fredag den 3. august 2012

LÆKKER KARTOFFELSALAT MED ÆG OG TOMAT

Denne salat er, for mit vedkommende, en salat som man aldrig kan gå galt i byen med. Den er simpelthen så lækker og jeg elsker måden som æggene gør den lidt cremet på. Vi fik den til min lillebrors 18 år's fødselsdag i mandags, hvor den blev serveret til et lækkert stykke rosa culotte steg! Opskriften stammer fra Webers nye grill kogebog. Det er en salat jeg selv sagtens ville kunne spise for sig selv til aftensmad, men ellers kan man også sagtens lave kylling eller andet kød til. I salaten er der, sammen med æg og kartofler, også oliven, tomater, pinjekerner og en dressing med olivenolie, citron, salt og peber - på toppen blev der drysset med frisk basilikum. Jeg har helt glemt at fortælle jer, at jeg har bestilt billet ned til Christine. Er afsted fra d. 12 - 30 oktober og jeg glæder mig bare vanvittig meget!!

Ingredienser (tilbehør til 6 personer):
600 gram kartofler
1 finthakket rødløg
grønne oliven
4 store tomater
5 kogte æg
saft fra 1/2 citron
25 gram ristede pinjekerner

Pynt: Frisk basilikum
  1. Kog kartoflerne til de er møre og skær dem derefter ud i halve (eller mindre stykker)
  2. Skær også æg og tomater i mindre stykker
  3. Kom karftoflerne i en skål og tilsæt alle de resterende ingredienser
  4. Bland det hele godt sammen og pynt med frisk basilikum

- Laura
Læs mere »

6 kommentarer:

  1. Ej, hvor vidunderligt, det blir da skønt at komme ned og besøge hende, dejligt at høre - Sikke en fantastisk salat! Ej kan næsten smage det hele nu! Og alle de lækre ting du har kombineret, vil da helt sikkert prøve den, for det ligner jo en fest!!! Tusind tak for inspirationen og opskriften dejligt med sådan en fin opskrift op til weekenden. Ha en skøn weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja helt vildt!! HVor er du sød, håber du kan lide den!
      Du må også have en god weekend :)

      Slet
  2. MUMS hvor ser den salat lækker ud! :)

    SvarSlet
  3. Mmh, elsker æg i salater, så denne skal da helt sikkert prøves :) Tak for inspiration!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, samme her! Det var da så lidt :)
      God weekend!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...