mandag den 29. oktober 2012

OLIVEN/RØD PEBER FOCCACIA

Til dette brød fik vi inspiration fra et af de mange hyggelige bagerier i Surry Hills her i Sydney. En dag til frokost vi fik nemlig et olivenbrød. Det var simpelthen så lækkert og væden fra olivene gjorde brødet ekstra lækkert der omkring. Vi prøvede os frem med en normal bolle-dejs opskrift, hvor vi bare tilsatte lidt mere mel end normalt - sådan at dejen blev fast. Dejen blev rullet ud til et langt stykke så olivene og de bagte røde peberfrugter kunne lægges i lag. Vi lavede det i en bradepande hvor der først kom et lag dej, derefter pressede vi olivene og peberfrugter ned i dette lag og lagde et lag dej til ovenpå - i alt blev det til 3 lag dej og til toppen havde vi også oliven og peberfrugt, som vi trykkene godt ned. Brødet egner sig rigtig godt til et tapasbord eller fx en god salat, som vi spiste det til.

Ingredienser (giver et stort brød):
40 gram gær
2 tsk sukker
salt
250 ml varmt vand
125 ml rugmel
250 ml fuldkornshvedemel
500 ml hvedemel + ekstra til æltning
250 g. stenfri oliven
150 g. bagte peberfrugter (vi købte dem på glas)
  1. Bland vand og gær og lad det stå ca 10 min indtil det begynder at boble
  2. Bland sukker, salt og mel i dejen
  3. Kom det ud på melet overflade og ælt dejen rigtig godt sammen indtil den er smidig. Hvis den bliver for klistret at arbejde med, tilsættes ekstra hvedemel
  4. Lad dejen hæve til dobbeltstørrelse i ca. 1 time
  5. Rul dejen ud til en lang rektangel
  6. Kom 1/3 del af dejen ned i en bredepande og læg oliven og peber på dette lag - tryk dem godt ned
  7. Fold 1/3 af dejen indover dette lag og kom igen oliven og peber
  8. Fold den sidste 1/3 over og kom de sidste oliven og peberfrugter på toppen - sørg igen for at de bliver trykket godt ned
  9. Bag det i ovnen ved 200 grader varmluft i 15-20 minutter (indtil det er gyldent på toppen)

- Laura og Christine

Follow Twin Food
Læs mere »

8 kommentarer:

  1. Det var da en super god idé! Ser virkelig lækkert ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig også lækkert! Smadder godt som snack brød :-)

      Slet
  2. Hvor ser det godt ud - tror også det ville gøre sig godt som modspil til en krydret suppe!

    - Anne

    SvarSlet
  3. Mums det ser lækkert ud! Det var en rigtig dejlig idé med de lækre oliven! Tak for opskriften og håber iI nyder det dernede :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var vildt lækkert! Du kan tro vi nyder det, men Laura skal desværre med flyet i aften, så det er bare gået alt alt for hurtigt.

      Slet
  4. Mums! Jeg ELSKER oliven, så jeg bliver nødt til at lave opskriften! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så må det være en opskrift lige for dig, Heidi :-)!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...