fredag den 30. november 2012

BURGER MED TUNBØF


Jeg har vist skrevet det før, men skriver det gerne igen - jeg er kæmpe fan af burgere! Herhjemme har vi efterhånden prøvet en del forskellige burger-bøffer og denne er endnu en ny. Her er bøffen lavet af tun på dåse, som bare er blandet sammen med hvidløg, æg, lime og andre ting man næsten altid har på lager :-)! Vi plejer altid at bage vores egne burgerboller, men her har vi taget den nemme løsning og købt et godt brød i stedet for. Det kan sagtens blive en helt fin burger med sådan et par stykker ristet brød og en tunbøf! I burgeren kom der alt det normale i: agurk, tomat, spinatblade, rødløg, ketchup, sennep og chili mayo - den smagte så lækkert. Jeg håber I allesammen får en fantastisk weekend, jeg smutter i vores nye sommerhus på sjælland i aften med kæresten og resten af familien - glæder mig til en rigtig hygge-weekend :-)

Læs mere »

torsdag den 29. november 2012

NEMT RUGBRØD UDEN SURDEJ


Jeg er kæmpe fan af hjemmebagt rugbrød. I lang tid har jeg også været kæmpe fan af hjemmebagt rugbrød med surdej. Desværre var min surdej død - eller faktisk slet ikke død- men jeg havde fald ikke lyst til at bruge den. Det var som om der var noget på overfladen, som ikke plejede at være der - AD! Den blev hældt i vasken og siden har jeg ikke haft overskud til at starte på en ny. Da jeg i løbet af ugen fik lyst til at bage rudbrød, var betingelsen derfor at det blev uden surdej. Rugbrødet blev lavet ud fra en blanding af opskriften vi har her på bloggen på rugbrød og fra Amos kogebog. Brødet blev super fint og jeg synes faktisk ikke at man kan smage, at der ikke er surdej i :-)

Læs mere »

onsdag den 28. november 2012

TUN PÅ RISTET BRØD MED TOMAT OG MOZZARELLA

Mmh, det er helt sikkert ikke sidste gang denne ret er blevet lavet i mit køkken. Den var så lækker og så nem at lave! Min kæreste og jeg spiste den til aftensmad, da det skulle være let og hurtigt. Hvis man har en dåse tun er man godt kørende! Vi købte et godt stykke brød, men man kan også sagtens bage noget selv, hvis man hellere vil det. På brødet blev der smurt lidt sennep og derefter lagt spinatblade, tun, tomat og på toppen frisk mozzarella. De behøver bare 10 min i ovnen og så er de klar til at blive spist. Det er en super let ret, som også snildt kan bruges til frokost eller en forret. Til jer der har Instagram skal i huske, at I kan følge os under navnet "Twinfood".

Læs mere »

tirsdag den 27. november 2012

BAGT RØDKÅL MED FETA OG KRYDDERIER

 
Okay, det her er sidste opskrift med rødkål for denne gang. Nu har jeg nemlig fået brugt alt rødkålen der har ligget og fyldt i mit køleskab i en uges tid. Jeg kan mærke at der ikke lige foreløbig ryger et rødkål ned i kurven igen - kender i det? Ikke fordi jeg ikke kan lide det, tror bare jeg har fået mit rødkål for denne måned :-)! Hvis i har rødkål liggende i køleskabet, er dette en god ret til at få det brugt. Den er meget simpel og kræver ikke mange ingredienser. Faktisk kun rødkål og fetaost - og så kan man krydre med de krydderier man har på lager. Jeg valgte at krydre med timian og paprika!

Læs mere »

mandag den 26. november 2012

HVIDLØGS KNUDER

Disse små knuder er perfekte suppebrød! De er bløde i det og lidt fedtede på toppen. Det er en almindelig bolledej jeg har brugt, og på toppen kom der en blanding af smeltet smør, tørret basilikum og hvidløg. Inspirationen er fundet på foodgawker, hvor jeg nok bruger lidt for meget af min tid :-)! Udover suppe kan brødene også bruges til en god salat eller lasagne. Man kan altid krydder med andet på toppen, fx ost! Lige en lille opdatering fra Christine, så I også kan følge lidt med i hendes liv. I weekenden nåede hun toppen af Kilimanjaro, og jeg kan forestille mig - som hun skrev - at det var helt fantastisk flot! I denne uge går turen mod Zanzibar hvor der bliver tid til at slappe lidt af. Jeg er ret misundelig, specielt når vejret er så koldt, blæseligt og regnfuldt som nu.



Læs mere »

søndag den 25. november 2012

SPRØDE ÆBLECHIPS

I går var der en måned til jul, og jeg er så småt ved at komme i julestemning. Adventskransen er blevt lavet, så den er klar til på søndag. Disse æblechip synes jeg er ret julet, specielt hvis man tilsætter lidt kanel. Kanel er bare et ægte julekrydderi! Jeg har før prøvet at lave bagte æbler, men synes ikke de blev så sprøde, som jeg gerne vil have dem - det var lidt som at bide i et stykke gummi. Da jeg var på arbejde onsdag aften, var æblechips en del af pynten til desserten, og de var super sprøde og gode! Jeg fik opskriften (dog ikke skrevet ned) og gik hjem og prøvede at lave dem allerede dagen efter. Jeg tror tricket til at æblerne bliver sprøde, er at de skal dyppes i en sukkerlage. Mine æblechips er allerede spist og jeg skal have lavet nogle flere i dag - måske du også skal prøve?! :-)



Læs mere »

lørdag den 24. november 2012

RØDKÅLS PESTO

Efter rødkålssalen med appelsin og valnødder havde jeg stadig 2/3 af et rødkål tilbage i køleskabet. Det skulle bruges og allerede dagen efter blev lidt mere af det brugt. Det blev brugt til denne pesto, hvor jeg blendede rødkålen, efter at have skåret den i mindre skiver. Der blev tilsat hvidløg og olie som i en almindelig pesto. Derudover kom jeg solsikkekerner i og saft fra 1/2 lime. Pestoen smagte virkelig godt og er super god, hvis man lige har lidt rødkål der skal bruges i køleskabet. Herhjemme blev den brugt som fyld i en mexicansk pandekage, men kan også sagtens bruges som en snack, hvor man kan dyppe gulerods- eller agurkestænger i den. Hvis man er til den stærke side, kan man også altid tilføje lidt chili :-)!

Læs mere »

fredag den 23. november 2012

FISKEFRIKADELLER MED LIME OG CHILI

Det er desværre slet ikke ofte nok vi får fisk herhjemme. Efter at have set en opskrift i et blad (alt for damerne eller spis bedre) på fiskefrikadeller, besluttede jeg, at det var det der stod på menuen en dag i den kommende uge. I fiskefrikadellerne skulle der lime og chili og det lød bare vildt godt. Udover lime og chili kom jeg også hakket persille i og nedenfor kan i se min opskrift på de lette fiskefrikadeller. Fiskefasen kan både være laks, torsk eller en blanding :-)! Hvis man synes farsen virker for våd, kan man altid komme lidt havregryn eller mel i. 


Læs mere »

torsdag den 22. november 2012

RØDKÅLSSALAT MED APPELSINER OG VALNØDDER

Denne salat er en rigtig klassiker her op til jul. Den blev lavet for et par dage siden, da vi manglede lidt tilbehør til aftensmaden. Den kan peppe enhver ret op og er utrolig nem at lave. Jeg har set flere varianter af salaten hvor der både er tilsæt æble, appelsin og granatæble. Her har jeg dog valgt bare at tilsætte appelsin, men er sikker på det også vil smage lækkert med de andre ting. Rødkålen blev skåret i tynde skiver, så den er mere behagelig at spise rå. På toppen blev der drysset med valnødder og her synes jeg også sagtens man kan bruge hakket mandler eller solsikkekerne, hvis man ikke lige har valnødder på lager. Til salaten lavede jeg en dressing af lime og honning.

Læs mere »

onsdag den 21. november 2012

GRØNNE BØNNER I SERRANO SKINKE

Hvis man står og mangler nemt og hurtigt tilbehør, er denne ret perfekt! Inspirationen kommer fra min veninde, Simone, som lavede dem til madklub. Jeg var tilfældigvis i køkkenet da de blev lavet, så jeg fik set hvordan hun gjorde. Det er super simpelt og så smager de bare af vildt meget! Det eneste man behøver er frosne bønner og serrano skinke. Serrano skinken skal vikles omkring bønnerne og derefter bare i ovnen - man kan krydr med krydderier, hvis man har lyst til det. Lidt revet parmesanost vil sikkert heller ikke gøre dem dårlige! Min kæreste og jeg har fået dem som tilbehør to dage i træk nu og er stadig ikke trætte af dem :-)

Læs mere »

tirsdag den 20. november 2012

VINDERE AF FROOSH GIVEAWAY

I går aftes kl 20 nul nul dut blev vinderen af vores give away, hvor man kunne være heldig at vinde 5 x 12 stk Froosh smoothies, fundet! Den heldige vinder er kommentar nr. 73, som er Yvonne med kommentaren: "Hvor lækkert :) ja, jeg kan lige så godt indrømme.. Jeg når Aldrig at spise 6 frugt om dagen :( det var da en snild måde at drikke en smoothie og så ikke ha dårlig samvittighed .. Smart. Jeg er med ;)"! - Vi skal bruge din adresse Yvonne - så du må gerne sende den på mail til: Lauraovergaard@hotmail.com

Vi vil gerne sige kæmpe tak til alle jer der læser med hver dag. Vi fik hele 198 kommentarer på vores give away og det var meget mere end vi havde troet! 
Vi elsker når i kommenterer på vores indlæg og jeres søde ord og kommentarer er helt klart det der gør, at vi synes det stadig er sjovt at blogge!

Husk at i kan følge os på både facebook og bloglovin' og så selvfølgelig også på Instagram under navnet Twinfood!

I stedet for kun at udgive opskrifter har vi overvejet, om I synes det kunne være sjovt fx at se det køkken, som vi laver mad i? Eller et indlæg om hvad vi ikke kan leve uden i et køkken?
Hvad siger I til de to forslag og skriv endelig i kommentar feltet hvis I har en idé til andre indlæg :-)!

- Christine og Laura
Follow Twin Food
Læs mere »

mandag den 19. november 2012

VARM CHOKOLADE PÅ SMÅ PINDE

Vejret bliver koldere og koldere og det betyder at jeg får mere og mere lyst til varme ting at drikke. Kaffe er en sikker vinder for mig, men for at det ikke altid skal være det, jeg tager en kop af om eftermiddagen, lavede jeg disse pinde. Det smarte ved dem er at man kun behøver 1-2 pinde (alt efter størrelse) og varm mælk og vupti så har man varmchokolade! Her blev der lavet tre forskellige slags; hvid chokolade, mørk chokolade og en blanding af hvid og mørk chokolade. I den mørke chokolade blandede jeg kakaopulver, lidt sukker og lidt salt i. Den hvide er ren chokolade, da jeg synes det ville være synd, hvis den mistede sin fine farve :-)! Det er ligegyldigt hvilke forme man bruger, de skal bare ikke være for store, jeg havde nogle hjerteforme liggende, så mine blev pinde med små hjerter på. Det er ikke meget Christine har tid til at blogge for tiden. Det skyldes at hun i går kom til Tanzania hvor hun skal besøge sin kæreste indtil hun rammer DK igen d. 22 december - jeg glæææder mig!!

Læs mere »

søndag den 18. november 2012

MINI GRØNTSAGSLASAGNER MED CHORIZO

Der var lidt chorizo til overs fra dagen, hvor vi havde fået burgere med chorizo. Det skulle selvfølgelig ikke gå til spilde! Jeg synes lasagne i små muffins portioner er en vildt nuttet idé, så det ville jeg prøve at lave. Det blev en grøntsags variant, hvor man kan undlade chorizo-pølsen, hvis man vil have den vegetarisk. Jeg valgte at rive gulerødder og rødbeder groft, da det var det jeg lige havde i køleskabet. Man ville også sagtens kunne tilsætte squash eller andre rodfrugter. På toppen blev der drysset med feta, men en anden slags ost vil også sagtens kunne gå! Beklager indlægget kommer så sent i dag, men der er ikke så meget signal i det nye sommerhus. Egentlig lidt rart at være isoleret på den måde engang i mellem :-)


Læs mere »

lørdag den 17. november 2012

SALAT MED RØDBEDE, FETA OG VALNØDDER

Denne salat blev lavet en dag i ugen, hvor jeg manglede en let salat. Det passede perfekt med at der var rødbeder på tilbud i netto til 5 kr. for en pose - så salaten blev lige pludselig ret billig! Det eneste der er i er rødbeder, fetaost og valnødder. Derudover lavede jeg en dressing af citron og honning, som gjorde salaten en anelse sur. Salaten er meget nem at lave og kan laves i forvejen, hvis man fx får gæster. Rødbederne skal skæres i skiver og derefter bages i ovnen med lidt olie. Når de er færdige kommes de på et fad og der drysset med fetaost og valnødder. Man vælger selv hvilken fetaost man vil bruge, men jeg kan bedst lide den hvide der hedder PUK eller sådan noget, som man selv skærer. I weekenden skal jeg tilbringe min tid sammen med mine forældre i vores ny-bygget sommerhus - så der er en masse der skal på plads og laves :-) Håber I allesammen får en dejlig weekend!

Læs mere »

fredag den 16. november 2012

PASTAGRATIN MED SVAMPE, SOLTØRREDE TOMATER OG KYLLING

Gratin er faktisk noget jeg husker, at jeg fik meget som barn. Jeg forbinder det med pasta der er bagt i ovnen med grøntsager og fløde eller mælk. Det gode ved retten er, at man kan bruge køleskabet til at finde ud af hvad der skal i den. De fleste slags grøntsager kan kommes i og den kan sagtens spises vegetarisk :-)! Det er lækkert med den sprøde overflade, som pastaen får, til den cremede pasta, som har fået lov til at suge en masse væske. I min version kom jeg kun kylling, soltørrede tomater og svampe i som fyld. Som væske brugte jeg cremefine og kom lidt ekstra mælk i får at få mere sovs. Retten kan sagtens spises for sig selv, men er også lækker med en god salat til :-)!

Læs mere »

torsdag den 15. november 2012

SNACK MED GEDEOST OG HONNING

Disse små snack-bidder lavede jeg faktisk inden jeg tog afsted til Sydney - så det er ved at være et godt stykke tid siden. Indlægget havde gemt sig, og siden de smagte så godt, synes jeg ikke bare, at det skulle gå til spilde :-)! Opskriften stammer fra Jakobsen og var en af de opskrifter vi skulle prøve sidst vi modtog en pakke fra dem. Snack'en egner sig perfekt som en forret eller som en velkomst snack. Jeg synes de var helt vildt gode og gedeost sammen med honning er bare en lækker kombi :-)! Der skal ikke bruges mere end 4 ingredienser; Spinatblade, gedeost, et godt flute og honning. Derudover er de også sindsygt hurtigere at lave, da det egentlig bare er, at lægge lidt spinatblade på en skive flute, derefter gedeost og på toppen lidt honning. Hvis man er til gedeost vil jeg love at man vil elske denne lille snack! Det er først på mandag vores giveaway, om 5x12 stk froosh smoothies, slutter så hvis i ikke allerede er med, synes jeg bestemt i skal hoppe forbi :-)

Læs mere »

onsdag den 14. november 2012

CHORIZO BURGER

Da jeg var nede og besøge Christine i Sydney, var vi på en restaurant, som hed Moo. Det er en restaurant-kæde, som ligger rundt omkring i Sydney. De serverer alle mulige burgere både med kød og vegetar-udgaver. Da vi spiste der, fik vi bare en almindelig burger med ost, men da jeg så på menu kortet, så jeg, at man også kunne få en med chorizo. Jeg elsker chorizo og tog ideén med hjem. I mandags fik min kæreste og jeg disse burgere med chorizo. Slagteren, som ligger i M.P bruunsgade i Århus, har en sindsygt god chili chorizo, som vi før har købt. Skiverne er kæmpe store og passer derfor perfekt til en burger :-)! Vi kom to halv-tynde skiver i hver burger og med lidt ost oven på var det vildt lækkert!

Læs mere »

tirsdag den 13. november 2012

PASTA MED CITRON, MANDLER OG FETA

Denne pastaret blev lavet som tilbehør i lørdags. I lørdags var det jo Mortensaften og da jeg tilfældigvis fandt et andebryst i fryseren, synes jeg ligepludselig det var en god idé at fejre Mortensaften :-) Andebrystet blev virkelig lækkert og med denne pastaret til blev det endnu bedre. Pastaretten er ret hurtig at lave og hvis man bruger frisk pasta, går det ekstra hurtigt! Jeg brugte friske lasagneplader, da jeg godt kan lide at pasta'en er lidt bredere end de normale friske pastaer. Der er ikke mange ingredienser i retten, men den smager simpelthen så godt! På en panden blandes smør, hakkede mandler, citron saft og hvidløg - når pastaen er færdig vendes den i panden sammen med fetaost. Husk vores giveaway om 60 stk. Froosh smoothies!

Læs mere »

mandag den 12. november 2012

FROOSH GIVEAWAY

Vi ved godt der har været et par giveaways på bloggen på kort tid - men vi tænker det ikke gør noget og specielt ikke når det er noget så lækker som 100 % frugt smoothies i kan vinde :-)! 
Charlotte fra Froosh-gruppen kontaktede os for et par uger siden, og spurgte om vi kunne tænke os, at lave en giveaway på vores blog. Hun skrev lidt om hvad froosh var, og efter det kunne vi ikke sige nej!

"Smoothies fra froosh er fuld af frugt. Ja, det er faktisk det eneste,
vores smoothies er lavet af. Ingen tilsætningsstoffer, intet
koncentrat eller sukker. 100 procent frugt. Derfor er froosh også
fulde af vitaminer, fibre og antioxidanter."

De fleste kan nok bedst lide, at lave deres egne ting, fordi så ved man præcis hvad der er i og hvad der ikke er i. I froosh juice kan man være helt sikker på hvad der er i, da det er 100 % frugt og der står bagpå juice hvilke frugter der er i. Der er altså ikke grund til at være bange for at der er tilsat noget som helst træls i disse smoorhies! Der findes 5 froosh smoothies: Ananas, banan og kokos, mango og appelsin, kiwi og æble, Blåbær og hindbær, goji, mango og acerola. Jeg har smagt dem allesammen og må indrømme, at min favorit er mango og appelsin. De er super gode som et ekstra måltid midt på dagen og til morgenmad. :-) Min kæreste kan også godt skrive under på, at specielt blåbær/hindbær er god til tømmermænd!

"En froosh dækker to af de seks stykker anbefalet frugt og grønt om dagen.
Derfor er froosh en nem og hurtig vej til en sund kost, især når man
ikke lige selv gider stå og blende alle de sunde sager. En froosh
indeholder nemlig mange forskellige frugter, som er sammensat for at
give den gode smag, og som giver kroppen et ordentlig skud sundhed.
Derfor kan du med fordel gøre kroppen vinterklar med en froosh."

Nå.. Nu til det vigtigste, nemlig hvad I kan vinde og hvad I skal gøre for at være med i konkurrencen. Vinderen er så heldig at få 5 kasser froosh smoothies (en med hver smag). I hver kasse er der 12 stk. smoothies så i alt får vinderen altså 60 stk - ikke dårligt, vel!? 
Det I skal gøre for at være med er, at skrive en kommentar til indlægget hvor i svarer på, hvordan I får jeres 6 stykker frugt/grøntsager om dagen. Vi finder vinderen via random.org mandag d. 19 november.


"Nyd froosh som en sund snack – på farten eller derhjemme – når du får
lyst til noget lækkert."

- Laura og Christine
Follow Twin Food
Læs mere »

søndag den 11. november 2012

APPELSIN/MANDEL KAGE

Disse kager blev bagt i torsdag, efter jeg havde fået besked på, at tage kage med i skole fredag. Jeg orkede ikke at lave en kage der kræver det store, og derfor blev det denne. Den er hurtigt og lave, og der skal ikke mange ingredienser i + den smager godt! Appelsin juicen giver kagen et frisk pust, som jeg synes er lækkert. Der var rigeligt med kage og derfor tog jeg også lidt med over til min veninde, som jeg skulle være sammen med fredag aften. Vi lavede hjemmelavet sushi med crispy ebi, som jeg er helt pjattet med. Total ynglings sushi :-)! Kagen blev spist til Vild Med Dans finale, hvor vi begge var enige om, at det var de rigtige der vandt! Lidt creme fraiche gør bestemt ikke kagen dårligere.

Læs mere »

lørdag den 10. november 2012

TORTILLAS LASAGNE MED KYLLING

 Da jeg faldt over denne opskrift, tænkte jeg med det det samme, at det måtte være lige noget for mig! Det var første gang jeg så en lasagne lavet med tortillas i stedet for de traditionelle lasagne plader. Tortillas'ne blev lagt i lag med tomatsauce, bønner, kylling, creme fraiche og så revet ost på toppen. Det var en virkelig lækker og smagfuld ret, som faktisk ikke tager mere end 15 min at bikse sammen - så skal den selvfølgelig også lige hygge sig lidt i ovnen. Man kan altid tilføje lidt grøntsager eller udskifte kyllingen med hakket oksekød. Det sjove ved retten er, at pandekagerne nærmest bliver som lasagnepladerne, da de suger alt den væde de kan komme til. Salaten som man normalt ville komme i en tortilla, kan man altid servere ved siden af. I aften står den nok på and de fleste steder, inkl. her, hvor jeg har tænkt mig at lave et andebryst - gad vide hvordan det kommer til at gå :-)!

Læs mere »

fredag den 9. november 2012

BAGT RUGOTTO

Når jeg laver risotto laver jeg altid en kæmpe position. Jeg ved ikke helt om det er fordi jeg altid glemmer hvor meget der bliver?! Mængden af ris synes jeg aldrig ser ud af meget, men så skal man tænke på at man også altid kommer lidt fyld i i form af grøntsager og lige pludselig har man en kæmpe gryde. Derfor er der mindst til 2 dage når der bliver lavet risotto herhjemme. Risottoen kan sagtens spises to dage i træk, men for at gøre det lidt anderledes, lavede jeg disse bagte risotto stjerne af den sidste portion rugotto med rødbede. Det er vigtigt at det hele er presset godt sammen i formen, ellers vil de bare falde fra hinanden. Kom lidt olie og krydderier over inden de bliver bagt i ovnen - så bliver de lidt ekstra sprøde!

Læs mere »

torsdag den 8. november 2012

DINERS CLUB - TAG EN DIGITAL TIMEOUT OG GÅ UD AT SPISE!



Kender i de kort, som det kun kan være en fordel at anskaffe sig til pungen (og gerne placere det, det rigtige sted, så man husker at bruge det ;-))!? De kort vi hentyder til er selvfølgelig dem der giver rabat

Sådan et har vi fundet og det er
Diners Club kortet
- kender i det?

Til Jer der ikke gør kan vi fortælle at det er et kort du kan bruge knap 30.000 steder til kultur, mode, gastronomi alle de steder hvor Diners Club logoet viser sig i butikken. Endnu bedre kan det selvfølgelig også anvendes i udlandet. Der findes et hav af fordele med et Diners Club kortet, herunder forskellige medlemstilbud.




Det har jo faktisk eksisteret længe, men vi er blevet opmærksomme på det i forbindelse med en ny kampagne, der selvfølgelig handler om mad og endnu bedre; billigere restaurantbesøg - alt hvad der handler om mad og billigere middage er noget vi kan lide :-)! Billigere restaurant besøg kan man da ikke sige nej-tak til!

..."Nu slår vi et slag for det virkelig liv. Det liv, der alt for ofte drukner i mails, apps og nyheder døgnet rundt. I samarbejde med nogle af Skandinaviens bedste restauranter kan alle Diners Club medlemmer nu få en fordelagtig restaurantoplevelse..."



På udnævnte Skandinaviske restauranter, og ja der er endda også nævnt et par stykker fra vores omegn; Malling Kro, der ligger i Malling og Brasserie Belli i Århus, kan man få rabat på sit restaurantbesøg. Der gives 10 % på regningen op til 10.000 kr., hvor man selvfølgelig skal huske at betale med kortet for at få rabatten, herefter bliver den fratrukket på ens kontoudtog. 

Hvis i allerede har kortet så husk lige at tjekke hvilke restauranter der findes i nærheden af Jer, og samtidig i den Skandinaviske by hvor i næste gang skal på ferie. Der findes nemlig restauranter i blandt andet Stockholm, Göteborg, Malmø, Helsinki, Oslo og en masse flere steder! Hvis ikke i har kortet så overvej lige en ekstra gang om ikke det fortjener en plads i pungen til nogle lækre restaurantbesøg ;-)

Vores far har selv Diners Club kortet og bruger det specielt når han er ude at rejse. Med Diners Club kortet for man nemlig også adgang til airport lounges rundt omkring i verden. Her kan man gå op og nyde en kop kaffe i rolige omgivelser inden man skal på flyet.



- Laura og Christine

Sponsoreret indlæg
Læs mere »

GULERODS/RICOTTA TÆRTE

 
Det er ved at være længe siden der har stået tærte på menuen herhjemme. Jeg prøver altid at finde på en ny kombination, så det ikke er den samme der bliver lavet. Denne er en ny en af slagsen og virkelig nem og lækker! Det eneste fyld der er i er faktisk ricotta og gulerødder. I ricotta'en har jeg tilsat lidt ekstra krydderier som chili, basilikum og lidt paprika - her kan man jo bare tilsætte hvad man lige har lyst til. Gulerødderne blev bagt ca. 20 min i ovnen inden jeg kom dem i tærten. Tærtedejen er ikke en sprød en af slagsen, men jeg synes den er fin og så er den meget let at lave. Øverst på tærten, oven på gulerødderne, kom jeg en anelse flydende honning. Hav en dejlig torsdag :-)!

Læs mere »

onsdag den 7. november 2012

MORGENSMAD- & FROKOSTPIZZA

Som I nok har kunne fornemme på bloggen, her på det sidste, er det gået lidt pizza i den. Det skyldes, at vi i Australien købte en kogebog med pizzaer, det er helt vildt så mange lækre pizzaer der er i den bog! Til denne pizza blev der fundet inspiration i den nye pizza-bog, dejen blev dog skiftet ud. Det er nok ikke mange, der vil gå med til pizza om morgenen, men når det er denne pizza der er tale om, er det ikke et problem :-) Nederst på pizza bunden er der lagt lidt ost - det blev til en med revet gouda og en med ricotta- derefter lidt spinatblade og serrano skinke. På toppen er der slået et æg ud. Jeg har før set udslået æg på pizza, men aldrig selv prøvet det. Det er bestemt noget jeg kan anbefale! Pizzadejen kan laves i forvejen og opbevares i køleskabet, så er det hurtigt lige at rulle dejen ud og lave den til morgenmad en dag hvor der er god tid og man kan nyde den :-) Udover morgenmad kan den også sagtens spises til frokost! I aften skal jeg ind og se Anders Matthesen i Musikhuset i Århus - jeg glæder mig og er sikker på det bliver en vildt sjov oplevelse.

Læs mere »

tirsdag den 6. november 2012

RUGOTTO PÅ PERLERUG MED RØDBEDE

I søndags blev denne bygotto lavet som tilbehør til de lækre kyllinge nuggets. På lageret var der perlerug, så det var det jeg brugte i bygottoen. Som I kan se på den flotte farve, som retten har, blev der også tilsat rødbede. Rødbederne skal ikke koges på forhånd, men bare skæres i små tern og blandes i gryden, inden perlerugen er kogt helt færdigt. Man kan sagtens tilsætte flere grøntsager ift. hvad man nu har i køleskabet. Hvis man ikke har hvidvin til bygotto'en kan denne godt undlades - men jeg vil nu sige, at det smager bedst med :-)! På toppen kom der lidt creme fraiche og selvfølgelig revet parmesan! Jeg er ret vild med både byg- og risotto og jeg synes de er ekstra gode her i det kolde ('vinter') vejr! 

Læs mere »

mandag den 5. november 2012

VINDER AF GIVE AWAY



Vi har nu fået trukket to vindere, der hver modtager 2 stk. af de her skønne krus.
Kommentar nr. 81 og kommentar nr. 88 er de heldige vindere!

Josefine Nielsen & Mia Luise - I må gerne kontakte os på mail (lauraovergaard@hotmail.com), så vi kan få jeres adresser :-)

Tak fordi der var så mange der gad at deltage og samtidig begyndte at følge os på bloglovin' - i er simpelthen fantastiske!!

- Laura og Christine

Læs mere »

HJEMMELAVEDE KYLLINGENUGGETS

Da jeg var i Australien prøvede min kæreste at lave hjemmelavede kyllinge nuggets med sin bror. Det er faktisk noget jeg har kunne tænke mig at lave længe, men bare helt har glemt. I går aftes skulle det prøves og de blev faktisk rigtig gode. Både min kæreste og jeg var til julefrokost lørdag aften, så det var lige hvad vi havde lyst til til aftensmad :-) Jeg valgte at bage dem i ovnen, da jeg hader alt det olie-sprøjtning ved friture stegning. Når de bliver bagt i ovnen skal man bare huske at vende dem rundt, så de bliver sprøde på alle siderne. Hvis man hælder en smule olie over dem, inden de skal i ovnen, bliver de ekstra sprøde! For at give dem lidt ekstra smag, blandede vi lide krydderier i raspen. Vi tilsatte paprika, knust chili, peber, salt og lidt tandoori - man kan selvfølgelig bare tilsætte hvad man nu har lyst til! :-)
Læs mere »

søndag den 4. november 2012

COOKIES MED KOKOS, ROSINER OG CHOKOLADE

Nu begynder ugerne efterhånden at synge på sidste vers. Er faktisk startet på de sidste to uger, hvilket jo er helt vildt, det var som i går jeg ankom hertil og nu er det allerede slut. På fredag er der sidste eksamen og så er der ca. 1 uge tilbage inden jeg drager mod Tanzania. Nå men det betyder jo også at der skal ryddes ud i lageret og det gør jo ikke noget, når man har ingredienser til lidt lækkert ;-) De her cookies består af havregryn, chokolade, rosiner og kokos. Normalt er jeg ikke så begejstret for rosiner i cookies, fordi jeg altid tror det er chokolade og føler mig lidt snydt, men det er faktisk slet ikke så ringe. Jeg kan bedst lide dem lidt bløde - det er jo smag og behag, så man kan sagtens give dem længere tid i ovnen. Der kan sagtens også tilsættes nødder eller andet tørret frugt, hvis man også gemmer det på lageret. Husk at det er i aften kl 20.00 vi trækker vinderen af vores giveaway

Læs mere »

lørdag den 3. november 2012

PIZZA MED PEANUT BUTTER OG BANAN

Dette var nr 2 pizza der skulle prøves efter den lækre chokolade/jordbær pizza. Her har vi smurt peanutbutter ud på en bagt pizzabund og ovenpå kom vi bananer i skiver og hakket mørk chokolade og mandler. Smadder lækkert synes vi - peanutbutter og banan er bare gode venner :-) Pizzaen blev lavet sidste aften Laura var i Australien, hvor der virkelig skulle hygges! Det blev gjort i bedste maner med senge på gulvet og filmen Blåmænd på computeren, den er simpelthen så sjov den film, heh. I skal forresten huske at I stadig kan nå at være med i vores giveaway, om fine kopper fra Bloomingviile - find giveaway'en på dette link! Vinderen bliver trukket i morgen kl 20 :-)!

Læs mere »

fredag den 2. november 2012

VINTER JUICE

Jeg ved godt at det ikke er helt vinter endnu. Men når man kommer fra Sydney med dejlig varmt vejr og til lille kolde DK - kan man godt synes det er ved at blive vinter. Jeg er vild med hjemmelavede juice og ville prøve at lave en lidt mere 'vinter-venlig' en af slagsen. Det blev til denne, hvor jeg tilslut har smagt den til med lidt kanel. I juicen kom jeg også æbler, gulerødder, appelsiner, citron og rødbeder, som giver den flotte røde farve. Det lyder lidt underligt med kanel, men det er faktisk smadder lækkert i juicen med en lille eftersmag af kanel. Er sikker på den kun bliver bedre op til jul, hvor lugten og smagen af kanel virkelig kan få mig i julestemning :-)! Jeg har netop nydt et glas til morgenmad - dejlig måde at starte dagen på. Nu går turen snart mod københavn og over til min dejlige familie! I aften skal min kæreste og jeg nemlig til Tina Dickow koncert og glæder mig meget.

Læs mere »

torsdag den 1. november 2012

TWIN FOOD I OKTOBER

Kokostoppe med honning - Red chicken curry - Brødstænger med parmesanost - Rugboller
Chocolate chips og kikse barer - Rodfrugte suppe - Nachos - Bagt pasta i tomatsauce med chorizo
Filodej med rejer og pesto - Bagte snackpebre med hytteost/spinat fyld
Juice med ingefær og passionsfrugt - Kartoffel tortilla med spicy salami - Nemmeste pizza - Peppermynte linser
Blomkålspandekager - Oreo bidder med hvid chokolade - Pasta med squash og chorizo - Sprøde tun bøffer
Brownies med hvid- og mørkchokolade - Pizza med chokolade og jordbær - Jamie's tærte med kartoffel - Focaccia brød
Calzone med spaghetti bolognese - Rissalat med ricotta, tun og asparges - Bedste cookies
Kransekage - Oliven/rød peber foccacia - Blomkålssalat med hytteost og mandler

Et lille overblik over hvad der er blevet udgivet på bloggen i oktober måned. En måned vi har været så heldige at tilbringe halvdelen af sammen i Sydney :-)

Follow Twin Food
Læs mere »

SALAT MED GRILLET HALLOUMI OG RODFRUGTER

Denne salat blev lavet i Sydney, hvor vejret jo er ret lækkert lige nu. Salaten er en rigtig sommersalat, men kan selvfølgelig også spises på de koldere dage i Danmark. Vi fandt lilla gulerod i supermarkedet og vidste det ville gøre sig flot i en salat. Udover lilla'e gulerødder blev det bl.a også til almindelige gulerødder, asparges, sweet potatoes og halloumi. På toppen dryssede vi med let ristede pinjekerner og alle ingredienserne blev lagt på en bund af salatblade. Derhjemme i Danmark plejer vi at elske halloumi, men desværre var den meget salt den vi puttede i. Faktisk så salt at man ikke rigtig kunne spise den, det hjalp lidt at spise salat til, men det endte med vi begge pillede det fra. Ret ærgeligt, men så må vi bare lave den igen i DK med god og ikke så saltet halloumi :-)

Læs mere »
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...