Da jeg forleden dag var ude og handle, var der blomkålshoveder på tilbud. Det er sjældent vi får blomkål herhjemme, så den røg med i kurven. Hele vejen hjem gik jeg og spekulerede på hvad jeg skulle lave med det. Jeg kom i tanke om at jeg havde fået fint blendet blomkål på Food Festival, hvor det smagte rigtig godt. Derfor blev mit blomkålshoved også blendet fint og derefter blandede jeg det med kogt æg, hytteost, løg, mandler og persille. Derudover lavede jeg også en lækker dressing af lime og honning, som gav salaten et frisk pust. Salaten blev super lækker og er virkelig nem at lave. Blomkålen skal slet ikke koges, men bare blendes råt. YES, i aften drager jeg på rejse. Skal med toget fra Aarhus Banegård kl 23 og så skal jeg flyve fra København i morgen tidlig - jeg skulle gerne lande i Sydney kl 19:10 lørdag (lokal tid). I kan tro jeg glæder mig til at give Christine den største krammer når hun henter mig i lufthavnen :-)!
Ingredienser (en stor skål):
1 blomkålshoved
50 gram mandler
1-2 æg
1 rødlåg
130 gram hytteost
lime
honning
friskt hakket persille
salt og peber
- Kog æg (lad vandet koge og kom ægget i, giv dem derefter ca 8 min i boblende vand)
- Blend blomkålsstykker i en blender til det er helt fint
- Hak rødløg, mandler, æg og persille
- Bland det i den blendede blomkål (gem evt lidt mandler og persille til toppen) sammen med hytteost
- Lav en dressing af 1 lime, salt og peber og 1-2 spsk honning
- Laura
Læs mere »
mmm mums!
SvarSletRigtig god rejse :-)
Tusind tak, Maria! :-)
SletHvor ser salaten god ud, det var da en rigtig god idé at blende blomkålen helt fint :)
SvarSletRigtig god tur!
Den var også rigtig lækker! Mange tak :-)
SletDet er lige en salat for mig - er helt ærgerlig over at jeg ikke har et blomkål liggende.
SvarSletDen kan jo varieres, men meget spændende med æg og hytteret.
Tak for den opskrift, og rigtig god rejse!
Mvh La Cucina Nada
Så må du ud og have dig et blomkålshoved ;-) Og ja den kan nemlig meget nemt varieres med hvad man nu har i køleskabet! Tusind tak, jeg er kommet godt herned nu :-)
SletMvh Laura