torsdag den 26. april 2012

SUNDE HJEMMELAVEDE HOTDOGS

Hotdogs bliver ofte forbundet med fastfood - nogle rigtig usunde krabater med alt muligt usundt. De smager ikke nødvendigvis dårligt, der er bare en lille dårlig samvittighed der tit sniger sig frem når de er spist. Forleden dag i føtex fandt vi nolge lækre oksekødspølser fra levevis og ville af den grund prøve at lave et lidt sundere alternativ. Som tilbehør havde vi rucola, syltede agurker, rødløg, æbler i tynde skiver, ketchup, chili mayo og sennep. Her er der sikkert nogle drenge (og måske piger) der vil ryste gevaldigt på hovedet, da vi faktisk har ødelagt hotdog'en fuldstændig. Men det skal lige siges at det smagte virkelig godt, og det sprøde æble var slet ikke dårligt til oksekødspølsen. Så vi vil mene at det er en god variation til den ellers så klassiske hotdog, hvis man er på udkig efter et lidt sundere måltid. Tiden er stadig den samme - pølserne skal steges på panden, og tilbehøret skal skæres i stykker. Derudover var der hjemmelavede grove pølsehorn, lavet af mælk, gær, yoghurt, rugmel og mel.

Ingredienser til pølsebrød (ca. 10 stk)
1/2 liter mælk
50 gram gær
200 gram neutral yoghurt
2 tsk groft salt
250 gram rugmel
400-450 gram mel
  1. Lun mælken og kom den over i en skål hvori gær udrøres.
  2. Tilsæt salt og yoghurt og rør det hele godt rundt. Kom rugmel i og tilsæt derefter hvedemel lidt af gangen. Dejen er ret klistret, og man behøver ikke at bruge hænderne til at ælte :-)
  3. Stil dejen til hævning i 1-2 timer.
  4. Form dejen til 10 tynde pølsebrød. Brug en skål med vand til at dyppe fingrene i, så dejen ikke hænger for meget til fingrene. Brødene hæver en del, så vær opmærksom på ikke at gøre brødene for store - vi lavede 8 og de blev meget store!
  5. Bag pølse brødene ved ca. 230 grader i 15-20 min

Ingredienser til hotdogs:
Pølser (vi fandt nogle rigtig gode oksekødspølser fra levevis)
Syltede agurker
Æble i tynde skiver
Ketchup
Chili mayo
Sennep
Rucola
Rødløg i skiver
  1. Steg pølserne på panden, gerne ved lavt blus i lang tid, så bliver skindet rigtig sprødt
  2. Skær alt tilbehøret i passende størrelse
  3. Halver brødet og pynt din hotdog som du ønsker :-)

- Laura og Christine
Læs mere »

10 kommentarer:

  1. Hvor ser det lækkert ud - flere af Jeres opskrifter bliver afprøvet herhjemme - til Jeres Oreo-æg sagde min kæreste og hans kammerat: "Det er det bedste vi nogensinde har smagt..!" :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vi meget glade for at høre! Ha ha, hvor dejligt - de Oreo-æg var virkelig også helt fantastiske ;-)!

      Slet
  2. Det ser bare rigtig lækkert ud! Tror jeg, at jeg vil prøve snart! :-)

    www.johannethorhauge.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. De smagte lækkert, så det synes vi helt sikkert at du skal prøve :-)
      Hav en god dag!

      Slet
  3. Uhh home made hotters! Det skal jeg snart kaste mig ud i igen! men jeg har svært ved at finde kvalitetspølser. Var de gode dem fra levevis? og Øko?

    SvarSlet
    Svar
    1. De var faktisk rigtig gode dem fra levevis - sagtens nogen vi ville kunne købe igen. Vi kan på ingen måde huske om de var øko, he he, men de smagte godt ;-)

      Slet
  4. synes det ser ret så lækkert ud!

    SvarSlet
  5. Mm, dem tror jeg, jeg vil prøve at lave.. Ligner lidt en gourmet hotdog fra Drudenfuss (=heaven).. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, sikken et kompliment, mange tak for det ;-) vi synes helt sikkert du skal prøve at lave dem!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...