Vi elsker snacks, specielt til et lækkert glas vin eller en god øl. De her mandler er virkelig nemme at lave og et rigtig godt lidt sundere alternativ til diverse chips og peanuts der ellers nogle gange kommer på bordet. Vi fik dem for et par år siden serveret til en venindes fødselsdag og siden da er de blevet lavet til forskellige sammenkomster. Det eneste der er nødvendigt er en stor portion mandler og soyasauce. Mandlerne skal først brændes af på panden hvorefter soyaen hældes over. Udover soya kan man sagtens krydre med forskellige krydderrier som f.eks. paprika. De kan blive hakket og drysset over en dejlig salat. Pas på for når først man er startet med at spise dem er det bestemt ikke nemt at stoppe før der ikke er flere.
Læs mere »





