mandag den 20. august 2012

SØDE INGEFÆRKIKS

Jeg elsker ingefær - i the, juice, i dressing - og nu også i kager! Hver gang jeg falder over en opskrift med ingefær, bliver den skrevet om bag øret. Inspirationen til disse søde kiks kommer fra Mad! og nedenfor kan i se min opskrift. Jeg brugte frisk ingefær hvor der i den oprindelige opskrift skulle stødt ingefær - ved faktisk ikke lige hvad der egner sig bedst til bagværk, men mine blev hvert fald gode. De har en dejlig smag af ingefær, uden at jeg synes det bliver for meget! Duften der kommer mens kagerne er i ovnen er skøn og fuld af ingefær. For at gøre det lidt sjovere brugte jeg et gammelt syltetøjsglas og lavede kiksene runde, derefter lavede jeg prikker i dem med en gaffel. Lavendel, som jeg har pyntet kiksene med, er et ny ankommet medlem til altanen. Planten er købt ovre på torvet, da jeg synes den er rigtig fin at pynte desserter med. De søde kiks er dejlige som en lille snack, hvis man lige trænger til lidt, og er sikker på, de også vil egne sig godt til en god kop the - måske også med lidt ingefær i ;)!

Ingredienser (giver ca. 25 stk):
30 gram frisk ingefær
30 gram kokosolie
50 gram blødt smør
40 gram sukker
20 gram sirup
200-250 gram mel
1/2 tsk natron
  1. Pisk smør, kokosolie, sukker og sirup sammen i en skål til en cremet konsistens
  2. Tilsæt natron, ingefær og hvedemel - ælt dejen sammen med fingrene
  3. Kom dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til den er ca. 1/2 cm tynd
  4. Lav formen på kiksene som du ønsker og bag dem ved 175 grader i ca. 15 min
  5. Obpevar ingefær kiksene i en lufttæt beholder

- Laura
Læs mere »

16 kommentarer:

  1. Svar
    1. TAK Maja - håber din dag bliver god :)

      Slet
  2. Lækre små kiks! :) Jeg er også vild med ingefær, og det giver et lækkert pift i det søde køkken. Kan også anbefale en lime cheesecake med ingefær-kiksebund, som smager guddommeligt! Den kan findes hos greenfigsandham.com, hvis du er fristet :)
    Mvh. Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for linket, det er da en vildt flot blog!! :) Skal lige havde fundet cheesecake'n derinde, hehe.
      Hav en god dag!

      Slet
    2. Det var da så lidt! Ja, den er super inspirerende, men det ser desværre ud til at den er gået lidt i stå, da de ikke har lavet nye indlæg siden april. (Cheesecaken er ude i højre side, når man scroller lidt ned);). I må også have en rigtig god dag! :)

      Slet
    3. Den er gemt med det samme - hvor ser den bare fantastisk ud!! :)

      Slet
  3. Uhm hvor ser de skønne ud! :)

    kh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anne!
      Jeg håber du får en skøn dag! :)

      Slet
  4. Hvor meget stødt ingefær tror I der skal i? 1-2? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mener det var 2 der stod i den oprindelige opskrift - så prøv med det :)

      Slet
  5. Jeg absolut elsker ingefær så derfor var det her den oplagte opskrift at bruge i dag på en hyggelig lørdag!
    Jeg opdagede så lige at du ikke har fået skrevet nogle steder hvornår sukker skal i, så det synes jeg lige
    jeg ville gøre dig opmærksom på :-) glæder mig allerede til at smage dem!


    Jeg elsker jeres blog og vil rose jer for det lækre mad og de gode godter
    Malene

    www.mschwarck.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det, Malene! Og mange tak for de søde ord, de varme meget!! :)
      Håber du synes de smager godt!! :)

      Slet
  6. Ser super lækkert ud! Vil lave dem senere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nanna , håber de falder i god jord :)

      Slet
  7. De ser så lækre ud! Kan man erstatte kokosoljen med noget andet? Eller har den store betydelse for smag og konsistens?
    Mvh Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!! Du kan sagtens tilsætte det som smør - tror faktisk det vil give ca. samme smag :)
      Hilsen Laura

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...