torsdag den 9. februar 2012

FRU MØLLERS KNÆKBRØD

Siden vi fik opskriften på disse knækbrød, fra fru Møllers Mølleri, har vi haft lyst til at lave dem. Knækbrødene minder egentlig lidt om dem vi har lavet før, men i de her skal der også kærnemælk, udover vand og olie. Knækbrødene er en rigtig god snack til madpakken, til de lange dage - eller til en eftermiddags (oste)mad med en kop the. Det er noget der altid bliver spist rigtig hurtigt hjemme ved os, fordi de bare smager så godt. Derfor plejer vi også at lave en rimelig stor portion, når vi laver dem. Det gode ved knækbrød er, at det ikke er så vigtigt, at få præcise mængder i, af de forskellige kerner- hvis man ikke har alle kerner, tilsætter man bare lidt ekstra af noget af det man har, de skal helt sikkert nok blive gode alligevel :-)

- Christine og Laura

Læs mere »

onsdag den 8. februar 2012

LÆKRE FLADE SUPPEBRØD

Her i denne periode hvor det bare er helt vildt koldt udenfor, spiser vi en del suppe. Det er for det meste suppe som vi selv laver, men det kan også sagtens være en af supperne fra Karolines køkken vi spiser. Specielt Karry suppe synes vi, er rigtig god, hvis man fx tilsætter et forårsløg, peber og kylling. Til en suppe skal man selvfølgelig også have noget lækkert suppebrød. Disse suppebrød er meget nemme og lave, og man kan komme de ting på, som man har lyst til. Dejen til brødene, er faktisk den samme, som vi laver burger boller ud af. Vi valgte at smøre lidt knust hvidløg og chili på nogen af dem, og de andre penslede vi bare med æg. Derudover kom vi lidt halverede tomater, sorte sesamfrø og frisk basilikum på. Begge varianter blev rigtig gode, specielt dem med chili/hvidløg gjorde det godt til suppen. På brødene ville man også sagtens kunne komme oliven, soltørrede tomater eller andre krydderurter.

- Christine og Laura

Læs mere »

tirsdag den 7. februar 2012

HJEMMELAVET RAVIOLI MED SVAMPEFYLD

Hjemmelavet pasta eller ravioli er altså bare bedre end det man kan købe. Det tager til gengæld også længere tid at lave, men når resultatet bliver så godt som det gør, er det intet problemt at lave! Man skal dog sørge for, at man har god tid - for det er ikke noget man bare lige mixer sammen. Vi har altid rigtig godt kunne lide ravioli og i weekenden ville vi prøve, at lave vores egne. Vi valgte at putte noget svampefyld i, som hovedsageligt bestod af østershatte og ricotta. Vi er så heldige, at have vores egen pastamaskine - og med sådan en er det virkelig nemt at få pastadejen tynd. Hvis man ikke lige ligger inde med en pastamaskine, kan man også sagtens bruge en kagerulle - man skal bare sørge for at rulle dejen ud, så tyndt som man kan. Oven på de færdig lavede raviolier hældte vi lidt italiensk olivenolie, stegte østershatte og basilikum. Retten kan både fungere som en hovedret eller forret. Vi spiste det som det eneste til aftensmad og var helt mætte efter vi havde spist ca. 6 hver. :-)

- Christine og Laura
Læs mere »

mandag den 6. februar 2012

SANDWICH MED STEGT TORSKEROGN

I weekenden, hvor man normalt har lidt mere tid end i hverdagen, er det lækkert, at gøre lidt mere ud af sin frokost. Stegt torskerogn er virkelig lækkert, og noget vi ikke får ofte nok. Det er meget nemt at stege og putte i en sandwich - som sagtens kan spises både til frokost eller aftensmad. Man ville også sagtens kunne skære den stegte torskerogn ud i mindre stykker og komme det i en salat med fx bulgur eller couscous. I denne sandwich, som i øvrigt er lavet i en rugbolle, har vi putte tomater, salat og syltede agurker. Rugbollen har vi smurt med lidt chili-mayo og udover den stegte torskerogn har vi presset lidt citron - alt i alt en super lækker frokost!

- Christine og Laura

Læs mere »

søndag den 5. februar 2012

GAMMELDAGS FASTELAVNSBOLLER MED CREME OG REMONCE

Fastelavn nærmer sig - faktisk helt præcist den 19 februar! Og dertil hører selvfølgelig ægte gammeldags fastelavnsboller (måske vi er i lidt god tid). Nu skriver vi ægte gammeldags fastelavnsboller for med det mener vi denne lækre svampede bolle, der har fyld af creme, marcipan, syltetøj eller f.eks. nougat, netop som dem vi har prøvet at lave. De "vandbaggelses"-agtige andre fastelavnsboller fyldt med nærmest dobbelt flødeskum og creme ift. dej er for vores vedkommende fuldstændig uspiselige - men det er jo heldigvis smag og behag :-). Derfor blev det altså disse med med creme og remonce, inspiration fra Meyers fastelavnsboller - dog med lidt ændring i nogle mængder. Og ja de var bare super super lækre - pyntet med chokolade glasur!

- Laura og Christine


Læs mere »

KØDBOLLER MED FETA OG TZATZIKI

Græsk mad er egentlig ikke noget, som vi spiser så meget af, ikke fordi vi ikke kan lide det, men nok mest fordi vi ikke har fået inspiration nogen steder fra. Vi faldt dog over denne opskrift, og det hele lod bare rigtig lækkert, specielt tzatziki, som vi ved er en sikker vinder hos os begge. Opskriften lød på kødboller med feta og tzatziki, og det gode ved tzatziki er, at det kan fungerer som tilbehør til virkelig mange ting, fx ovnbagte kartofler eller i en madpandekage. Vi serverede tortillias til kødbollerne og tzatzikien.

- Christine og Laura

Læs mere »

lørdag den 4. februar 2012

OVNBAGTE RODFRUGTER

  Rodfrugter er et lækkert tilbehør her i vintertiden, og kan da også sagtens bruges som en ret for sig i en lækker salat. Vi elsker rodfrugter, specielt jordskokker, men de var dog desværre ikke i den rodfrugte-pose vi fandt. Vi havde gulerod, pastinakker og rødbeder, som egentlig bare blev skåret i stænger, rørt med lidt olie og krydderrier og derefter bagt i ovnen. Til sidst blev der drysset med lidt frisk basilikum. Et lille tip er at vende dem med en lækker fetaost og perlespelt - en super lækker salat :-)

- Laura og Christine

Læs mere »

torsdag den 2. februar 2012

DOBBELT CHOKOLADE SCONES

Vi elsker scones, og at der er to forskellige slags chokolade i de her, gør dem bestemt ikke dårligere! De er perfekt som en lækker snack om eftermiddagen til en kop te, eller hvis man virkelig skal forkæle sig selv, til morgenmad med smør! Opskriften kommer fra samme blad, som mini calzonerne - nemlig det nyeste bolig liv. Hvis man har lyst til en hurtig og lækker snack, er det ikke disse scones man skal kaste sig ud i, de skal nemlig laves over to dage, da de minimum skal hæve i 10 timer. Udover hævningen er de meget nemme og hurtige at lave og de ender virkelig med, at blive helt fantastiske! Scones'ne er lidt sundere end normale, da der skal en bestemt form for fuldkornsmel i - nemlig kamut-fuldkornsmel (også kaldet kæmpedurum). Vi har aldrig prøvet at bage med kamut-fuldkornsmel før, men vi har læst os til, at brød bagt med kamut-mel skulle blive meget velsmagende, saftige og flotte gyldne. Derudover indeholder det 100 % fuldkorn og har en lidt nøddeagtig smag. Vi er helt sikre på, at det var kamut-melen, der gjorde vores scones så gode, så det er bestemt ikke sidste gang vi bager med det :-)

- Christine og Laura
Læs mere »

QUINOA MED FIGNER, MOZZARELLA OG SERANOSKINKE

Denne salat stammer fra det elskede Spis Bedre blad. Dog er de friske figner erstattet med tørrede - vi ved ikke hvorfor men de var ikke nemme at anskaffe sig. En nem salat, der kun tager den tid at lave som quinoaen skal koge. Sammen med quinoaen blandede vi de tørrede figner, mozerella, seranoskinke, cherry tomater og hakket frisk spinat. En frisk og mættende ret. Til salaten serverede vi en skåret rugbolle. Selvom quinoa ikke er en kornsort, vil man helt sikkert også kunne bruge enten bulgur eller couscous i denne salat - det gode ved quinoa er, at det har et højt protein indhold. Det er vigtigt at skylle quinoaen godt før brug, da de har et højt indhold af saponiner, som godt kan gøre quinoaen bitter. Udover i salater, kan quinoa også sagtens anvendes i bagværk eller grød. 

- Laura og Christine
Læs mere »

onsdag den 1. februar 2012

RICOTTA OG SPINAT LASAGNE

Vi har efterhånden fået en del lasagneopskrifter ind på bloggen, men vi synes nu, at denne er en af dem, som vi helt sikkert vil anbefale jer, at i prøver. Det er en meget nem og lækker vegetar lasagne med svampe, spinat, lidt tomatsauce og ricotta (som virkelig giver lasagnen en cremet og blød konsistens)- og selvfølgelig lasagneplader. Selvom der skulle ricotta i, tillod vi os også at komme lidt morneysauce i. Da tomatsauce tit kan virke dominerende i forhold til andre ting, valgte vi ikke at komme særlig meget i.  Man ville sagtens kunne have taget flute til eller fx tilføje laks eller kylling. Når der nu ikke er kød i lasagnen, kunne den også fungere som tilbehør.

- Christine og Laura
Læs mere »
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...