søndag den 15. april 2012

SOYA RISTEDE MANDLER


Vi elsker snacks, specielt til et lækkert glas vin eller en god øl. De her mandler er virkelig nemme at lave og et rigtig godt lidt sundere alternativ til diverse chips og peanuts der ellers nogle gange kommer på bordet. Vi fik dem for et par år siden serveret til en venindes fødselsdag og siden da er de blevet lavet til forskellige sammenkomster. Det eneste der er nødvendigt er en stor portion mandler og soyasauce. Mandlerne skal først brændes af på panden hvorefter soyaen hældes over. Udover soya kan man sagtens krydre med forskellige krydderrier som f.eks. paprika. De kan blive hakket og drysset over en dejlig salat. Pas på for når først man er startet med at spise dem er det bestemt ikke nemt at stoppe før der ikke er flere.

Ingredienser:
200 g. mandler
3-4 spsk. soya
  1. Hæld mandlerne på en pande hvor de skal varmes op for fuld hammer. Ryst panden og lad mandlerne blive varme. Når de begynder at poppe og tage farve slukkes for panden.
  2. Hæld soya udover mandlerne mens panden rystes. Når alt soyaen er trængt ind i mandlerne hældes de på et stykke bagepapir

- Laura og Christine
Læs mere »

9 kommentarer:

  1. Uhmn det er en god kombi. Har i prøvet at soyariste solsikkekerner eller græskarkerner også? Det smager lige så fantastisk! Flotte billeder ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også rigtig lækkert og nemt ;-) Det skal vi da helt sikkert prøve, tak for tippet!

      Slet
  2. YUM! Det lyder lækkert. Jeg købte engang nogle soyaristede mandler, og tænkte ikke engang over, hvor nemt det ville være at lave selv!
    Og thumbs up for jeres blog, piger. Jeg nyder virkeligt at følge med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette. Ja de er virkelig super nemme at lave selv, og så smager de bare ligeså godt som dem man får på restauranter ;-). Mange tak, vi er glade for at du følger med! :-)

      Slet
  3. De skal helt sikkert afprøves snarest. Lidt afveksling til min nøddeknas ;-)
    - frk. sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. Ligepræcis - og vi mener virkelig når vi siger at de er ultra nemme at lave ;-) Så det er bare med at komme igang!

      Slet
  4. Hej
    En rigtig fin blog! Skal mandlerne i ovnen efter soyaen er trængt ind i dem? eller er det meningen de bare skal ligge og tørre på bagepapiret?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! De skal ikke i ovnen - panden skal gerne være så varm at mandlerne hurtigt bliver 'tørre' :-)!

      Slet
    2. Super, tak for det hurtige svar! Jamen så bliver det jo ikke meget nemmere - de skal hurtig prøves :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...