onsdag den 18. juli 2012

SPINATPANDEKAGER MED SVAMPE

Min kæreste og jeg drager sydpå i aften og derfor skulle køleskabet tømmes så meget som det nu var muligt! Vi skal være væk i 1 1/2 uge hvor vi starter med et par dage i Pisa og derefter en uge i Firenze - det bliver dejligt at komme væk fra det grå vejr herhjemme og forhåbentlig få en lidt brunere krop. Jeg glæder mig :) Som sagt skulle køleskabet tømmes og det blev derfor til disse spinatpandekager med svampe i går aftes. Der var ikke det vilde i vores køleskab, så tilbehøret blev lidt tomater. Vi pyntede med frisk basilikum, som virkelig smagte godt på pandekagerne. Hvis man hakker noget basilikum kan dette helt sikkert også tilføjes til dejen - det vil jeg prøve næste gang. :) Hvis i kender nogle hyggelige restaurenter/cafeer i firenze der skal prøves - så smid en kommentar!

Ingredienser (giver ca. 10 stk.):
250 gram frossent spinat
2,5 dl mælk
100 gram grahamsmel
200 gram hvedemel
2 æg
2 tsk bagepulver
2 tsk salt
ca. 150 gram svampe
  1. Kom den frosne spinat i en gryde og lad det tø op - rør lidt rundt i det undervejs
  2. Rør mælk, mel, æg, bagepulver og salt godt sammen i en skål
  3. Vend spinaten rundt i dejen og steg svampene i samme gryde, som spinaten var i. Steg svampene et lidt tid, indtil alt vand er fordampet fra dem
  4. Vend også svampene i dejen
  5. Tænd en pande med lidt smør og kom ca. 1 dl dej på når den er varm
  6. Giv pandekagerne 4-5 minutter på hver side
  7. Servér med ønsket tilbehør

- Laura
Læs mere »

11 kommentarer:

  1. Selv om spinatpandekagerne var et tøm-køleskabet-projekt, ser de altså super lækre ud! Det må jeg prøve en dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De var ogsaa virkelig laekre ;-) Helt klart nogle jeg kan anbefale! :)

      Slet
  2. Guf for en omgang reste/tøm køleskabet mad. Lækkert, lækkert, lækkert :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe tak! Restemad er faktisk slet ikke saa traels som det lyder ;)

      Slet
  3. Check out my trip through Kapaau, Hawai'i!

    You can translate!

    http://foodwhisperer-sophia.blogspot.com/

    SvarSlet
  4. Der er intet som gode "tøm-køleskabet" opskrifter, som man kan få på lager - særligt når man er på SU, er det altid mest tilfredsstillende at få spist alt op (:
    De ser godt nok gode ud.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej lige praecis - man kan tit faa bikset nogle ret laekre retter sammen - til billige penge :)

      Slet
  5. Ih hvor er du heldig at skulle en tur til Firenze! Det er en fantastisk by :) Ha' en rigtig god tur! Og ang. pandekagerne, så er det da en lækker omgang restemad :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaa, her er bare laekkert - saadan en hyggeligt by :) og saa er vi heldige at have vejret med os, saa jeg nyder det!

      Slet
  6. Hvor ser de lækre og sunde ud! Alt med spinat giver mig god samvittighed, dem må jeg prøve!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, tak Trine :) De var super laekre, og spinaten gjorde det virkelig godt!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...