onsdag den 22. august 2012

FROKOST PÅ AROS

I dag har min mor og jeg været inde på Aros og få frokost! Vi sad helt oppe lige under regnbuen og fik vildt lækker mad. Selvom vi begge har set regnbuen før, startede vi med at gå derop. Der er sådan en flot udsigt udover Aarhus by og så er det bare så underligt med alle farverne. Min mor havde to billetter til en frokost tallerken som skulle bruges inden i morgen, så da jeg havde fået fri fra arbejde i dag, passede det med at vi kunne tage derind. Maden var virkelig lækker og jeg synes derfor at jeg blev nød til at dele nogle billeder med jer! Vi synes begge at frokost tallerknen var lige tilpas, man følte sig på ingen måde proppet bagefter, men heller ikke sulten. Til tallerknen fik min mor et glas rødvin og jeg fik et glas hvidvin. Personalet var så venlige og det var en ren fornøjelse at sidde og nyde så lækker mad med udsigt udover Aarhus. Har i været oppe og se Regnbuen? eller har i fået nået lækkert mad i restauranten der kan anbefales? Jeg kan hvert fald varmt anbefale denne frokost tallerken (som varierer efter sæsonen) og kunne sagtens finde på, at tage derind igen for at spise frokost :)

Lidt billeder af regnbuen

Vores frokost tallerken, hvor jeg selvfølgelig ikke kan huske alt hvad der var på. 
Til venstre: En mousse af torsk med ærtespirer (de pynter bare SÅ fint - nogle der ved hvor de kan købes?!) og ærter og et stykke super lækkert kød med bønner
Til højre: Et stykke røget laks med en urtecreme med rygeost og på toppen drysset med lidt (røget?) malt og salturt. Bagerst to forskellige slags oste med mandler og måske lidt abrikos marmelade

Lækkert hjemmebagt brød, det mørke var bagt på malt mel

Vores dessert bestod af en rabarberkage med kraftig creme fraiche og lækre friske bær. På toppen var der drysset med brændt hvid chokolade - hvordan det kunne være mørkt og slet ikke smage brændt var mig en gåde :) Til desserten fik jeg en kop cappuccino og min mor fik en caffe latte.

Alt i alt en super dejlig dag med lækker frokost! :)

- Laura
Læs mere »

10 kommentarer:

  1. Hej
    Har set ærtespirer i superbrugsen
    Knus

    SvarSlet
  2. WAUW hvor ser det bare flot og lækkert ud :)

    SvarSlet
  3. Jeg har aldrig været oppe og spise i restauranten, men det ser godt nok lækkert ud! Meget flotte billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan hvert fald godt anbefale det, det var virkelig god mad! Tusind tak :)

      Slet
  4. Nu kan jeg trygt gå på Aros og spise, har altid gerne villet - men aldrig rigtig turde ;-) Tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe det lyder godt! Jeg synes virkelig det var lækkert :)

      Slet
  5. Jeg er så heldig at arbejde på museet - hvilket giver 50% på al mad og drikke i huset. Nu burde jeg virkelig snart tage mig sammen til det restaurantbesøg ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du lyder da godt nok til at have et dejligt job, hvis du kan få 50% på Aros' lækre mad! :) Jeg synes hvert fald du skulle prøve det!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...