smagte også virkelig godt! En meget nem aftensmad, der ikke tog mere end 10 min at lave ;-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...