onsdag den 3. oktober 2012

RUGBOLLER

Opskriften på disse rugboller kommer fra Jakobsens, men jeg synes de er så gode, at I også skulle have den :-)! Der er lavet få ændringer i opskriften, da jeg synes der var for meget salt i og for lidt kerner - så nedenfor kan i se min udgave af bollerne. Egentlig hedder de mini rugbrød til madpakken, men min kæreste og jeg har brugt dem som morgenboller. Vi kan ikke rigtig undvære vores rugbrødsmad i madpakken. Bollerne er ikke helt ligeså 'hårde' som rugbrødsboller og passer derfor fint som morgenboller, som stadig mætter en masse. De kan selvfølgelig også sagtens bruges til madpakken. Bollerne er hurtige og lave og kræver ikke surdej eller nogen lang hæve-tid, hvilket kan være en fordel.

Ingredienser (giver ca. 8-10 stk. ):
25 gram gær
2 spsk salt
500 ml vand
3 spsk Jakobsens Fair Trade honning
3 spsk hørfrø
5 spsk solsikkefrø
400 gram rugmel
200 gram speltmel

Til toppen: Fx græskarkerner eller havreflager
  1. Opløs gær i vand
  2. Tilsæt hørfrø, solsikkekerne, salt og honning
  3. Kom rugmel og speltmel i massen og rør det hele godt sammen
  4. Lad dejen hæve i 1-2 timer
  5. Brug en ske til at læg dejen i klumper på en bredepande med bagepapir
  6. Form dem lidt med hånden, så de er nogenlunde runde
  7. Bag dem ved i 20-30 min ved 200 grader (bank dem under bunden og hvis de lyder hule, er de færdige)

- Laura
Follow Twin Food
Læs mere »

14 kommentarer:

  1. Lyder som en god opskrift - ud fra billederne er jeg i hvertfald helt solgt :) Tror de skal laves i den kommende fremtiden - tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, jeg synes det er en rigtig god opskrift! Lad mig endelig høre hvad du synes om dem :)

      Slet
  2. Det ligner nogle virkelig gode boller til madpakken - de må helt sikkert prøves! :-)!

    SvarSlet
  3. Hold nu op de boller ser lækre ud :) Den opskrift skal helt klart prøves af :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Emma! Jeg håber de falder i din smag :)

      Slet
  4. De ser virkelig gode ud - og dejligt det ikke tager en evighed, ligesom andre rugboller gør! Hvis man er en smule fanatisk, kan honningen så undværes? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har det på samme måde, de er meget hurtige at bikse sammen! Det tror jeg sagtens du kan, det er ikke noget jeg kan smage i bollerne, men den gør sikkert et eller andet ;-)!
      God weekend!

      Slet
  5. Super lækre boller! Er helt vild med jeres blog i det hele taget, den/I er bare så inspirerende!:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de fine ord - de varmer :) Dejligt at vi kan inspirere! :)

      Slet
  6. Mmm, de ser super gode ud :) Er vild med, at variere min frokost og de her kunne sagtens smutte i min madpakke!

    Bare lige en note til en kommentar :) Det med honningen er ret vigtig, da gær spiser sukker og hæver af det. Hvis man bruger meget gær og kort hævetid, skal gæret gerne have sukker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar på honningen, Louise :) Det var jeg slet ikke klar over!
      De er super gode til madpakken!

      Slet
  7. 2 spsk salt?? Det lyder da stadig som voldsomt meget. Jeg ville normalt putte 1-2 tsk i en portion af den størrelse. HVor meget stod der i originalopskriften? 8-/

    SvarSlet
  8. Nemlig!!! Har lavet de lækre boller og konstateret at de er alt for salte. 2 tsk i stedet for 2 spsk!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...